Eleverne arbejder med rumfang og mængder i forskellige former.

Nye veje ind i matematikken

For nogle elever bliver matematik aldrig andet end et abstrakt kodesprog. Med »Taltryg« kan de tage magten fra matematikken.

Publiceret Senest opdateret
Først bygger eleverne frit – senere sætter de begreber på figuren.
Eleverne skal lære, at det også kan være en leg at have matematik.
Eleverne er vokset op med matematikbesvær, nu begynder de at arbejde med årsagerne til deres vanskeligheder.
Det kræver fuld koncentration, når man skal finde ud af at beskrive nogle former, man ikke kan se, men kun kan mærke i en stofpose.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematikken kan være en hård nød at flække, gøre forståelig og knytte tæt til virkeligheden.

De fleste af os ved godt, hvor meget en liter er. Ligesom 100 meter ikke bare er et abstrakt begreb, men en konkret længde.

Hos os, der har knækket matematikkens kode, begynder den indre stemme straks at finde ud af, hvad vi ved - og hvad vi skal regne os frem til, når vi arbejder med et matematisk problem.

Men hvis 5 meter og 70 kilometer begge er abstrakte begreber, er det umuligt at sætte den indre deduktionsproces i gang. Det er ikke til at regne den ud. Og så sidder man der - uden redskaber eller en idé om, hvor man skal gå i gang. Uden mulighed for at finde døren ind i matematikken. Og så står man af - eller gætter, for det ene abstrakte svar kan vel være lige så godt som det andet, ikke? Gruppen af elever, for hvem matematik er blevet et uforståeligt kodesprog, har brug for andre veje ind i matematikken. Derfor har de på Blicherskolen i Spenstrup ved Randers valgt at uddanne deres matematikvejledere i matematiksystemet »Taltryg«, der er udviklet af cand.scient. i matematik, Pernille Pind. Efteruddannelsen er konstrueret som en mesterlæreuddannelse, hvor lærerne, der er under uddannelse, bliver uddannet, mens de arbejder med en udvalgt skare af skolens egne elever, som har matematikvanskeligheder.

Matematik i virkeligheden

Øvelserne, som Pernille Pind har forberedt, bliver på forhånd gennemgået sammen med matematikvejlederne Helle Birkemose og Bo Ballegaard. Et gennemgående træk er, at det handler om at gøre matematikken konkret. Der skal skabes indre talbilleder. Blandt andet i den første øvelse - »gæt og mål«. Her arbejder eleverne med gryder, colaflasker og mælkekartoner. De er taget væk fra deres almindelige klasse og går til daglig i 4. til 8. klasse. Så de har masser af erfaring med at være sat af i matematikken, og der er meget, der skal aflæres.

I øvelsen fylder eleverne vand i de forskellige beholdere, hælder fra og forsøger først at gætte, hvor meget der kan være i de forskellige beholdere. Herefter regner de efter og omsætter erfaringerne til matematik.

Den lette tone og legende tilgang er ikke nødvendigvis noget, eleverne tager imod med kyshånd.

»Lige så snart vi har lidt leg, bliver eleverne kritiske«, fortæller Helle Birkemose.

Matematik har ry for at være et fag, hvor man for eksempel regner stykker på papir - der er etableret en klar norm for, hvad der er matematik.

»Vi er oppe imod et fag- og læringssyn, der bliver cementeret igennem hele skolegangen. Man kan let komme til at tvivle på det, man gør. Det er vigtigt at stå fast og for eksempel ikke begynde at give eleverne brøker at arbejde med«, siger Pernille Pind.

På Blicherskolen er den værste modvilje dog forduftet hos eleverne. Da Folkeskolen var på besøg, var det syvende gang, de arbejdede med »Taltryg«, og elever og lærere har vænnet sig til formen.

Kropslige erfaringer

For at få matematikstemmen i gang skal eleverne være i stand til at skabe mentale billeder af matematikken. En metode til at opnå det går ud på at lade eleverne bruge synet i indledende øvelser, hvorefter de bogstaveligt talt arbejder i blinde.

De er sat sammen to og to efter niveau. Den ene får til opgave at lave en figur, uden at den anden kan se den. Med figuren i en stofpose beskriver den ene del af makkerskabet figuren, mens den anden genskaber den.

»De får uformelle kropslige erfaringer først. Når man fjerner synssansen, skal de selv til at skabe billederne. Elever i vanskeligheder har svært ved at skabe billeder«, fortæller Pernille Pind.

Vejen hen til en perfekt spejling af figuren er ikke nødvendigvis let, til gengæld er det en »lidt magisk« oplevelse, når det i posen ligner det, der er blevet skabt i det fri.

Tager magten fra tallene

Der er forskellige ruter derhen, men målet er klart - eleverne skal finde meningsfyldte veje ind i matematikken, der ellers har været lukket land.

»Matematik kan være et kodesprog ligesom latin. Hvis de [eleverne] ikke forstår koderne, er de sat af«, fortæller Bo Ballegaard.

For de matematikudfordrede elever giver det helt åbenbart mening at angribe faget fra nye vinkler Men metoden kan også bruges til at udfordre de dygtigste, det kræver bare, at der bliver skruet op for sværhedsgraden og med Pernille Pinds ord brugt »faglig fantasi«.

Forløbet rundes af med en afsluttende prøve.

»Min ambition er, at de skal have 90 procent rigtige. De er vant til at have under ti procent rigtige. Normalt får de mulighed for at vise, hvad de ikke kan«, siger Pernille Pind.

Skal forankres på skolen

På Blicherskolen har de valgt at lægge undervisningen på skolen med skolens egne elever. I forhold til at holde et oplæg har det ifølge Pernille Pind nogle klare fordele, at undervisningen er et virkelighedsnært mesterlæreforløb.

»Det er meget mere reelt, når vi er sammen om undervisningen. Det er for eksempel svært at overbevise lærerne om, at eleverne ikke har et indre billede af mængden syv - her kan lærerne se, at det er rigtigt«, siger Pernille Pind. Hun oplever, at de deltagende lærere har videreudviklet og arbejdet med metoden under undervisningsforløbet.

På skolen har de selv besluttet, at ud over de to matematikvejledere har skiftende matematiklærere deltaget i efteruddannelsen, så ideerne er delt bredere ud. De to matematikvejledere kan kopiere den mesterlæreuddannelse, de selv har modtaget, når de skal give kompetencerne videre til resten af matematiklærerkollegiet.

»Jeg regner med at lave et minikursus for nogle af de andre matematiklærere, jeg har jo alt materialet«, siger Bo Ballegaard.