DLF i Afrika

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF arbejder sammen med lærerforeninger i Kenya, Gambia, Ghana, Sierra Leone og Sydafrika om at udvikle organisationerne. Projekterne finansieres af Fagbevægelsens U-landssekretariat af midler fra Danida.

Danmarks Lærerforenings bidrag er pædagogisk og organisatorisk støtte både i udformning og gennemførelse af projekterne. Formålet er at styrke de afrikanske lærerforeninger gennem opbygning af landsdækkende net af tillidsrepræsentanter. Der holdes workshops for nationale og regionale ledelser og for tillidsrepræsentanter fra udvalgte skoler. Tillidsrepræsentanterne får en introduktion til grundlæggende forhold, herunder lærerorganisationens historie, struktur og vedtægter, klageprocedurer og mødeteknik. Deltagerne diskuterer tillidsrepræsentantens rolle, demokrati og fagforeningsrettigheder og ledelseskvaliteter. Og kvinders betydning i lærerorganisationen.

De får også kendskab til undervisnings- og arbejdsmetoder som case-studier, samarbejdsøvelser, gruppearbejde og rollespil.

DLF har netop udsendt en brochure og en plakat om projekterne til alle tillidsrepræsentanter, og en ny udstilling, 'De lærer for livet', kan i de kommende måneder ses på DLF's kursusejendomme.