“Lidt over hver tredje af de folkeskolelærere, vi har spurgt, siger, at de ville blive i jobbet lidt længere, hvis det var mindre psykisk anstrengende”.

Sådan fortæller professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han står i spidsen for forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, som blandt andet har spurgt 12.000 danskere over 50 år, hvad der ville kunne få dem til at tage et par ekstra år på arbejdsmarkedet inden pensionen.

336 af de adspurgte er folkeskolelærere, og de ligger et stykke over gennemsnittet, når det kommer til ønsket om et bedre psykisk arbejdsmiljø. 36 procent af lærerne svarer, at det kunne få dem til at blive lidt længere, mod 15 procent af lønmodtagere på tværs af jobgrupper.

“Det er temmelig mange, og det slår helt klart andelen af dem, der siger, at flere penge ville få dem til at blive. Flere penge løser ikke problemet med et grundlæggende dårligt arbejdsmiljø, specielt ikke når de når en alder, hvor de faktisk har råd til at trække sig”, siger Lars L. Andersen.

Kun 21 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de kunne finde på at blive i jobbet, hvis det bedre kunne betale sig, hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet på 23 procent.

Det overrasker ikke Lars L. Andersen, at et bedre psykisk arbejdsmiljø ligger højt på de mest erfarne læreres ønskeliste. I en anden undersøgelse – Sund og sikker hele arbejdslivet, som han også er projektleder for – lå folkeskolelærere på tiendepladsen ud af 74 jobgrupper – fra bunden vel at mærke.

Lærerne havde med andre ord det tiendedårligste psykiske arbejdsmiljø ud af de undersøgte grupper. Og det er ikke noget, der kan løses med et snuptag.

“Det psykiske arbejdsmiljø består af mange faktorer: anerkendelse, indflydelse, følelsesmæssige krav, rollekonflikter, samarbejde og meget mere".

"At være lærer er et job, hvor man har med andre mennesker at gøre, og det kan i sig selv være psykisk hårdt. Ud over ledere og kolleger har man elever og deres forældre at forhold sig til. Det kan være mentalt krævende”, siger Lars L. Andersen.

Stort ønske om nedsat tid

Et andet ønske, de erfarne lærere har i stor stil, er at kunne gå ned i tid, når pensionen nærmer sig.

Det er de ikke alene med, for det ønsker næsten alle de undersøgte jobgrupper, fortæller Lars L. Andersen. Men lærere ønsker det lidt mere end gennemsnittet.

Det er nemlig 54 procent, som giver udtryk for, at muligheden for nedsat tid kunne få dem til at udskyde pensionen lidt, mod et gennemsnit på 48 procent.

“Omkring hver anden ønsker at gå ned i tid, når de nærmer sig pensionsalderen, og det gør de, fordi de vil have en bedre balance mellem job og fritid. Selv om man er lærer, kan man godt have brug for et mentalt frikvarter”, siger Lars L. Andersen.

“Det er en lidt overset mulighed, for i Danmark er vi ikke så gode til at være fleksible på den måde. Det er de bedre til eksempelvis i Sverige, hvor der er større tradition for at gå gradvist ned i tid. Og hvorfor skulle man ikke kunne bruge en skolelærer 20 timer om ugen eller ti for den sags skyld?” spørger professoren.

Han peger på et andet, men beslægtet sted, hvor lærerne adskiller sig fra flertallet: ønsket om at få en bedre tilrettelagt arbejdstid.

Her er lærerne overrepræsenterede.

“41 procent af lærerne giver udtryk for, at de ville blive længere, hvis de fik deres arbejdstid tilrettelagt bedre i forhold til deres behov. Gennemsnittet på tværs af alle jobgrupperne er 28, så her er der en markant forskel, der kunne være værd at kigge nærmere på".

"Det handler igen om balancen mellem arbejde og fritid – at man ikke ønsker, at arbejdet skal forhindre en i at gøre de ting, man har lyst til, når man har fri”.

DLF peger på seniorordninger

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er enig med professor Lars L. Andersen i, at der skal kigges på muligheden for at lade lærere arbejde færre timer, når de nærmer sig pensionsalderen, hvis man vil lokke dem til at blive i jobbet lidt længere.

Vilkårene tvang Hanne på pension før tid

“Vi har forsøgt, senest med overenskomstforhandlingerne i 2021, at gøre seniorordninger til en del af overenskomsten. Det blev afvist fuldstændigt af KL med den begrundelse, at det sænker arbejdsudbuddet”, fortæller han.

“Arbejdsudbud er blevet det, alle i samfundet taler om for tiden. Problemet er bare, at hvis vi ikke tager hensyn til dem, der er oppe i årene, har brug for lidt mere luft og ikke kan overkomme det samme som de yngre, så forsvinder de helt fra arbejdsmarkedet".

"Men Finansministeriets regnemodeller er forældede og tager slet ikke højde for, at folk bliver slidt eller skræmt over i andre erhverv”.

Lærerforeningens formand tror på, at gode seniorordninger faktisk kan hæve arbejdsudbuddet set over et helt arbejdsliv, og han regner med, at det bliver noget, som kommer til at fylde i de kommende overenskomstforhandlinger.

“Der tales meget om fysisk nedslidning og Arne-pension, som vi er tilhængere af i Danmarks Lærerforening. Men vi siger samtidig, at vi også er nødt til at kigge på det psykiske arbejdsmiljø og den nedslidning, det giver".

"Den er lige så vigtig, men det mangler vi at have fokus på i dag. Det vil DLF gøre en indsats for at ændre”, siger Gordon Ørskov Madsen.