Samtlige skoler lægges sammen til matrikel-skoler.
Sådan lød det udspil, som børne- og
ungdomsudvalget i Viborg Kommune præsenterede for byrådet i december 2021.
Manøvren skulle udløse en besparelse på 50 millioner kroner ved at flytte
elever rundt mellem matriklerne og samle dem i færre klasser.
“Forældrene ville aldrig kunne vide, hvilken
skole deres barn ville komme til at gå på. Vi har i forvejen elever, som
fragtes i bus, og det ville blive endnu værre”, siger Jeanette Winther, formand
for Viborg Lærerkreds.
Efter årsskiftet blev hele børne- og
ungdomsudvalget skiftet ud som følge af kommunalvalget, og det stod hurtigt
klart for afløserne, at det ville blive for voldsomt at reducere 25 skoler til
kun ni. Men med faldende børnetal skulle der gøres noget. I stedet kom udvalget
frem til, at 14 skoler skulle lægges sammen til syv, mens fire skoler med
fælles ledelse skulle lægges sammen parvis. Syv skoler skulle fortsætte som
selvstændige, men de skulle indgå i fællesskaber med hinanden.
Heller ikke den model faldt i god jord hos
forældrene.
“Det var i bund og grund samme løsning, som
det gamle udvalg havde præsenteret, bare med færre sammenlægninger”,
konstaterer skolebestyrelsesformand Helle Lauge fra Rødkærsbro Skole.
I efteråret 2021 havde hun taget initiativ
til et netværk for skolebestyrelserne, så de kunne sparre med hinanden.
Planerne om en ny skolestruktur satte for alvor gang i samarbejdet.
“Vi havde diskuteret et par emner på Teams,
men her fik vi en mere alvorlig sag. Selv om nogle skoler ville gå fri af
sammenlægningerne, syntes ingen, at vi kunne være bekendt at klasseoptimere ved
at flytte elever fra skole til skole. Der var heller ingen, som mente, at vi
bare skulle bruge pengene i kassen, indtil der ikke var flere”, fortæller Helle
Lauge.
Sammenholdet blev afgørende for, at det
lykkedes at få politikerne til stort set at droppe forslaget om
skolesammenlægninger, vurderer hun. Kun de fire små skoler med parvis fælles
ledelse lægges sammen.
“Det er sin sag for politikerne at ringe
rundt til alle skolebestyrelser. Her serverede vi os selv for udvalget som en
samlet gruppe”, siger Helle Lauge.
Fremover indgår skolerne i Viborg i
forpligtende skolefællesskaber med to eller tre skoler. De kan måske løse
administrative opgaver sammen og danne mellemformer på tværs af skolerne.
“Det fremgik af forslaget fra det nye udvalg,
at skoler, som ville gå fri af sammenlægningerne, skulle sættes sammen i
fællesskaber. Den ide greb vi, for det er en oplagt måde at skabe synergi og
højere kvalitet i skolerne på”, siger Helle Lauge.
Debat uden høtyve og fakler
Kredsformand Jeanette
Winther er ikke tvivl om, hvorfor det lykkedes skolebestyrelserne at få
politikerne til at gå en anden vej.
“I
tidligere debatter om skolestrukturen har hver skolebestyrelse talt ud fra sit
eget perspektiv, men denne gang har de set på hele kommunens skolevæsen. De har
ikke peget fingre ad hinanden, og ingen råbte ad politikerne. Der var mange
indlæg, men det var ikke med høtyve og fakler”, siger Viborg-lærernes formand.
Katrine Rohde (Venstre) står i spidsen for
børne- og ungdomsudvalget, og hun er enig.
“Det går op for os, at skolebestyrelserne
står sammen, da de skriver et fælles læserbrev. Det sender et stærkt signal,
når bestyrelsen for en skole med 700 elever sætter sig ved siden af en med 60
elever, vel vidende at eleverne på den lille skole er cirka dobbelt så dyre som
på den store”, siger hun.
Katrine Rohde har selv siddet i en
skolebestyrelse med en fornemmelse af, at politikerne havde truffet
beslutningerne på forhånd. Her blev det anderledes.
“Vi får en gruppe, vi kan gå i dialog med.
Samtidig viser en analyse af elevtallet, at vi kan oprette færre klasser. Alene
det giver en besparelse, og det er et vigtigt element i, at vi tør gå ad vejen
med skolefællesskaber”, siger udvalgsformanden.
Den nye struktur giver en samlet besparelse
på syv millioner kroner årligt, men Katrine Rohde havde foretrukket, at
politikerne havde nedlagt skoler.
“Vi havde haft væsentligt flere penge at
drive skole for, hvis vi både havde ændret i strukturen og oprettet
skolefællesskaber. Det var der ikke politisk vilje til, men fødselstallet
lysner ikke, så det er sandsynligt, at opgaven med struktur dukker op på ny”,
siger hun.
