En skoleleders fornemmeste opgave er at forme en proces, hvor lærerne tænker tanker om, hvordan de kan være med til at skabe verdens bedste folkeskole.

Birgitte Nybo er fascineret af de muligheder, en skoleleder har for at påvirke udviklingen på skolen. Selv satte hun sine fingeraftryk på Slotsmarksskolen i Holbæk gennem otte år. Hun var glad for at være skoleleder. Men som tidligere kredsformand har Birgitte Nybo også altid interesseret sig for det faglige arbejde. Så da Lederforeningen sidste år søgte en leder til sit sekretariat i det centrale København, var hun ikke et sekund i tvivl om, at det job var som skræddersyet til hende.

Det var noget af et spring at skifte en folkeskole med 40 lærere og 400 elever ud med et sekretariat, der ud over Birgitte Nybo selv kun består af sekretær Helene Jung. Det mærkede hun især den 7. august sidste år - få dage efter at hun var begyndt i sit nye job.

'Det var en underlig dag. For første gang i 23 år skulle jeg ikke være med til at starte et nyt skoleår', siger Birgitte Nybo.

Indimellem savner hun stadig livet på skolen og den dynamik, snakken med de mange børn og voksne giver. I Lederforeningen har hun til gengæld mere ro til at samle sig om opgaverne. Det betyder dog ikke, at de er mindre vanskelige.

En af de store udfordringer er at få justeret den måde, lederne er organiseret på i DLF. Et spørgsmål, der skal behandles på kongressen til oktober.

'Jeg har aldrig været i tvivl om, at skolelederne hører til i DLF, fordi vi har den opgave til fælles at lave skole. Men vi må se i øjnene, at lederne i højere og højere grad får rollen som arbejdsgivere. Derfor er vi nødt til at have en anderledes placering i organisationen end de øvrige medlemmer af DLF', siger Birgitte Nybo.

'Det behøver ikke være et problem, at kredsformanden repræsenterer både lærerne og lederen. Men vi er nødt til at tage højde for, at det kan være et problem. Vi må blandt andet sikre os, at lederne får mere direkte indflydelse på forhandlingerne af deres egen løn'.

Respekt for demokratiet

Birgitte Nybo peger gerne på de steder, hvor den nuværende struktur i DLF har sine svage sider. Hun har også en holdning til, hvordan de kan gøres stærkere. Men på det punkt holder hun sin mening for sig selv.

'Jeg har stor respekt for demokratiske processer, så når Lederforeningen har bedt sine medlemmer om at bidrage til diskussionen om den fremtidige struktur for lederne i DLF, skal jeg ikke komme tromlende med mine forslag til løsninger'.

Debatten blandt skolelederne begynder for alvor på Lederforeningens repræsentantskabsmøde i morgen, fredag. En debat, som skal brede sig til hele Lærerforeningen i det kommende halve år.

For Birgitte Nybo handler det om at geare DLF til i højere grad at varetage ledernes interesser, så det ikke går som med den nye arbejdstidsaftale. Her har DLF ydet en stor indsats for at uddanne lærernes tillidsrepræsentanter, men lederne er blevet svigtet.

'Mange mener, at Kommunernes Landsforening og den enkelte kommune må tage sig af skolelederne. Det er jeg enig i. Men kun til en vis grænse, for skolelederne har også deres faglige organisation, og den må præsentere dem for en ny arbejdstidsaftale. Det er ærgerligt, at DLF ikke har forberedt dem på, hvad der ville komme af krav fra lærerne, for det kunne have gjort forhandlingerne meget lettere'.

Skoleledere har svært ved at få tid til at tage en diplom- eller masteruddannelse, så ifølge sekretariatschefen vil DLF stå sig godt ved at tilbyde skolelederne flere overskuelige kurser.

'Ud over at skolelederne vil lære noget, vil det give dem bedre mulighed for at udveksle erfaringer og skabe netværk i lokalområderne. Hvis ikke DLF kan løfte den opgave, mister vi et godt argument over for Danmarks Skolelederforening'.

Det politiske problem

Når man taler om de problemer, som ledernes nuværende placering i DLF skaber, kan man næsten høre ledelsen i Skolelederforeningen, DS, råbe: 'Det er også det, vi siger'.

Men Birgitte Nybo skelner skarpt mellem, om problemet er organisatorisk eller politisk.

'DS forsøger at gøre det til et politisk problem, at der er miskmask omkring kredsformandens rolle. Men for DLF er det et organisatorisk problem, som vi må finde ud af at løse. For os er det et politisk problem, at mellem 1.200 og 1.400 skoleledere ikke længere er medlemmer hos os', siger Birgitte Nybo.

