Fag og pædagogik bør arbejde sammen, men . . .

Fagdidaktikken presser de pædagogiske fag, når der samarbejdes

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerstuderende betragter undervisningen i de pædagogiske fag som langt mere nærværende, når de tager udgangspunkt i et af deres liniefag. Det giver grobund for flere frugtbare diskussioner.

- Vi fik mange forslag og synspunkter frem, da vi skulle bygge undervisningsdifferentiering ind i engelsk. Det ville ikke være sket i nær samme grad, hvis nogle af os havde haft matematik eller idræt som liniefag, fortæller Lene Dyson, der studerer på Frederiksberg Seminarium på fjerde år.

Siden 1994 har seminariet knyttet de pædagogiske fag tæt til liniefagene. I første omgang var det svært at finde den rigtige struktur, fordi de studerende har hver to liniefag. Men så lavede man en model, hvor den almene didaktik kun knytter sig til det ene fag, så nu er det kun svært at få skemaet til at gå op. Til gengæld giver det flere fordele i undervisningen.

- Det har stor social betydning, at alle på pædagogikholdet kender hinanden fra deres liniefag, vi kan gå dybere ind i det pågældende fag, og når det er optimalt, kan vi planlægge undervisningen sammen med fag-faglæreren. Det sidste har vi dog ikke været særlig gode til, fordi det kniber med at få tid til det, siger Mogens Laursen, der er lektor i de pædagogiske fag.

Samtidig kommer de studerende altid i praktik i deres liniefag på fjerde årgang. Derfor kan de gå til eksamen i almen didaktik i et emne, hvor de kan tale ud fra deres egne praktiske erfaringer med at få teori til at fungere i praksis, og om hvordan man som lærer evaluerer et undervisningsforløb.

- De studerende har oplevet det, de taler om ved eksamensbordet, siger Mogens Laursen.

Undervisningsministerens forslag til ny læreruddannelse lægger netop op til, at der skal skabes større sammenhæng mellem liniefagene og de pædagogiske fag, så på Frederiksberg er man et skridt foran udviklingen.

Der er dog en væsentlig forskel på lovforslaget og den måde, seminariet griber undervisningen an. I ministerens forslag skal de pædagogisk-psykologiske fag skæres ned fra 0,9 årsværk til 0,6, og de pædagogiske fag skal ikke køre parløb med liniefagene, som man gør på Frederiksberg, undervisningen skal lægges ind i selve liniefagene. Det skal sikre, at de studerende lærer at bruge deres fag i forskellige sammenhænge, for eksempel når de skal differentiere undervisningen, lave projektarbejde eller indgå i tværfagligt arbejde.

Mogens Laursen tvivler på, at fag-faglærerne vil gøre ret meget ud af disse emner.

- Vi får ikke liniefagene og den almene didaktik til at hænge sammen ved at overlade en større del af undervisningen til fag-faglærerne. En fag-faglærer interesserer sig ikke for tværfaglighed, han vil udelukkende undervise i sit eget fag. Det er det, der interesserer ham, og det er det, han har forstand på, siger Mogens Laursen og forudser, at fag-faglæreren vil konvertere den tid, han egentlig skulle bruge til at undervise i almen didaktik, til fagdidaktik.

Det vil Hans-Erik Lystrup, der er lektor i samfundsfag, bestemt ikke afvise. Tværtimod. Han vil styrke sit eget fag.

- De studerende skal først og fremmest være i stand til at magte deres liniefag. De skal lære at arbejde med problemstillinger og med de bøger, som de skal bruge i folkeskolen. Det har vi svært ved at nå i dag, fordi den almene didaktik fylder alt for meget i forhold til fagdidaktikken, siger Hans-Erik Lystrup, der ser et stort problem i, at liniefagene stadig kun skal fylde 0,6 årsværk, selv om de pædagogiske fag skal inddrages.

Mogens Laursen mener, at Hans-Erik Lystrup netop peger på dilemmaet.

