Et supervisionskursus har gjort skoleledere fra Give og Køge bedre til at skelne mellem fornuft og følelse. Det betyder, at beslutninger bliver taget på et mere sagligt grundlag, og skolelederne behøver ikke at gruble over problemerne, når de kommer hjem.

'Vi sidder tit mellem fornuft og følelser. Når supervisoren spørger ind til problemerne, får vi gjort klart, hvad det er, vi vil. Så finder vi ofte ud af, at vi har en skjult dagsorden. Med fornuften kan man godt se, hvad der er det rigtige, men man har ikke følelserne under kontrol. Supervisionen hjælper med at få luget ud i de skjulte dagsordener', siger Arne Brock, skoleleder på Søndermarkskolen i Give.

Hans kollega på Gadbjerg Skole, også i Give, er enig.

'Når jeg sagsbehandler noget, kan jeg se, at fordi jeg agerer, som jeg gør, forløber sagen bedre. Der er ikke mulighed for at komme med modangreb, fordi det kun er sagen, man arbejder med. Det handler ikke om personligt fnidder fnadder, men om det, der er sat på dagsordenen. Det er jeg blevet meget bedre til', siger Morten Larsen.

De har, sammen med 11 andre skoleledere, gået på et supervisionskursus siden september. Det har varet otte gange to timer og er et af flere pilotprojekter om lederudvikling, som DLF har arrangeret. Deltagerne har været delt i to grupper. I de grupper har de sammen med en ekstern supervisor taget emner op, der fylder meget i hverdagen. Emnerne har de fået vendt og drejet en ad gangen, ved at supervisoren har stillet spørgsmål, mens resten af gruppen har lyttet. De har blandt andet snakket om samarbejde med forvaltningerne, og hvordan man skal tackle personalesager eller elevproblemer.

'Der er kun den begrænsning, at det skal være sager, der relaterer til ledelsesopgaver. Der er en tendens til at tage fat i enkeltsager, der fylder meget i ens bevidsthed, men der har også været mere almindelige skoleudviklingsproblemer, som hvordan man får skabt ejerskab til skoleudvikling', siger Arne Brock. Han betegner supervision som en måde at få styr på det kaos, der opstår i hovedet, når man tumler med mange tanker.

'Det skaber klarhed. Man fjerner følelserne fra sagen og behandler den professionelt', siger han.

Mere is i maven

Susanne Thulin er skoleleder på Kirstinedalskolen i Køge. Hun er også blevet bedre til at lade følelserne blive hjemme.

'Jeg har oplevet en proces, hvor jeg føler, at jeg er blevet bedre til at tackle nogle ting. Det kan godt være, at jeg tidligere så ud til, at jeg var god til at tackle det, men jeg har ikke haft is i maven. Nu er jeg mere rolig, når jeg beslutter ting', siger hun.

Hun har, ligesom de andre, fået et andet syn på sit job.

'Vi er blevet mere bevidste om lederrollen. Vi er blevet bedre til at sige, at jeg gør, som jeg gør, fordi jeg har det arbejde, jeg har. For eksempel hvis der kommer et pålæg oppefra', siger Susanne Thulin.

Hun har alligevel sin personlighed med på arbejde.

'Man kan godt være professionel og have sin personlighed med, det hænger jo sammen. Målet er bare, at det ikke er følelserne, der styrer det', siger hun.

Skolelederne har som en sidegevinst fået et netværk af lederkolleger, der ofte har ens problemer.

'Der er også en omsorgsdel i det. Som lærer har du kolleger omkring dig, som leder står du ret alene. Jeg kan jo ikke bare gå ud til en lærer og sige, 'nu skal du bare høre'. Nu har vi fået et netværk, hvor vi kan vende tingene', siger Susanne Thulin. Netværket eksisterer ikke kun, mens supervisionen står på.

'Hvis jeg har fremlagt et problem, for eksempel at jeg skal have et møde med en forælder, så er der nogen, der tager hånd om mig ved at ringe og spørge, hvordan det gik', siger Susanne Thulin.

En del af hendes faglige netværk er Lene Vejgaard, der er viceinspektør på Ølby Skole i Køge. Hun mener, at det er blevet mere legalt at ringe til en kollega og sige, at man har et problem.

'Det er ikke så meget et ensomhedsarbejde mere. Vi springer over alle de indledende øvelser, fordi vi nu trygt kan henvende os til de andre og fortælle, hvad vores problem er', siger hun.

Ofte er det de samme ting, der optager dem.

'Det er rart at høre, at man ikke er alene i verden, at der er andre, der sidder med lignende problemer. Vi har fået en masse erfaringer ved at høre andre blive superviseret, og vi har fået dem uden at skulle mærke dem på vores egen krop', siger Lene Vejgaard.

Putter arbejdet i en papkasse

De fire skoleledere er enige om, at de er blevet bedre til at lade være med at tage arbejde med hjem.

'Jeg arbejder bevidst med det. Jeg bruger nogle gange et ret banalt billede. Jeg siger, at jeg har en papkasse, og når jeg kører hjem, putter jeg låget på, og det kommer ikke af før næste morgen. Det er svært, men jeg prøver', fortæller Susanne Thulin.

Morten Larsen mener, at han ikke behøver at gruble så meget over tingene længere, fordi han er blevet mere professionel.

'Jeg har haft et par ubehagelige sager. Det at være i supervisionsgruppen har givet klarhed, og det gør, at man kan se frigjort på tingene bagefter. Man kan sige, 'det var så det, og det er belyst, hvorfor det blev sådan', og så kan man komme videre', siger Morten Larsen.