Med en lektionsplan fra læreren i hånden følger de berygtede engelske inspectorer undervisningen i 20 minutter, hvorefter de blandt andet vurderer, om læreren er engageret, og om eleverne lærer noget. Så galt kan det også gå i Danmark.

'De engelske skoler får også karakterer for alt mellem himmel og jord. Det fylder ti sider. Nederst på den sidste side står der 'value for money'. Er det ikke det samme, som når Finansministeriet slår fast i en af sine pjecer, at synlige resultater gør det lettere for politikere og borgere at vurdere, hvad samfundet får for sine penge?'

Rektor Laust Joen Jakobsen fra Blaagaard Statsseminarium stillede spørgsmålet, da Danske Underviserorganisationers Samråd i sidste uge satte fokus på, hvordan man som leder kan arbejde med kvalitetsudvikling af skoler.

Kravet om at vise resultater tvinger skolefolk til at sætte ord på, hvad kvalitetsudvikling og -forståelse er i skolens verden. Og her er der håb at hente i det britiske, mener Laust Joen Jakobsen. Dels er inspectorsystemet til voldsom debat. Dels viser en skotsk undersøgelse af behandlingen af barnløshed, at succes ikke bare skal måles ud fra konkrete resultater.

'Et barn er til at tage at føle på, så man skulle tro, at behandlingen ville være en fiasko, når der ikke kommer et barn ud af den. Men undersøgelsen viser, at for en masse ufrivilligt barnløse par er det også kvalitet at nå frem til den erkendelse, at de ikke kan få børn ad den vej', fortalte Laust Joen Jakobsen.

Kvalitet handler altså også om processen. Kunsten er så at finde ud af, hvad lærerne gør, når de gør det godt, så de hele tiden udvider deres evne til at skabe de resultater, de gerne vil opnå. Det kaldes den lærende organisation, hvor lederen fungerer som en kapacitet i fællesskabet.

'Lederen er ikke længere den store rorgænger. Nu designer han skibet. Det er for eksempel ikke realistisk, at en skoleleder selv kan nå at yde alle lærere personlig og faglig sparring. I stedet skal han skabe rum til, at sparringen kan finde sted'.

Et spejl til læreren

Det er Århus Husholdningsskole et eksempel på. Her arbejder forstander Anne Marie Lauritsen målrettet på at forbedre kvaliteten af undervisningen.

'Lærere skal kunne begrunde deres undervisning, og det er de ikke vant til. Men det betyder, at de skal have styr på fagdidaktikken, at de kan revidere deres viden, og at de kan tænke nyt. Kort sagt skal de være i stand til at lære af deres erfaringer. Det vil jeg gøre dem bedre til, men jeg kan umuligt selv give alle 20 lærere en kvalificeret feedback på deres undervisning', sagde Anne Marie Lauritsen i en af konferencens workshopper.

I stedet er en gruppe lærere blevet uddannet til såkaldte læringsledere, der med jævne mellemrum overværer kollegernes undervisning. Dog ikke for at lege engelske inspectorer. Tværtimod.

'Læringslederne skal ikke bedømme, så det er totalt forbudt for dem at bruge ordene godt og skidt. Det er deres opgave at agere spejle for lærerne, så de bliver i stand til at undre sig over deres egen undervisning og til at finde deres blinde pletter. Derfor skal læringslederen være offensiv og stille de 'rigtige' spørgsmål. Bagefter kan læreren så arbejde med de spejlbilleder, hun selv føler behov for at forbedre', forklarede Anne Marie Lauritsen.

Lærerne kan ikke undslå sig at få besøg af en læringsleder. Men de kan bede om, at det bliver en anden end hende, forstanderen har udset sig.

Det største problem har imidlertid været at få lukket klasserummet op. Lærerne frygtede, hvad der skulle ske, og har ofte spurgt, hvor udviklingsprojektet ville ende.

'Det har jeg ikke kunnet svare på. Hvis jeg havde vidst det, var der jo ingen grund til, at vi skulle gennem et udviklingsprojekt'.

Nogle trækker andre med sig

Ifølge forstanderen er lærerne glade for at få mulighed for at spejle sig. Alt er dog ikke rosenrødt på husholdningsskolen i Århus, erkendte hun.

'Der skulle mange samtaler til, før læringslederen kunne få lov at være til stede i timerne. Det har været en meget følsom proces, og læringslederne har haft det svært. De har været nødt til at træde ud af deres normale kollegarolle, og det har kostet nogle venskaber på lærerværelset. Men målet er, at der hele tiden er nogle, der trækker andre med sig, så vi kan blive selvudviklende. Det er ikke kun en opgave for ledelsen at udvikle lærernes kompetencer'.

Hidtil har husholdningsskolen fået tilført ekstra midler i 100.000-kroners-klassen til projektet. Nu skal lærerne lære at udvikle deres kompetencer, samtidig med at de passer deres arbejde på normale vilkår. Det kan godt lade sig gøre, mente Anne Marie Lauritsen.

'I vores nye overenskomst er der sat timer af til skoleudvikling. Dem vil vi blandt andet bruge til spejling'.

Den tanke er lige til at overføre til folkeskolen, mente Ebbe Damsbo fra Lederforeningen i Danmarks Lærerforening, men han var bekymret for at udnævne nogle lærere til at være mere værd end deres kolleger.

'Det ville være mere ligeværdigt, hvis du enten havde benyttet kollegavejledning eller ladet lærerne spejle sig i hinanden i deres team. Så havde du undgået de bristede venskaber', sagde Ebbe Damsbo.

Anne Marie Lauritsen afviste, at hun havde gjort forskel på lærerne.

'Vi har fået foretaget en stor interviewundersøgelse, hvor vi netop har spurgt dem, om de opfatter læringslederne som et ekstra hierarki på skolen. Det siger de nej til'.

Hjemmesiden for 'Folkeskolen år 2000' indeholder adskillige modeller til, hvordan man kan arbejde med kvalitetsudvikling. Adressen er www.F2000.dk-Henrik Stanek er freelancejournalist