Fremover skal arbejdsmiljøet baseres på aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I hvert fald hvis det står til arbejdsgiverne. Arbejdsmiljølovgivningen skal på flere områder erstattes af aftaler, og det skal være arbejdsgivere og arbejdstagere, der skal kontrollere, at disse regler bliver overholdt. Ikke Arbejdstilsynet.

Den fremtidige struktur på arbejdsmiljøområdet har været behandlet i Strukturudvalget, der for nylig afleverede sin rapport til beskæftigelsesministeren. Udvalget er nedsat af arbejdsmarkedets parter, men de blev ikke enige om strukturen, så nu er det op til ministeren at komme med et bud.

'Vi vil ikke købe os til et godt arbejdsmiljø. Det skal være en ret, vi har, ikke noget, man skal handle med', mener Henrik Billehøj, hovedstyrelsesmedlem og næstformand i organisationsudvalget.

'Aftaledelen er det værste i udvalgets rapport om den fremtidige struktur', siger han.

'Vi vil gerne være med til aftaler, når de bygger oven på lovgivningen, men her er der tale om, at et flertal ønsker aftaler som erstatning for arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsgiverne ønsker at gøre området aftalebaseret'.

'Hvis der opstår uenigheder i sådan en struktur, så træder det fagretslige system i kraft. Ligesom det sker med løn- og arbejdstidsforhandlinger. Og på dét område er tingene da ikke blevet lettere', mener Henrik Billehøj.

Han frygter, at der kan blive tale om at handle med arbejdsmiljøet. Det kunne som et grelt eksempel betyde, at parterne måske kunne blive enige om, at hvis arbejdstagerne fik lidt mere i løn, så ville de acceptere at arbejde i et kælderlokale med kun én meter og firs til loftet.

Henrik Billehøj nævner, at de branchevejledninger, der i dag udgives på arbejdsmiljøområdet, egentlig også er aftaler, så det betyder ikke, at alt aftalebaseret er dårligt. Men branchevejledningerne bruger man ikke til at handle med.

Arbejdsmiljø i uddannelserne

Strukturudvalget anbefaler i rapporten, at de virksomheder, der viser vilje og evne til selv at forebygge og løse deres arbejdsmiljøproblemer, bliver understøttet i dét. Mens de virksomheder, der ikke viser denne vilje og evne, i højere grad skal kontrolleres af Arbejdstilsynet. Det vil betyde, at virksomhederne deles op, og Arbejdstilsynet skal prioritere sine kræfter til de hårdest belastede virksomheder.

'Organisationerne får et større ansvar selv, da aftaler giver større partsansvar, men i DLF - og på hele FTF-området (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) - mener vi, at der stadig skal være mulighed for at sende bud efter Arbejdstilsynet, hvis man skønner, at der er behov for det', siger Henrik Billehøj.

Han fremhæver en positiv anbefaling fra rapporten, nemlig at parterne er enige om, at arbejdsmiljøet skal ind i uddannelserne.

'Vi er meget glade for, at man har den pædagogiske vinkel med her, så alle uddannelserne tænker arbejdsmiljøet ind'.

Kortere sikkerhedsuddannelse

Rapporten taler om at oprette et nyt videnscenter, der skal sikre indsamling af viden og erfaring. Det undrer Henrik Billehøj.

'Jeg mener, at vi allerede har et videnscenter på området, nemlig Arbejdsmiljørådets Servicecenter, som DLF har et stort samarbejde med. Her har vi netop et dokumentationscenter og nogle dygtige medarbejdere, der arbejder tværgående med både arbejdsmiljøuddannelserne og arbejdsmiljø i uddannelserne'.

'Når det gælder arbejdsmiljø i grunduddannelsen, har Danmark faktisk markeret sig internationalt. Arbejdsmiljørådets Servicecenter har udgivet materiale til folkeskolens elever helt ned til de yngste, hvilket har høstet en del ros på en international konference om arbejdsmiljø', fortæller han.

Når det gælder sikkerhedsrepræsentanternes uddannelse i arbejdsmiljø, frygter Henrik Billehøj en forringelse fra de nuværende fem dages uddannelse til tre dage.

'På det område har beskæftigelsesministeren allerede erklæret, at han er enig i en nedprioritering. Vi håber bestemt ikke, at det sker. Vi har allerede i dag svært ved at nå det hele på de fem dage'.

hlauritsen@dlf.org

Læs strukturudvalgets rapport på www.arbejdsministeriet.dk