Godt at få sat Dansk Industri og Handel lidt på plads. I modstrid med udtalelser herfra udtaler professor Mads Hermansen nemlig til Folkeskolen nummer 8, at en skole uden høje faglige mål er en absurditet. Så er vi da endelig nået så vidt. Men dog ikke så vidt, at Hermansen eller andre blot overvejer, om det så ikke ville være en idé at indrette skolen delt, så det overhovedet lader sig gøre at komme i nærheden af høje faglige mål. Nej, så vidt er vi slet ikke nået endnu. I stedet for lader Hermansen det hele komme an på, om lærerne formår med mobiliseret karismatisme at etablere en magisk, psykologisk, sensitivitetspræget omklamring af sig selv og klassen, hvor læreren styrer uden at styre alligevel, og hvor elevernes selvopfattelse blomstrer, fordi de fornemmer, at de under demokratilignende scener bestemmer det, som læreren i virkeligheden bestemmer, fordi læreren selvfølgelig har ansvaret for den faglige undervisning. Det hele lyder positivt og pirrende opstemt omend en smule mystisk, fordi almindelige krav og pligter forvrænges til noget med i blind frygtblandet lydighed at lade eleverne sidde krumbøjet over en bog i 45 minutter og grue for lærerens pisk og hævede stemme. Ro og disciplin skal der til, men kun hvis eleverne, indfanget i lærerens aura, af lutter nyvakt selvforståelse berøves al lyst til at skramle med stolen. Lykkelig den lærer, der kan sådan noget hele tiden.

Forkortet af redaktionen