Udsigt til at blive amputeret
I efteråret lykkedes
det forældre på Holte Skole at få politikerne i Rudersdal Kommune til at ændre
indholdet af en vejledende folkeafstemning om skolens fremtid blandt borgerne i
det nordsjællandske skoledistrikt.
Holte Skole opstod ved en sammenlægning af to
skoler i 2020. Dengang blev det besluttet, at begge afdelinger skulle rumme 0.
til 9. klasse, og at det på den lange bane var op til skolen selv at beslutte,
hvordan den skulle organiseres. Men ved kommunalvalget i 2021 vandt de
konservative borgmesterposten fra Venstre, og det førte til en budgetaftale om
en folkeafstemning med to valgmuligheder: Enten skulle de over 1.000 elever
samles på den gamle Dronninggårdskolen, eller også skulle de to skoler igen
være selvstændige. Dronninggårdskolen skulle i givet fald være en fuld skole,
mens den tidligere Ny Holte Skole skulle rumme 0. til 6. klasse.
De løsninger brød Lisbeth Bach-Keldsen sig
ikke om. Hun har børn i afdelingen, som var i risiko for at blive reduceret.
“Vi ville ende som en amputeret skole blot
300 meter fra en fuld skole. Det ville være en de facto-nedlæggelse, for hvem vælger en skole med kun to spor og et
garanteret skoleskifte?”
Der dukkede 200 forældre op til et møde, som
hun og en anden mor arrangerede med borgmesteren og børne- og skoleudvalget.
“En af
politikerne sagde, at der ikke var noget at tale om, for budgettet var vedtaget
aftenen inden. Men de kunne ikke svare på, hvorfor de var landet på de to
løsninger i afstemningen, og heller ikke på spørgsmål om økonomi, tidsplan og
rationale”, fortæller Lisbeth Bach-Keldsen.
Forældre var værd at lytte til
Efter mødet
udarbejdede en gruppe forældre syv-otte scenarier for skolen. Venstre trak sig
fra budgetaftalen, hvorefter politikerne så på folkeafstemningen igen.
Ideen om
to selvstændige skoler blev pillet ud og erstattet af et forslag om at samle de
yngste elever på den ene side af Kongevejen og de ældste på den anden. Det
bakkede et flertal af forældrene op om, da alternativet var én samlet skole i
bygninger, som er slidte og utidssvarende, og hvor pladsen ville blive trang.
“Politikerne
lyttede til os. Jeg håber, det skyldes, at vi fremstod samlet og holdt os til
faglighed og saglighed”, siger Lisbeth Bach-Keldsen.
Det gør det, vurderer Jens Darket (Venstre),
som sad i børne- og skoleudvalget under forløbet. Venstre var gået med i
budgetaftalen for at sikre, at de andre sammenlagte skoler i kommunen fik lov
til at fortsætte, men de to modeller for Holte Skole var “helt på månen”,
fortæller han.
“Derfor fik
vi en voldsom reaktion. Det er hverken socialt eller økonomisk ansvarligt at
have skoler på hver sin side af Kongevejen, som hvert år kun har elever til
halvanden børnehaveklasse hver”.
Jens Darket
talte med mange forældre, forældregruppen og skolebestyrelsesformanden.
“Forældrene
var værd at lytte til. De reagerede hurtigt, og de var saglige i medierne og i
deres samtaler med os politikere. Det gav os en platform til at få de andre
partier i tale, men det er forældrenes sejr. Jeg er bare glad for resultatet”,
siger Jens Darket.
Hård proces for lærerne
Lærerne i de to afdelinger på Holte Skole tog ikke
del i forældrenes arbejde, men de blev inviteret med til møder af kommunen,
hvor de kunne gå rundt til stande og fortælle, hvad de mente om de forskellige
scenarier for skolens fremtid.
Hele processen var dog en hård omgang for
lærerne.
“Hos os var personalegruppen meget splittet
om, hvad der ville være den bedste løsning for vores afdeling. For eksempel har
nogle valgt den til, fordi de vil være på en mindre skole”, siger Jasper Molin,
der er tillidsrepræsentant for lærerne i den afdeling, som var truet af
nedlæggelse.
Uenigheden gik også på tværs af de to
matrikler. Det skyldtes i høj grad det politiske setup, mener Peter Olesen, som
er tillidsrepræsentant for lærerne på den anden side af Kongevejen.
“Det
skabte splid, at der pludselig opstod diskussion om, hvad der skulle til
afstemning, fordi vi som medarbejdere havde forskellige interesser, alt efter
hvilken matrikel vi er på. Det skabte en dårlig stemning”, fortæller Peter
Olesen.
De skel er
de to tillidsrepræsentanter ved at viske ud, så lærerne kan arbejde sammen på
enten den ene eller anden matrikel fra august 2024.
