Debat

Løkkes angreb på skoleledere er unfair

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under afslutningsdebatten i Folketinget fik landets statsminister sagt, at skolelederne i Københavns Kommune »svigter« folkeskolen. Baggrunden er, at Løkke har oprettet en dybt underlig pulje på 500 millioner kroner til resursesvage skoler, der kan løfte eleverne. Flere skoler i Københavns Kommune har dog sagt nej tak til at konkurrere i Løkke-lotteriet. »Københavns Kommune kan ikke være det bekendt«, lød det fra statsministeren.

Vi i Radikale Venstre synes, Løkke handler i mistillid, når han antager, at skolelederne ikke gør deres bedste for børnene. Bare fordi de siger nej til hans Løkke-pose. En pose, der er baseret på antagelsen om, at skoleledere da først rækker en hånd ud til de svageste børn, hvis regeringen stikker penge i lommen på lederne.

Og hvorfor kæmper de københavnske skoleledere så ikke i lotteriet? Fordi skolelederne vurderer, at personalet skulle bruge for mange timer med papirnusseri. Jeg har tung respekt for, at skolelederne siger nej tak til lotteripenge. Det er skolelederne, der er de faglige autoriteter her. Ikke statsministeren.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi er enige med regeringen i, at vi skal blive bedre til at løfte de resursesvage elever. Problemet er, at få skoler løfter den største byrde. Kunne vi ikke sørge for, at skolerne løftede mere i flok?

Vi kommer i hvert fald ikke til at skælde ud på skolelederne. I dette forår har vi besøgt en lang række skoler over hele landet. Overalt har vi mødt ekstremt dedikerede, ambitiøse og dygtige skoleledere og lærere, der fortjener stor tak. Så tak, kære skoleledere og lærere. I slider og slæber for, at vores børn får den bedste fremtid.