Faglighed. Udvalgsrapporterne sprøjter ud fra Undervisningsministeriet. I sidste uge handlede de om naturfag, engelsk og matematik. Ugen før gjaldt det skolestart, og til juni kommer der rapporter om kristendomskundskab, samfundsfag og historie. Udvalgene stiller mange og relevante forslag. Og retningen er den samme: Der skal ske en faglig og didaktisk opkvalificering af lærerne. Grunduddannelsens linjefagsniveau skal hæves, og der skal satses massivt på efteruddannelse.

Naturfagsudvalget taler om »en national redningsplan« med fokus på at styrke lærernes forudsætninger gennem længere og tungere linjefagsuddannelser. Fagdidaktisk forskning skal prioriteres, og der skal etableres et nationalt resursecenter for naturfagsundervisning.

Engelskudvalget vil revidere trinmålene for at skabe en tydeligere progression. Undervisningen skal varetages af linjefagsuddannede engelsklærere med en fagdidaktisk viden, der bliver ajourført gennem efter- og videreuddannelse. Og der skal indføres adgangskrav til engelsk som linjefag - enten som en optagelsesprøve eller gennem regler om et højere gymnasieresultat i engelsk.

Matematikfolkene anbefaler, at linjefaget gøres mindst et halvt år længere, end det er i dag, og 20 procent af matematiklærerne skal hele tiden være i gang med efteruddannelse. Der skal satses massivt på forskning i matematik og oprettes flere professorater og ph.d.-stillinger. Og så videre. Stik mod ministerens kommissorium siger udvalget ligeud, at der skal afsættes flere penge.

Og så begynder det at blive spændende - eller at gøre ondt. Vil regeringen reelt hæve niveauet? Længere og tungere linjefag og mere didaktik kræver mere tid - altså en længere læreruddannelse. Massiv satsning på efteruddannelse koster. Vil og kan kommunerne løfte opgaven? Får de lov af regeringen?

-th