Er skolen selv med til at skabe problemet?

Den længe ventede undersøgelse af, hvordan det går med inklusionen i den danske folkeskole, udkom i sidste uge. I den kunne man blandt andet læse, at hver fjerde elev i udskolingen enten går på specialskole, får specialpædagogisk støtte eller af sine lærere vurderes til at have behov for støtte. Samtidig kan man se, at lige så mange elever bliver henvist til specialpædagogiske tilbud, som før loven om inklusion trådte i kraft i 2012.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om elevsammensætningen har ændret sig eller er den samme. Spørger man professor og leder af Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson, om der er flere sårbare børn i dag, er svaret ja.

“Det har længe været en stående diskussion, om der er blevet flere sårbare børn og unge, eller om vi ’bare’ er blevet bedre til at finde dem og eventuelt diagnosticere dem. Men flere og flere forskere hælder til, at ja, der er blevet flere”, siger hun.

Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer er enig:

“Psykiatrien vil sige, at vi bare er blevet bedre til at finde de sårbare børn og unge, som har brug for støtte. Men det ved de dybest set ikke noget om, for det er aldrig blevet undersøgt. Jeg tror personligt, både at vi er blevet bedre til at finde og eventuelt diagnosticere de sårbare børn – og at der er blevet flere af dem”.

I Danmarks Lærerforening (DLF) er der ingen tvivl om, at der er kommet flere børn med specialpædagogisk behov i folkeskolen.

“Det mener jeg efterhånden er almindeligt anerkendt i forskningen. Hvad årsagerne er, ved vi ikke, og de er uden tvivl komplekse, men det er et faktum, at flere børn i dag har brug for hjælp end for 20 år siden”, siger Dorte Lange, næstformand i Lærerforeningen.

Det siger skolens parter

Hvad skal der ske nu på baggrund af Vives inklusionsrapporter?

Stress skaber sårbare børn

De to professorer peger begge på, at skolen er med til at skubbe til sårbarheden. En væsentlig årsag til, at inklusionsopgaven er slået fejl, er, at børn og unge er under et stort præstationspres.

“Børn i dag oplever stress på et helt andet niveau end tidligere, og den langvarige kortisolpåvirkning har betydning for hjernens udvikling”, siger Dion Sommer. “Vi sprogtester børn, allerede når de er tre år, og vi ved, at testning presser selv de velfungerende børn. Vi er endt i en situation, hvor over halvdelen af de store piger og meget unge kvinder føler sig stressede, ikke mindst på grund af den præstations- og testkultur, vi også har i skolen”.

Ungdomsforskeren er enig i, at årsagerne ikke skal findes på individniveau, og at høje præstationskrav spiller ind. Eleverne oplever, at det er blevet sværere at mestre de krav, de mødes med, for eksempel fagligt, fortæller Noemi Katznelson.

“Der er sket en ’fortætning’ i skolen, så de unge skal nå mere på mindre tid, og flere fag er blevet eksamensfag. Samtidig er der stort fokus på, at de unge skal gøres parate til næste fase af deres liv. De går ikke i skole for at gå der, men for at blive klar til at vælge en ungdomsuddannelse, og helst den rigtige af slagsen, og på ungdomsuddannelserne skal de så gøres parate til at tage en uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Der er meget lidt plads til at trække vejret, og det stresser naturligvis de unge”