'Måske bygger det på myter om, hvad DLF vil og ikke vil gøre for lederne i folkeskolen. DS har i hvert fald frit spil til at sige hvad som helst, for det koster ikke noget at råbe op, når man ikke har indflydelse'.

Birgitte Nybo tror også, at frafaldet hænger sammen med, at mange skoleledere føler sig pressede af, at de i højere grad skal fungere som arbejdsgivere.

'Nogle vælger at lette presset ved at melde sig ind i DS med det argument, at ledere og lærere grundlæggende har modsatte interesser. Men den måde agerer man ikke på, når der er kaos. Det er ren overlevelsesstrategi', siger hun.

Behov for et klart signal

Skoleledere og lærere har fælles interesser og opgaver, nemlig at lave verdens bedste folkeskole. De har bare forskellige roller, og det må begge parter acceptere, mener Birgitte Nybo.

'Skolelederne må acceptere, at DLF slås for, at lærerne får de bedst mulige arbejdsforhold - også selv om det kan gøre skoleledernes arbejde besværligt. Og lærerne må acceptere, at lederen fungerer som deres arbejdsgiver'.

Generelt fungerer det fint ude på skolerne. Spørgsmålet er, om det trænger igennem i DLF.

'Jeg kender mange fornuftige kredsformænd, der har et forbilledligt samarbejde med skolelederne. Men jeg kender også til det modsatte. Derfor forventer mange skoleledere, at kongressen træffer en beslutning, der viser, at DLF virkelig ønsker dem som medlemmer, også selv om det indebærer, at lederne får særstatus. Det skal virkelig være synligt for dem, at DLF siger: 'Vi forstår jer. Vi accepterer jeres rolle, og den vil vi gerne give jer plads til'. Det signal er vigtigt'.

For hende er det ikke afgørende, om kredsformanden fortsat skal skrive under på papirerne, når ledernes løn er forhandlet på plads. Det drejer sig om, at lederne har indflydelse både inden og under forhandlingerne.

'Hvis ikke lederne får garanti for, at de selv får mulighed for at sige ja eller nej til resultatet af lønforhandlingerne, kan jeg frygte for Lederforeningens fremtid'.

Selv har sekretariatslederen tillid til, at kongressen siger ja til at ændre på strukturen. Det bygger hun på den lederpolitik, som kongressen vedtog sidste år.

'Den største styrke ved lederpolitikken er, at den blev vedtaget af en enstemmig kongres. På den måde fik DLF slået fast, at ledere gør en forskel'.

Politikken er også et signal om, at DLF skal forholde sig aktivt til ledernes løn- og arbejdvilkår.

'Det er en politik, der forpligter. Jeg er glad for, at kongressen har vedtaget en lederpolitik, før den skal diskutere ledernes placering i DLF, for nu kan kongressen koncentrere sig om at få organisationen til at passe til politikken', siger Birgitte Nybo.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Frit valg

Stadig flere skoleledere henvender sig til Lederforeningen, når de har brug for et godt råd eller hjælp til at løse et konkret problem. Men Lederforeningen hører også, at der er skoleledere, som tror, at de skal gå til deres lokale kreds for at få hjælp.

Det er ikke tilfældet.

Skolelederne vælger selv, om de vil søge råd og vejledning i lokalkredsen, i Danmarks Lærerforening centralt eller i Lederforeningen.

'Vi henviser selvfølgelig til hinanden, hvis vi ved, at en leder kan få et bedre svar på sit spørgsmål hos en af de andre. Men vi har ikke fordelt arbejdet imellem os på forhånd, så skolelederne beslutter selv, hvor de vil henvende sig. Man kan sige, at de har frit valg på alle hylder', siger Lederfor-eningens sekretariatsleder, Birgitte Nybo.

Tre arbejdsområder

Sekretariatsleder Birgitte Nybo varetager opgaver inden for tre områder i Lederforeningen:

- Hun udformer politiske oplæg og fungerer som sparringspartner for bestyrelsen, ikke mindst for formand Jens Færk og næstformand Mogens Opstrup.

- Hun tager sig af henvendelser fra skoleledere. Én har måske brug for et godt råd til at løse en konkret opgave, en anden kan være løbet ind i problemer med sin forvaltning, og en tredje vil gerne have hjælp til at fortolke en passus i lærernes arbejdstidsaftale.

- Hun arbejder på at få skabt en struktur, som sikrer Lederforeningen et bedre kendskab til sit lokale niveau.