Religion

Religiøse Helligdage

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- en kalender og en opslagsbog

Af Arash Frank Skelberg

Plakat i farver: 87,50 kroner

Opslagsbog: Otte sider, 93,75 kroner

AFS Plakater

afs.plakater@plakaten.dk

I vort multietniske samfund, med repræsentanter fra de fleste store religioner, er der i institutionerne - herunder folkeskolen - god brug for en kalender, som giver et samlet overblik over de religiøse helligdage inden for de store religioner.

Denne kalender angiver de religiøse helligdage inden for hinduismen, buddhismen, islam, jødedommen og kristendommen i året 2003.

Til plakaten kan købes en opslagsbog, som fortæller om de enkelte helligdages baggrund, indhold og fejring.

En tydeligere opdeling af de specifikke helligdage inden for hver af de kristne kirkelige retninger frem for en fælles angivelse af kirkeårets helligdage vil forbedre brugen af kalenderen.

Opslagsbogens beskrivelser af enkelte religioners helligdage, indhold og fejring er lidt korte og i visse passager lidt uklart formuleret. Desuden mangler en litteraturliste over anvendte opslagsværker.

Ideen med at udarbejde en samlet oversigtskalender og en opslagsbog over de store religioners helligdage er god og dækker uden tvivl et behov. I folkeskolen kan kalenderen give anledning til gode uddybende samtaler med eleverne op til de forskellige religioners højtidsdage og kan derigennem bibringe eleverne en større gensidig forståelse for og indsigt i klassekammeraternes og andres religiøse liv.

Knud Helge Lysholm Larsen