Partierne bag det seneste folkeskoleforlig er blevet enige om tre ændringer for at imødekomme den massive kritik. Der er tale om skridt i den rigtige retning. Og det er glædeligt, at der bliver lyttet til vores indsigelser. Men nogle af formuleringerne giver anledning til nye spørgsmål, og samlet set ændrer de ikke ved det skolesyn, som præger forliget.

Ifølge Christine Antorini betyder justeringer i formålet, at elevernes alsidige udvikling nu vægtes på lige fod med kundskaber, dette bestrides dog af Dansk Folkeparti. Men det væsentlige er, at der ikke er ændret i de helt afgørende formuleringer. Den nuværende formålsparagraf handler om at »fremme elevernes tilegnelse af kundskaber«. Det vil sige kundskaber som noget, den enkelte elev aktivt skal tilegne sig som led i en alsidig personlig udvikling. Lovforslaget taler derimod om at »give eleverne kundskaber«. Altså en passiv modtagelse af kundskaber - det, der populært kaldes »tankpasserpædagogik«.

I bemærkningerne fremgår det, at kommunerne nu selv må definere deres kvalitetsmål. Men det fastholdes, at resultaterne af de obligatoriske nationale test skal bruges som grundlag for en såkaldt national præstationsprofil. Og testresultater og sammenligninger er fortsat væsentlige elementer i de kvalitetsrapporter, der skal udarbejdes for den enkelte skole. Netop fokuseringen på obligatoriske test og anvendelsen af test som kontrolinstrument - og ikke som arbejdsredskab for lærerne i forhold til den enkelte elev - er det mest konkrete udtryk for det snævre faglighedsbegreb, som nu søges indført i Danmark.

Kravene til elevplaner bliver ændret, så det nu kun er obligatorisk at skrive det ned, som betyder noget for at følge op på resultatet af undervisningen. Men man er altså stadig pligtig til at udarbejde elevplaner også på skoler, hvor man måtte være enige om i stedet at prioritere tiden eksempelvis på undervisning eller mundtlig forældreorientering. Og det er uafklaret, om planen for den enkelte elev skal omfatte samtlige fag.

Det er ikke godt nok. Lovforslaget er fortsat udtryk for et indsnævret fagligheds- og skolesyn, som står i skærende kontrast til de udfordringer, eleverne - og det danske samfund - vil stå over for i en globaliseret verden. Derfor er der behov for en bred offentlig debat. Og der er al mulig grund til, at vi alle tager del i den demokratiske proces og fortsætter påvirkningen, når forslaget de kommende måneder behandles i Folketinget.