Livet som lærer byder på mere end blot undervisning i et fag. Den kommende professionsprøve for lærerstuderende skal indtænke alle de dimensioner, der ligger i lærerrollen, som for eksempel klasserumsledelse.
Livet som lærer byder på mere end blot undervisning i et fag. Den kommende professionsprøve for lærerstuderende skal indtænke alle de dimensioner, der ligger i lærerrollen, som for eksempel klasserumsledelse.

Lærerstuderende skal vise, at de kan undervise

En hjørnesten i den nye læreruddannelse bliver en såkaldt professionsprøve. Hvordan den skal afvikles, eller hvilke kriterier de lærerstuderende skal vurderes efter, ligger ikke fast endnu. Men prøven skal foregå ude i virkeligheden i en klasse, hvor alle aspekter af lærerfaget kommer i spil.

Publiceret Senest opdateret

“I dag bliver hver af vores studerendes praktikperioder afsluttet med en prøve, som måske har en lidt for teoretisk karakter”.

Sådan siger Søren Smedegaard, uddannelseschef for læreruddannelserne på UC Lillebælt og formand for Læreruddannelsens LederNetværk, om tankerne bag den nye professionsprøve, der skal indføres på den nye læreruddannelse, som et bredt flertal af partierne på Christiansborg er blevet enige om.

75.000.000 kr.

Lærerstuderende får en tredjedel mere praktik fordelt på hele studiet og kommer fremover i praktik hvert år på den fireårige uddannelse mod de nuværende tre gange. Dermed øges praktikken fra 30 ECTS-point til 40 ECTS. Mere og bedre praktik skal blandt andet give de studerende flere erfaringer med sådan noget som forældresamarbejde og konflikter mellem eleverne, der ligger rundt om det faglige arbejde med eleverne, men som er en rigtig stor del af lærerarbejdet.

Pengene findes ved, at der fra 2024 går 75 millioner kroner fra bloktilskudspengene til kommunerne. Pengene skal også gå til uddannelse af praktikvejledere og til bedre samarbejde om praktik og praksis mellem folkeskolerne og uddannelsesstederne.

“Vi tænker, at en anderledes prøveform kan noget andet – måske komme lidt nærmere på, hvordan de studerende agerer i den virkelighed, de står i”, forklarer Søren Smedegaard om det, der skal være en målrettet afprøvning af de studerendes færdigheder i at undervise.

“Den praktiske indretning af professionsprøven er noget at det, vi skal til at kigge på. Der er lagt op til, at eksaminator og censor kommer med den studerende ud på praktikskolen og overværer en undervisningssituation, men det er en meget omkostningstung prøveform. Så vi kigger også på muligheden for at videofilme undervisningssituationer i stedet”.

Detaljerne er altså langtfra på plads, men uddannelseschefen forestiller sig, at der ud over en konkret undervisningssituation også skal være en opgave og måske en fremlæggelse som en del af den kommende professionsprøve.

Styrker lærerfagligheden

Helt grundlæggende er formålet at styrke de studerendes professionsfaglighed, fortæller Søren Smedegaard.

“Vi vil gerne have en prøve, som indtænker alle de dimensioner, der er i lærerrollen. Hvis man lægger et rent teoretisk perspektiv på, hvordan den optimale undervisningssituation ser ud, så bliver det selvfølgelig god undervisning, man leverer. Men virkeligheden ser ofte anderledes ud – for så er der en elev, der ikke har spidset sin blyant, eller hvad ved jeg. Vi vil gerne have en prøveform, hvor vi ser på, om den studerende kan rumme de situationer”.

Som en del af den nye læreruddannelse går praktikforløb fra at være selvstændige enheder til at blive integreret i undervisningsfagene, og det er blandt andet den kobling, der skal ses udfoldet i eksamenssituationen.

Farvel til moduler – goddag til grundfaglighed

Den stærkt kritiserede modulstruktur afskaffes, og fagene gøres til omdrejningspunkt, så sammenhæng og faglig progression styrkes. Fremover følger de studerende et stamhold, som er knyttet til et nyt gennemgående element på læreruddannelsen med navnet grundfagligheden.

