Når det gælder læreruddannelse, skal der tænkes langt. Og når det gælder national læreruddannelse, må der fokuseres ekstra på det fælles.

I må derfor stoppe op en stund i jeres hektiske jagt efter partipolitiske signaler og udgiftsneutrale kompromisser og lytte noget mere til fagets udøvere. På alle niveauer.

I sidder faktisk med hovedansvaret for, at fremtidens læreruddannelse kommer til at repræsentere sådanne værdier og bliver af en sådan kvalitet, at der overhovedet bliver unge nok med gods i, der vil vælge denne vigtige uddannelse. De unge i de kommende års småårgange vil nemlig være i en sådan position, at de vil tillade sig at forlange, at deres uddannelse og arbejde skal byde på de etiske værdier, som samfundet så hastigt tømmes for i disse år. De vil selvfølgelig samtidig forlange, at den uddannelse, de vælger, vil nyde almen respekt og give dem en solid baggrund for at levere et ordentligt kvalitetsarbejde. Begge dele skal jo udgøre fundamentet i deres menneskelige og faglige selvrespekt og deres lyst til livslang uddannelse og læring, som de gerne som lærere skulle videregive til de kommende generationer.

Kravene til uddannelserne stiger verden over, og I politikere har altså her i Danmark allerede vedtaget verdens mest ambitiøse folkeskolelov og har således bidraget til at skabe særlige forventninger til skolerne og dermed til lærerne. Men det har som bekendt knebet med at fremskaffe rammerne og ressourcerne til at have ambitionerne i.

Og når ministeren nu specielt begrunder den forestående hasterevision af læreruddannelsesloven med folkeskolelovens nye og skærpede krav, så kunne vi lærere selvfølgelig fristes til at fremhæve den morbide logik i, at der heller ikke vil tilføres læreruddannelsen nye økonomiske midler.

Og når så oppositionspolitikere først søger at gøre navngivningen af kristendomsundervisningen til et hovednummer for dernæst at true med blokpolitisk siksaklovgivning, hvis læreruddannelsen får mere end tre liniefag, ja, så ved man dårligt, om man skal le eller græde. Situationen minder faktisk en del om historien om de to præster, der har diskuteret heftigt. Til sidst siger den ene forsonligt: Lad os nu ikke glemme, at vi trods vore forskelligheder begge arbejder for Herren. Du på din måde og jeg på hans.

Kære politikere. I kan ikke klare denne betydningsfulde lovgivning alene med altfavnende ord. Ej heller kan I i virkelighedens verden klare den gennem besnærende beslutsomme enten eller-modstillinger.

- Fremtidens lærere skal som mutidens både opdrage og undervise og både magte det selvstændiggørende og det fællesskabende. Undervisning er både ledelse og formidling. Lærere skal både kunne tilbyde sit personlige nærvær og kunne distancere sig og skal derfor både kunne analysere og planlægge og intuitivt kunne afvige fra planerne.

- Fremtidens lærere får både brug for større undervisningsrettet faglig fordybelse og mere pædagogik og didaktik som ballast. Den nødvendige tværfaglighed og det nødvendige teamwork skærper kravene til begge områder. Derfor går alle fagets folk også ind for færre, mere omfattende fag. Men med for få fag risikerer flere elever at få flere 'ufaglærte'.

- Fremtidens lærerstuderende får også både brug for den hidtidige, men kvalitetsforbedrede form for fællespraktik og en egenpraktik af et mærkbart omfang. Lærerfaget er både refleksion og håndværk. Og begge dele kræver tid.

- Og fremtidens lærere skal både rustes til de første og de sidste år efter lærereksamenen. Derfor er det så kortsynet, at kravet om specialeskrivning ikke er trængt igennem på Christiansborg. Specialet skal nemlig både dokumentere egnetheden til selvstændig tænkning og selvstændige, videre studier og være adgangsgivende til de overliggende kandidatstudier.

Derfor må I, kære politikere, på den igen. For hverken ministerens udspil eller oppositionens annoncerede modspil får ordentligt fat i begge sider af problemerne.

Vi, der repræsenterer de praktiserende lærere, deltager fortsat gerne sammen med repræsentanterne fra de lærerstuderende og seminariernes og videreuddannelsernes færdiguddannede fagfolk med bidrag til brobygningen.

Den brobygning er nemlig nødvendig.