Ideen opstod, da Tore Wanschers datter i 5. klasse kom hjem og havde det skidt på grund af mobning i klassen.

Forældrenetværket på Enghave Plads Skole på Vesterbro i København.

»Det gik op for mig, at jeg ikke længere kendte forældrene til de børn, min datter gik i klasse med. Jeg havde kun en krøllet telefonliste og en mangelfuld adresseliste, og det er klart, at når man ikke kender folk, er det sværere at tage kontakt«, siger Tore Wanscher, der opdagede, at hans faglige kompetence kunne bruges.

Han er i sit professionelle liv partner i en virksomhed, der lever af at drive netværk.

Så det blev begyndelsen til lege hjemme-grupper, der rokerer, så alle børn besøger alle i løbet af et år. En mappe, der præsenterer forældrene med billede og tekst, værtskaber, der skifter til nye forældre for hvert arrangement.

Formålet er at forebygge mobning ved at styrke netværket mellem forældrene.

»Hvis jeg havde haft stærkere bånd til de andre forældre, havde det været nemmere for mig at ringe og få talt om de problemer, der var. Men når netværket er svagt, er barrieren for stor, og så lader man hellere være«, siger Tore Wanscher.

Supergodt initiativ

Skolen har i forvejen fokus på elevernes trivsel med en række initiativer, og man var straks med på Wanschers idé, der som noget nyt retter optikken mod forældrene. Dog stod og faldt det med forældrenes accept, og den var ikke givet, for det kræver en indsats af alle, selvom klassernes kontaktforældre er de netværksansvarlige. Men efter hans præsentation af ideen ved første forældremøde var der kun begejstring.

Den kom fra blandt andre Camilla Bølling - kontaktforælder i en af skolens børnehaveklasser.

»Jeg synes, det er et supergodt initiativ. Man kan jo sammenligne det med at arbejde på en virksomhed. Der vil man også godt vide, hvem de andre i de øvrige afdelinger er, hvis man skal arbejde i samme firma de næste ti år. Samtidig har man jo også en almindelig menneskelig nysgerrighed. Hvem er forældrene til de børn, ens egne børn leger med?« siger hun.

En lille junta er bedst

I stedet for at have et fast festudvalg lader kontaktforældrene i børnehaveklassen værtskabet for arrangementer gå på skift mellem forældrene.

»Det er bedre at have en lille central junta, der uddelegerer, end et festudvalg. Ofte er det jo sådan, at det er de samme mødre, der sidder i et festudvalg, og efter nogle år løber de sur i det, og det fader ud. Dét, at værtskabet går på tur, gør, at alle inden for et par år involveres, og så kan de igen være passive i en periode, mens andre sørger for det hele«, siger Tore Wanscher.

Netværket er i høj grad afhængigt af kontaktforældrenes energi og evne til at føre initiativer ud i livet, derfor har han på møder med dem delt ud af sine erfaringer med at drive netværk, ligesom han har spillet nogle modeller på banen.

En stor del handler om, at forældrene skal gøres »tydelige over for hinanden« - de skal lære hinanden at kende. I præsentationsmappen er der et billede af hver forælder, og ud over de almindelige data kan man tilføje, om man har særlige resurser.

»En mor skrev for eksempel om sig selv, at hun er god til at koge bolcher - en glimrende aktivitet, man kan være sammen om. Det handler også om banale ting som at huske bordkort til møder. Ofte sidder man i hver sin ende af lokalet og får kun talt med de omkringsiddende. Det flytter ikke noget. Man bør gøre sig umage ved arrangementerne og gøre noget aktivt for at netværke. Man kan for eksempel lave interview og præsentation af hinanden to og to. Man kan stille sig i to rækker og bede den overfor fortælle om en god madopskrift, allerede dér sker der noget«, siger Tore Wanscher.

Vitalt netværk gennem ti år

Også lege hjemme-grupperne er en af de ideer, klasserne har taget op.

»I grupper på fire leger de på skift hjemme hos hinanden. På den måde bliver ingen børn tilovers, og alle kommer til at se, hvordan de andre bor. At kende hinandens baggrund er et godt udgangspunkt for bedre at forstå hinanden. Samtidig lærer forældrene også hinanden bedre at kende, når de henter børn hos hinanden«, fortæller Camilla Bølling.

Børnehaveklasseleder Anne Mette Larsen har set mange entusiastiske forældre til børn, der netop er begyndt i skolen, men i år er det alligevel anderledes.

»Forældrene i denne klasse snakker mere sammen, end forældre plejer. De arrangerer mere og tager flere selvstændige initiativer. Alle bidrager. Det kører nærmest af sig selv«, lyder det fra Anne Mette Larsen. Hun mener, at strukturen i netværk uden tvivl gavner børnenes trivsel.

»At forældrene kender hinanden godt, kan kun være en støtte for børnene. Og alene dét, at de kommer med hinanden hjem, gør en stor forskel. Det er noget, de husker og synes er spændende. De fortæller om det både før og efter«.

Forældrenetværket begyndte fra skoleårets start som pilotprojekt for børnehaveklasserne, men håbet er, at strukturen føres videre op gennem klassetrinene.

»Vi har forsøgt at tydeliggøre perspektiverne, og derfor brugte jeg tid på at fortælle om min datter ved introduktionen. Der skal være en oplevelse af nødvendighed fra forældrenes side, ellers nytter det ikke«, siger Tore Wanscher. Han foreslår, at kontaktforældrene vælges til at sidde i to år frem for ét.

»Hvis ordningen kører asynkront, så en 'gammel' så at sige oplærer en ny, vil det være en måde at sikre vitaliteten på og undgå, at netværket taber luft. Det kræver en aktiv indsats at have børn i skole - det er ikke nok bare at sende dem af sted«.

Tore Wanscher har sammen med Andreas Rønne Nielsen og Maria Rørbæk skrevet håndbogen »Netværkstedet«, der for nylig er udkommet på DJØF Forlag. Her er forældrenetværket ét blandt mange eksempler på netværk.