Stort behov for nye bøger

Ny undersøgelse viser, at 43 procent af lærerne oplever, at undervisningsmidlerne er så forældede, at de forringer undervisningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 1995 anbefalede en arbejdsgruppe med daværende lektor på Danmarks Lærerhøjskole Torben Weinreich i spidsen, at folkeskolen trængte til nye undervisningsmidler til en værdi af ti milliarder kroner over en tiårig periode.

Ni år er gået, men skolernes budgetter til indkøb af nye undervisningsmidler er ikke vokset.

Torben Weinreich er nu professor på Center for Børnelitteratur, Danmarks Pædagogiske Universitet. Selv om han ikke vil ud med et beløb denne gang, står han ved sin anbefaling. Der skal indkøbes nye bøger til folkeskolen.

»Jeg hører igen og igen, at skolerne klager over, at de sidder med indholdsmæssigt og pædagogisk forældede materialer. Mange skoler oplever bøger, der er så grisede og beskidte, at det ikke er sjovt at præsentere dem, eller at der til en klasse på 26 elever kun er 23 eksemplarer«, siger Torben Weinreich.

En ny undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Megafon for LOs »Ugebrevet A4« og DLF, viser, at lærernes egen oplevelse af undervisningsmidlerne ikke peger i en entydig retning.

43 procent af lærerne oplever, at materialerne er så forældede, at de forringer undervisningen. Derimod mener 57 procent, at undervisningsmidlernes alder ikke er noget problem for undervisningen.

Det sidste kommer ikke bag på Torben Weinreich, men han mener ikke, tallet er retvisende.

»Det var præcis det samme, vi oplevede, da vi foretog den samme undersøgelse dengang i 1995. Det er dog ikke det, jeg får oplyst, og det er heller ikke til at se på salget af skolebøger«, siger Torben Weinreich.

Ifølge Torben Weinreich kan forklaringen på, at 57 procent af lærerne øjensynligt virker tilfredse med undervisningsmidlerne, være, at de er bange for, at en eventuel kritik af undervisningsmidlerne vil rikochettere tilbage på dem selv:

»Jeg tror, at mange lærere føler sig personligt ramt, hvis en undersøgelse viser, at de bruger nogle dårlige bøger, og dermed antyder, at undervisningen af den grund bliver dårligere end nødvendigt«, påpeger Torben Weinreich og kritiserer dermed udformningen af de spørgsmål, som ligger til grund for lærernes svar.

Troede, det stod værre til

Formanden for pædagogisk udvalg i DLF, Ole Holdgaard, medgiver, at Torben Wein­reich har en pointe i, at man ved sådanne undersøgelser skal være påpasselig med udformningen af spørgsmålene, men han afviser, at lærerne ikke skulle have svaret ærligt.

Selv er han dog overrasket over undersøgelsens resultat:

»Jeg troede, det stod værre til«.

Årsagen til, at det ikke står så slemt til, som han havde forventet, kan ifølge Ole Holdgaard skyldes, at lærerne har haft de økonomiske realiteter i baghovedet:

»Lærerne er bevidste om, at hvis de skal have nye undervisningsmidler, så går det ud over noget andet. Derfor er de måske mere tilbøjelige til at bruge fotokopier eller til selv at rette til og dermed bidrage til at bringe det op på et kvalitetsniveau, så det godt kan bruges. Men hvis man tænkte den helt utopiske tanke, at resurserne var der, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at lærerne ville sige: Vi skal have nye undervisningsmidler«

jabrahamsen@dlf.org

Powered by Labrador CMS