Denne bog er skrevet, fordi forfatteren er blevet berørt af to forhold, som han formulerer som et spørgsmål og en konklusion:

Kan krigen mod terrorisme vindes med militære midler?

Og:

Jeg vil nødigt leve i et samfund, hvor terror ikke er mulig.

Terroraktioner foregår og fortsætter overalt, og samtidig rammer kampen mod terrorismen de åbne samfund, så retssikkerheden og de demokratiske frihedsrettigheder bringes i fare. Med baggrund i disse aktuelle problemer har Holger Henriksen så skrevet 63 sider om den politiske dannelses didaktik i krise- og krigstider. Resultatet er blevet en fornem lille bog til diskussion og eftertanke - for folkeskolens lærere, for lærerstuderende og for deres lærere på seminarierne. Hvordan skal man forholde sig som menneske og lærer? Hvordan kan der samtales og undervises om krig og terror, spørger han.

Holger Henriksen melder som altid klart ud, men tvivlen kommer også tydeligt frem. Det er afgørende at holde fast ved det principielle: demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed. Men det fører ikke automatisk til de rette svar i undervisning og dannelse, der er brug for en kollegial, tværfaglig diskussion.

Kultur er vaner, har Hartvig Frisch sagt. Men så er uvaner også kultur, og som intellektuelle - og sådan definerer Henriksen lærere - bærer de et kæmpe ansvar. Skolens fag må ikke reduceres til redskaber eller kompetencer, der kun kan bruges til at klare tekniske problemer. Det er nemlig ikke nok at kunne løse specifikke problemer, hvis ansvarsdimensionen - det humanistiske perspektiv - glemmes. Intelligentsiaen har højt kvalificeret viden, men den er instrumentel. Intellektuelle har den samme viden, men de véd og husker i praksis, at humanismen forpligter dem til at anvende deres viden med et perspektiv, der overskrider den snævre faglige dimension.

Holger Henriksen diskuterer terrorismens socialpsykologi og det politiske klima - og tager så fat på lærerens ansvar og på vilkårene for undervisning og opdragelse. Hvordan kan vi forstå begrebet almen dannelse i en splittet og opdelt kultur, spørger han og argumenterer imod, at demokrati og menneskerettigheder er udtryk for kulturimperialisme. Læreren har som andre ret til at være indigneret, men han må hele tiden være opmærksom på, at indignationen kan bringe idealet om saglighed i fare. Retten til indsigelse er fundamental i den politiske dannelse. Elever må ikke overrumples følelsesmæssigt. Det, der er uenighed om i politik, skal også være omstridt i undervisningen. Elever skal kunne tvivle; de har ret til personlig stillingtagen. Det skal ikke alene være principielt muligt i demokratiets skole. Det er fundamentalt. Og ytringsfrihed er vel at mærke ikke ligegyldighed over for synspunkter og viden, skriver Holger Henriksen.

Hans bog burde læses af alle. Til anfægtelse, diskussion og afklaring om, hvad der er væsentligt, og hvad der skal gøres.

Oktober 2002

- om den politiske dannelse

Af Holger Henriksen

63 sider, 80 kroner

Holger Henriksens Forlag

Telefon: 7452 9981

E-mail: holgerhenriksen@mail.tele.dk