- Du taler udelukkende om dit eget fag, men det er ikke nok at styrke fagligheden, når vi skal uddanne lærere til folkeskolen. Det er vores opgave at få de studerende til at forholde sig til hele skolen. Vi skal lære dem forskellige undervisningsmetoder, så de kan praktisere undervisningsdifferentiering. Samtidig skal de vide, hvorfor de overhovedet skal tilrettelægge undervisningen på den måde. Alt det forsvinder, hvis fagdidaktikken prioriteres på bekostning af den almene didaktik, siger Mogens Laursen.

- Han mener, at idéen med at knytte liniefag og pædagogiske fag er rigtig, men det går ikke at lægge en del af de pædagogiske fag ind under liniefagene.

- Politikerne kan ikke kræve, at folkeskolens lærere skal blive bedre til skole-hjem-samarbejde og samtidig nedprioritere undervisningen i det, tilføjer han.

Lærerstuderende Lene Dyson er også bekymret ved udsigten til, at den almene didaktik skal integreres i liniefagene.

- Jeg har ikke oplevet, at hverken fagdidaktikken eller den almene didaktik har været integreret i mine liniefag i tilstrækkelig grad, siger Lene Dyson.

- Mange af vores lærere er uddannede på universiteterne og kender slet ikke den måde, folkeskolen arbejder på. De ved ikke, hvad vi har behov for at beskæftige os med inden for almen didaktik, siger Lene Dyson.

- Hvis den almene didaktik skal ind i liniefagene, skal fag-faglærerne være i stand til at undervise os på samme måde, som vi selv skal undervise eleverne i folkeskolen. Vi skal for eksempel prøve, hvordan det er at blive undervist differentieret, så vi får styrket det faglige aspekt og den personlige dannelse påén gang, siger Lene Dyson, der betragter den almene didaktik som særdeles vigtig.

- Jeg fandt først for alvor ud af, at jeg var ved at uddanne mig som lærer, da vi fik almen didaktik. Indtil da opfattede jeg nærmest uddannelsen som en forlængelse af gymnasiet, fordi undervisningen var meget faglig, siger Lene Dyson.

Mogens Laursen betragter forslaget om styrket faglighed i læreruddannelsen som det første skridt mod en delt skole.

- Der er i forvejen ikke særlig stor prestige i at undervise de yngste børn, og det bliver der slet ikke, når vi skal til at uddanne lærere, der er højt kvalificerede fagligt set, men som ikke har beskæftiget sig med den pædagogiske side i nær samme grad som i dag, siger Mogens Laursen.

- Derfor ender vi med en skole, hvor vi bliver nødt til at ansætte nogle damer til at tage sig af de små elever, indtil de bliver gamle nok til at møde 'rigtige' faglærere. Når vi først har fået en skole, der er delt vandret efter 7. klasse, er der ikke langt til også at dele den lodret og inddele eleverne i forskellige niveauer, siger Mogens Laursen.

Lektor Hans-Erik Lystrup mener ikke, der er lagt op til den udvikling.

- En lærer har brug for sin faglighed, uanset hvilket niveau han skal undervise på, siger han.

Men Line Balle fra fjerde årgang på Frederiksberg Seminarium genkender billedet af studerende, der helst vil undervise de ældste elver. Sådan er det allerede i dag. Hun mener, det hænger nøje sammen med undervisningen på seminariet.

- I de små klasser skal man ikke alene overveje, hvad man vil sige, men også hvordan man vil sige det, så eleverne kan forstå budskabet. Det er vi slet ikke rustede til, så vi vil helst undervise på mellemtrinet eller i de ældste klasser. Her er springet ikke så stort fra undervisningen på seminariet, siger Line Balle, der godt kan følge Mogens Laursens fremtidsbillede.

- Hvis fagligheden styrkes på bekostning af de pædagogiske fag, lærer vi slet ikke at undervise de små elever, siger Line Balle.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS