Jeg er ikke alene

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som en spand koldt vand i hovedet, skriver lærer på Højvangskolen i Århus, Thorkil Bjerrum, i et debatindlæg om det nye folkeskoleforlig. Stormødet i Odense den 30. januar har vist, at han ikke er den eneste, der har det sådan, siger han.

Hvad forventede du af stormødet i Odense?

»Jeg forventede, at man fik videregivet en stemning til tillidsmændene, som kunne forplante sig ud på skolerne, sådan at alle lærerne kunne få et begreb om, hvor vanvittigt det nye forlig egentlig er«.

Levede det op til dine forventninger?

»Ja, kan jeg sige for min egen skole. Jeg synes, min tillidsmand er kommet hjem med argumenterne i orden. Han har kunnet fortælle os, at vi som lærere, der har hænderne i det daglige arbejde, nu er nødt til at sige fra over for politikernes tåbeligheder. Han kunne videregive, at det ikke kun er her på Højvangskolen eller formandskabet i Danmarks Lærerforening, der synes, det er skørt. Der bliver snakket om det på mange lærerværelser rundt omkring. Han kunne bekræfte, at vi faktisk er en del, der synes, at det her er tåbeligt«.

Hvad skal lærerne rundt om i landet så gøre nu?

»Vores fornemste opgave er tosidet. Vi skal få fortalt politikerne, at det her er en skamplet på deres arbejde for at skabe en folkeskole, som er i stand til at opdrage børnene i et mangfoldigt samfund. Det andet er, at vi er nødt til at få fortalt forældrene, hvordan vi lærere over for deres børn nu er tvunget til at ændre menneskesyn. Og jeg tror ikke på, at forældrene bryder sig om det syn, som vi nu er nødt til at lægge ned over deres børn«.

lkp@dlf.org