Grundfagligheden er obligatorisk for alle og skal fremover bestå af fire fag og valgfag. De fire fag er: pædagogik og almen didaktik (20 ECTS-point), pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik (20 ECTS-point), livsoplysning: kristendomskundskab/idéhistorie/medborgerskab/autoritet (20 ECTS-point) og dansk som andetsprog (fem ECTS-point). Valgfag (fem ECTS-point – enten sundheds- og seksualoplysning, uddannelse og job, det praktisk-musiske område eller svømmelærer). Specialpædagogik og dansk som andetsprog er også nye undervisningsfag.

“Når man som lærer står i sin klasse, står man ikke kun med matematik, idræt eller engelsk”, siger Søren Smedegaard. “Man står der med hele sin professionsfaglighed, som også indeholder det pædagogiske, psykologiske, klasserumsledelse og meget mere. Professionsprøven er vores bud på, hvordan man kan blive vurderet på den brede faglighed, man skal have som kommende lærer, og dermed også et bud på, hvordan vi kan styrke koblingen mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer”.

En prøve af den hele lærer

Professionsprøven skal ligge mod slutningen af læreruddannelsen, og tanken er, at man som studerende trækker på alt det, man har lært forud.

“Det er ikke en prøve af de sidste seks måneders studier eller det seneste praktikforløb”, understreger Søren Smedegaard. “Tanken er, at man trækker alt det, man har lært gennem sit studium, med ind og bliver bedømt på den samlede undervisningssituation. Selvfølgelig bruger man ikke alt, man har lært i alle timer, men vi tror på, at vi med den her prøve kan få et bedre indtryk af, hvordan den studerende har fyldt sin professionelle rygsæk op”.

Søren Smedegaard er ikke bekymret for, at kriterierne for bedømmelsen bliver luftige eller uhåndgribelige.

“Jeg tror sagtens, vi kan beskrive kriterierne ret tæt. Det skal vi kunne, for man skal jo vide, hvad man bliver bedømt på. Det er det, vi skal i gang med nu. Vi skal finde en måde at evaluere den lærerstuderendes fagprofessionelle udvikling og undervisningskompetence på.”

Den vigtigste prøve

Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds, er ligesom uddannelseschefen i udgangspunktet glad for det potentiale, hun mener, professionsprøven rummer.

Flere timer og mødepligt

Man har tidligere talt om, at lærerstuderende har omkring tolv undervisningstimer om ugen. Nu får de på ugebasis yderligere to til fire timers undervisning, vejledning og feedback. Ønsket fra både Lærerstuderendes Landskreds og professionshøjskolerne var dog at komme op i nærheden af 20 timer. De ekstra timer finansieres med 125 millioner kroner på finansloven. Udviklingsgruppen (DLF, Lærerstuderendes Landskreds, professionshøjskolerne og KL), der er kommet med anbefalinger til politikerne, havde ønsket 200 millioner kroner.

Som noget nyt indføres mødepligt på det første studieår og fremmøderegistrering på de efterfølgende studieår ”med henblik på at etablere et engageret læringsmiljø og understrege vigtigheden af de studerendes aktive deltagelse i undervisningen og i øvrige studierelaterede aktiviteter”. Fremmøderegistreringen kan desuden anvendes som ”redskab til at følge op på studerende med en faldende eller svingende deltagelse med henblik på samtale og understøttende tiltag og vejledningstilbud, der kan forebygge frafald”, står der i aftalen.

“Professionsprøven afløser de kompetencemålsprøver, der i dag er efter hver praktikperiode. Det har længe været vores politik at slippe af med dem, fordi de paradoksalt nok har meget lidt at gøre med selve praktikken. De er for akademiske og giver et skævt billede af, hvad praktikkerne skal bruges til”, siger hun.

Derfor håber Caroline Holdflod Nørgaard, at professionsprøven i praksis bliver læreruddannelsens største og vigtigste prøve.

