Førlederuddannelse?

'Ja tak'.

Mere efter- og videreuddannelse til skoleledere?

'Ja tak'.

Et obligatorisk uddannelsesforløb til skoleledere?

'Nej tak'.

Så klart lød svarene på en konference om lederuddannelse i sidste uge. Et panel af folk med forstand på skole og ledelse vendte klart tommelfingeren nedad til et forslag om en såkaldt 'Masterplan for Skoleledelse'. Dermed er der lagt op til, at billedet af ledernes muligheder for uddannelse fortsat vil være broget (omtalt i Folkeskolen i sidste uge).

'Vi skal ikke have en autoriseret, forkromet og obligatorisk uddannelse. Det bør være op til den enkelte kommune at definere, hvad god skoleledelse er. Derefter skal vi udarbejde individuelle uddannelsesforløb efter den enkelte skoleleders behov', sagde en af paneldeltagerne på Hotel H.C. Andersen i Odense, skoledirektør Poul Andersen fra Børne- og Kulturchefforeningen.

'Hvorfor kan vi ikke have nationale værdier for skoleledelse', spurgte Ole Albæk, der styrede debatten. Til daglig er han direktør i konsulentfirmaet Dafolo.

'Kommunerne griber ikke kravene til skoleledelse ud af den blå luft', svarede Poul Andersen.

'Udgangspunktet for uddannelse må være den enkeltes kvalifikationer. Desuden arbejder vi nu med teamledelse. Det betyder, at den enkelte ikke behøver beherske alle nødvendige kompetencer, bare de er dækket ind af teamet. Det viser, at vi ikke har brug for én uddannelse til alle'.

Tanken med Masterplanen var at lave en karrierestige. Det nederste trin skulle være et grundkursus i ledelse på seminarierne. Midt på stigen skulle lærere tage en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse, og efter nogle år skulle man så tage en masteruddannelse.

'Vi skal have et højt ambitionsniveau, og det bør både være en ret og en pligt, at man efteruddanner sig. Alt andet vil være synd for både skolen og skolelederne, og jeg vil gerne arbejde for, at der bliver sat penge af til uddannelse i overenskomsten', sagde Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse.

'Prisen for Masterplanen ville blive, at vi fik væsentligt færre skoleledere end i dag', tilføjede han.

Direktør Niels Bertelsen fra Kommunernes Landsforening, KL, regnede ud, at det vil koste 700 millioner kroner, hvis alle cirka 3.000 skoleledere skal have en diplomuddannelse.

'Alene det beløb sætter en grænse for mulighederne. Men det er klart, at en kommune får den ledelse, den vil betale for, også uddannelsesmæssigt, så hvis den vil have bedre ledere, er man nødt til at sørge for, at de bliver uddannet', sagde Niels Bertelsen, der mener, at kommunerne skal gøre noget snart.

'Vi kan se, at mange ledere dør i løbet af det første år i jobbet, fordi de ikke kan finde ud af lederrollen', sagde Niels Bertelsen. Inden for det seneste års tid har han hørt om en halv snes skoleledere, som enten er blevet fyret eller overflyttet til andet arbejde. Han understreger, at der ikke er tale om en statistisk undersøgelse, men tallet viser, at der er et problem.

'Med den rigtige støtte ville nogle af dem uden tvivl være blevet gode ledere. Derfor vil vi gerne påtage os ansvaret for en førlederuddannelse. Men den behøver ikke ende i en diplomuddannelse, for det har mange af de mindre kommuner ikke råd til. Og vi skal slet ikke sende alle gennem en masteruddannelse. Det ville være spild af ressourcer, for kun et fåtal har brug for at uddanne sig på det niveau', sagde han.

Lær af andre ledere

Skoleledere og andre kommunale medarbejdere skal agere i et komplekst samspil mellem politikere, forvaltning, ansatte, brugere og borgere.

'Det kræver dygtige ledere, og dem skal vi blive endnu bedre til at rekruttere', sagde Odenses borgmester Anker Boye og formand for KL. Det skal blandt andet ske gennem førlederkurser, interne uddannelsesforløb i kommunerne og gennem projekt- og opgaveledelse, sagde han.

'Det bliver ikke gratis at øge indsatsen. Men vi må også spørge, om lederudviklingen fortsat skal ske på en strengt faglig baggrund, eller om ikke skoleledere kan hente en stor del af deres kompetencer hos andre ledere i kommunen', sagde Anker Boye og brugte ny løn som eksempel.

'Ny løn behøver ikke betyde, at alle skoleledere skal have samme uddannelse som kommunens personalechef. De kan måske trække på hans viden i stedet for'.

Anker Boye foreslog også, at ledere bytter stol i en periode, ikke kun på linie, men også op og ned i det kommunale system. Eller de kan blive føl hos hinanden.

'Det vil være en god idé at bede ledere fra forskellige kommunale sektorer arbejde sammen om konkrete opgaver. Det vil styrke deres kompetencer, og det vil få dem til i højere grad at føle sig som en del af kommunen', sagde Anker Boye og nævnte strategi for kommunens tosprogede børn og helhed i barnets liv som et par oplagte muligheder.

Ikke højere lederløn

'Det er underligt, at nogle tror, at man bare kan komme ind fra gaden og blive leder. Og det er slet ikke nok, at skoleledere kommer på grunduddannelsen på Den Kommunale Højskole i Grenaa. Det kræver indsigt, hvis man skal kunne lede strategisk', sagde professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet. Han har ansvaret for en ny diplomuddannelse for offentlige ledere, som blev omtalt i Folkeskolen i sidste uge. Den bør være obligatorisk for skoleledere, mener han.

Lars Lundgaard, direktør i konsulentfirmaet af samme navn, argumenterede imod en fælles uddannelse.

'Det handler ikke om midlet, men om at holde blikket rettet mod den opgave, man skal løse. 80 procent af en leders daglige værktøjer er, at han anvender sin sunde fornuft. Det er der ikke den store videnskab i', sagde han.

En tilhører sagde ja tak til både diplom- og masteruddannelse. Men det kræver, at der følger bedre løn og arbejdsvilkår med.

Han skal dog ikke gøre sig håb om den store lønstigning, svarede direktør Niels Bertelsen fra KL.

'Forskellen mellem lønnen til en lærer og lønnen til en skoleleder er for lille. Men andre offentlige ledere får endnu mindre i løn, så en egentlig lønstigning til skolelederne står ikke lige for døren'.-Henrik Stanek er freelancejournalist