Norske tilstande

I Norge levede indtil for et par uger siden en jord- og betonarbejder ved navn Arnold Juklerød. Den 8. februar bragte Politiken en kort nekrolog over ham. Det er så sjældent, at store danske dagsaviser bringer mindeord over udenlandske arbejdere, at min nysgerrighed blev vakt.

Juklerød blev kendt af en større offentlighed, da han i 1968 protesterede imod nedlæggelsen af den skole i Telemarken, hvor hans barn var elev. Så voldsom var hans kritik, at han i 1971 blev tvangsindlagt med den begrundelse, at han led af paranoide vrangforestillinger om skolevæsenet.

Tvangsindlæggelsen kom til at vare i fjorten år, indtil han omsider blev udskrevet med påtegningen 'farlig sindssyg' i sin journal. I protest mod denne stempling camperede Juklerød i næsten ti år uden for hospitalet, før det ændrede sin påtegning til 'symptomfri sindssygdom' - hvad det så ellers måtte være.

Næsten samtidigt blev den skolenedlæggelse, Juklerød havde kæmpet så hårdt imod, kendt ulovlig . . . men da var den gamle stridsmand ved at være slidt op.

I Danmark, hvor gemytterne og landskaberne sjældent er helt så stejle, som de kan være det længere nordpå, har skolesystemet vist aldrig grebet til tvangsindlæggelse af sine hidsigste kritikere. Alligevel kan der falde drøje hug, når skolen føler sig gået for nær og går løs på sine kritikere med det skarpe våben, som Ingemann kalder Ordets Sværd.

Under besættelsen talte mange om at undgå 'norske tilstande'. Med det formål vil jeg i næste Randbemærkning forsøge at skitsere en mere tidssvarende strategi.

Charivari