“Vi kan ikke slippe for professionsbachelorprojektet, når vi er den uddannelse, vi er”, siger hun. “Men da professionsprøven skal koble sig til praktikkerne, som skal være integreret i hele uddannelsen, bliver det forhåbentlig der, man forholder sig til progressionen i uddannelsen”.

Hendes forslag til, hvordan det kan udmøntes i praksis, er gennem en studieportefølje, som følger den studerende gennem uddannelsens fire år. I den skal de studerende skrive deres refleksioner, særligt i forbindelse med praktikforløb, men også i andre sammenhænge.

“I porteføljen skal man så skrive, hvad der har været svært, hvor man udviklede sig som lærer, hvor man mener, man har behov for at udvikle sig mere, og så videre. Den portefølje skal så bruges i de individuelle studiefaglige samtaler, som vi får ret til i den nye uddannelse, og det er samlet set det, professionsprøven drejer sig om”, siger hun.

De lærerstuderendes forperson er også glad for ideen om, at de studerende bliver observeret af lærer og censor som en del af prøven, men det kan ikke stå alene, mener hun.

“Vi skal være opmærksomme på, at professionsprøven ikke udvikler sig til at være en eksamen i den sidste praktik. Det er hamrende vigtigt, at prøven bliver en evaluering af hele den studerendes udvikling og ikke bare af en enkelt undervisningssituation på fjerde år. Studieporteføljen kan være et godt redskab til at understøtte en samtale om den udvikling. Kombinationen af de to elementer ville være vores drømmemodel for professionsprøven. Det vil også skabe bedre sammenhæng mellem læreruddannelsens forskellige elementer”.

Prøve med plads til refleksioner

En af dem, som måske om nogle år skal være eksaminator eller censor på professionsprøven, er Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan på Via og redaktør på bogen “Lærerens pædagogiske lederskab”, hvor hun også har skrevet kapitlet “Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling”. Hun er umiddelbart begejstret for den nye prøve.

Nyt dannelsesfag til krop og hjerne

Der er et nyt fag på skemaet, når læreruddannelserne slår dørene op i september næste år. Faget hedder livsoplysning og erstatter dannelsesfaget kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM). De tre begreber er stadig centrale i det nye fag, som vokser fra 15 til 20 ECTS-point, men til fagbeskrivelsen tilføjes nu autoritet og dømmekraft, ligesom der vil indgå et element af krops- og stemmetræning samt disciplinen retorik.

I den nye udgave af dannelsesfaget er der generelt lagt mere vægt på de studerendes personlige faglige udvikling end tidligere. ”Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen”, står der i aftaleteksten.

“Jeg ser en prøve for mig, hvor man kombinerer det, man har lært i sine undervisningsfag, med det, man har lært i den pædagogiske fagrække, og de erfaringer, man har fra sin praktik”, siger hun. “Det optimale vil være, hvis der bliver udmøntet en prøveform, hvor både praksis og refleksioner tæller”.

Noget af det, hun tænker er nyt i tankegangen omkring professionsprøver, er den bevidste måde at arbejde med nogle af de måske lidt uhåndgribelige evner på, som lærerjobbet kræver:

“Det er noget, man skal have opmærksomhed på alle fire år, man er under uddannelse: Hvordan kan man arbejde med den måde, man skaber ro i klassen på, hvilke retoriske virkemidler bruger man, hvordan bruger man sin krop og sin stemme som lærer, hvordan bruger man humor? Det er alt sammen ting, man kan læse om, øve sig på, få feedback på og blive bedre til. Og det er noget, man kan bedømme den studerende på, hvis der bliver opstillet nogle gode kriterier for det”.

Elsebeth Jensen håber, at professionsprøven betyder et opgør med tankegangen om, at man enten har det, der skal til for at blive en god lærer, eller også har man ikke:

“For det er simpelthen ikke rigtigt”, understreger hun. “Der er selvfølgelig nogle, som har lettere ved at blive en god lærer end andre, men det er ikke anderledes, end at man kan være mere eller mindre musikalsk fra naturens hånd. Selv om man ikke er meget musikalsk, kan de fleste godt lære at spille et instrument, hvis de øver sig”.

Powered by Labrador CMS