Forskning skal virke

Regeringen har oprettet et Clearinghouse og et Forum for uddannelsesforskning, der skal styre den pædagogiske forskning i Danmark

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) søsatte i sidste uge et såkaldt Clearinghouse og et Forum for uddannelsesforskning i en propfyldt festsal på DPU, der måtte melde udsolgt til konferencen allerede 6. februar. Departementschefer, rektorer, professorer og direktører fra OECD, USA, KL og Danmarks Evalueringsinstitut holdt oplæg.

I lighed med det nyligt indgåede folkeskoleforlig er også dette udspil fra regeringen udtryk for et ønske om mere kvalitetskontrol. Nu er det bare den pædagogiske forskning, der skal topstyres. Kravet er, at uddannelsesforskerne skal levere de metoder til lærerne, der virker, og det gør de ikke i dag, sagde departementschef i Videnskabsministeriet Uffe Toudal Pedersen.

»Vi mangler et system, der kan give politikerne en solid viden at bygge deres holdninger på, og som kan give praktikerne evidens for, hvad der virker i undervisningen, især i folkeskolen, der er i medierne næsten hver dag, og som har høj prioritet i Globaliseringsrådet«, tilføjede Uffe Toudal Pedersen.

Nu bliver systemet så etableret. Forum for uddannnelsesforskning kommer til at bestå af ti medlemmer, der udpeges af Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Evalueringsinstitut, CVU-rektorkollegiet og universiteternes rektorkollegium. Formanden udpeges af Det Strategiske Forskningsråd.

»Vi har valgt, at interesseorganisationerne ikke skal være repræsenteret«, sagde konferencens ordstyrer, dekan for forskning og uddannelse på DPU, Bjarne Wahlgren, uden at argumentere yderligere.

En national strategi

Der skal blandt andet udarbejdes en national strategi for uddannelsesforskningen i Danmark og udpeges felter, der skal prioriteres som led i denne strategi.

»Eksempler kunne være modersmålsundervisning, læsning, læreruddannelse, uddannelsespolitik og evaluering«, skriver DPU, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet, »Forum for uddannelsesforskning og Clearinghouse« i et såkaldt skriv.

»Forum skal ligeledes vurdere behovet for særlige initiativer i formidlingen af forskningsbaseret viden og 'best practice' til beslutningstagere og praktikere«, fortæller de.

Det andet ben i systemet, Clearinghouse for uddannelsesforskning, bliver en slags hyperaktivt pædagogisk bibliotek, der skal »systematisere og vurdere eksisterende viden om udvalgte uddannelsestemaer«, og som skal kommunikere vurderingerne til lærere og politikere, særligt inden for »burning issues«, så de ved, hvilken forskning de skal lytte efter, og hvilken de godt kan se bort fra.

»Clearinghouse-funktionen skal i særlig grad bidrage til, at den evidensbaserede viden formidles til uddannelsessektorens praktikere«, understreges det. DPU skal varetage denne Clearinghouse-funktion.

Der findes allerede pædagogiske clearinghouses i USA, England, Canada og New Zealand, og som i Danmark er der også et på vej i Holland. Direkte oversat betyder clearinghouse afregningskontor.