Eleverne kan stadig fritages fra folkeskolens kristendomskundskab, ligesom faget er aflyst, det år præsten afholder konfirmationsforberedelsen.
Eleverne kan stadig fritages fra folkeskolens kristendomskundskab, ligesom faget er aflyst, det år præsten afholder konfirmationsforberedelsen.

Kristendoms-kundskab mellem videnskab og religion

Faget fik en opblomstring, da det blev prøvefag, men kæmper med lav status og få linjefagsuddannede, fortæller religionslærerformand. Religionsforsker savner akademisk forankring for faget.

Publiceret

Fagligt netværk Religion

Faget kristendomskundskab vil blive behandlet i det fagligenetværk »Religion« - hvor der vil blive stillet skarpt påreligionsundervisningen. Blandt andet med Religionslærerforeningensformand, John Rydahl, som blogger.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjemkundskab, der jo handler om mad, bliver med skolereformen til madkundskab.

Kristendomskundskab, hvor der foregår religionsundervisning, beholder derimod sit navn og sigtet på kundskab i kristendom.

Da kristendomskundskab i midten af sidste årti blev gjort til prøvefag, gav det ifølge John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, en opblomstring for faget.

»Der kom en kort pukkel af positiv opmærksomhed i et par år, hvor flere lærere kom på kursus, og der blev bestilt nye materialer hjem. Men det er fladet ud igen«, siger John Rydahl. Han fortæller, at lærere, før faget blev et prøvefag, fortalte om, at det var svært at få skolerne til at prioritere, at lærerne skulle på kursus i faget. I dag, fortæller han, er den store udfordring for faget igen lav status.

»Kun 22 procent af underviserne i faget har linjefagskompetence, og der skal jo være fuld linjefagsdækning med den nye skolereform«, siger John Rydahl. Han fortæller, at faget derudover er udfordret af indholdsfortegnelsen. Selvom det fremgår af faghæftet for faget, at det er et bredt religionsfag med undervisning i forskellige religioner, kan skolerne nøjes med at undervise i kristendom de første seks skoleår - derefter er faget i øvrigt almindeligvis aflyst, det år eleverne har mulighed for at gå til konfirmationsforberedelse hos en præst.

»Man påtager sig ikke den opgave at folde fagets indhold ordentligt ud, og det er utilfredsstillende i 2014«, siger John Rydahl. En konsekvens af fokus på kristendom i indskolingen er ifølge John Rydahl, at der bliver valgt få bibelske tekster til afgangsprøverne - fordi andre religioner fylder mere i udskolingen. En anden konsekvens er, at det bliver sværere at møde eleverne med en anden religiøs baggrund end kristen, hvis det kun er i overbygningen, der bliver undervist i andet end kristendom.

Selvom faget i 1975 blev ændret, så det ikke længere skal forkynde kristendom for eleverne, har forældrene stadig mulighed for at fritage eleverne fra undervisningen. At eleverne stadig kan fritages, giver ifølge John Rydahl anledning til en mistænkeliggørelse af skolen, og han ærgrer sig over, at den kommende folkeskolereform ikke indebærer både en navneændring og en ophævelse af fritagelsesparagraffen, da der skulle være politisk flertal herfor.

Fordele ved kundskab

Tim Jensen, der er lektor og studieleder ved Religionsstudier ved Institut for Historie på Syddansk Universitet, kan godt se en idé i at omdøbe kristendomskundskab til »religion«, som det for eksempel hedder i gymnasiet, eller til »religionskundskab«.

»Der kunne være en strategisk pointe i forhold til kulturkristne, ateister eller ikke kristne i at omdøbe det til religion eller religionsundervisning. For at understrege, at det ikke kun handler om kristendom«, siger han og tilføjer: »Men navnet er jo desværre passende, for så vidt ikke-kristne religioner fortsat behandles ganske stedmoderligt i forhold til kristendom, der både fylder mest og i høj grad bestemmer den hele indfaldsvinkel til faget. Om den anden del af navnet siger han:

»Fordelen ved navnet, som det er nu, er, at 'kundskab' indgår. Eleverne skal have nogle reelle kundskaber. Især nu, hvor faget kan trækkes ud til afgangsprøven, kan det ikke nytte noget, at man skal give karakterer i, om eleverne kan forholde sig til eksistentielle, filosofiske eller halvreligiøse spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske«, siger Tim Jensen - der har religionsundervisningen i blandt andet folkeskolen som en del af sit forskningsfelt. Han mener, at faget i langt højere grad bør forankres i det akademiske religionsvidenskabelige fag. På den måde vil faget naturligt få skruet op for kundskabsdimensionen, men det ville kræve et løft af fagets lærere.

»Det er selvfølgelig et problem, at næsten 80 procent af fagets undervisere ikke har linjefagskompetencer i det relevante fag«, siger Tim Jensen, der også gerne så endnu flere undervisere på professionshøjskolerne med baggrund i religionsvidenskab i stedet for teologi, filosofi eller idéhistorie.

Kristendom i nye klæder

Selvom forkyndelsen formelt blev taget ud af faget kristendomskundskab i 1975, afviser Tim Jensen, at faget skulle være renset for forkyndelse. Blandt andet har han noteret sig, at eleverne skal opnå forståelse af noget, der kaldes »den religiøse dimension«, via faget.

»Man forkynder denne postulerede religiøse dimension som et faktum. Man postulerer simpelthen, at der findes en religiøs dimension i tilværelsen. Man siger ikke, at der findes religiøse mennesker, for hvem der findes en religiøs dimension«, siger Tim Jensen som eksempel og uddyber.

»Det er ikke forkyndelse af folkekirkens troslære eller Jesus Kristus som guds søn, men det er en forkyndende, proreligiøs, prokristen undervisning, der finder sted. Det er kristendom i nye klæder - som kultur eller eksistentiel livsfilosofi. Kristendommen er blevet til etik, moral og livsfilosofi - men det er stadigvæk kristendom«, siger Tim Jensen. Han mener, at det ville kræve en grundlæggende omskrivning af fagets indhold, hvis man fjernede muligheden for at blive fritaget for faget og gjorde det til et fag på linje med samfundsfag og historie.

Foreløbig fortsætter religionsundervisningen i faget kristendomskundskab. Folkeskolen.dk sætter fokus på faget og dets indhold i det faglige netværk »Religion«.

Powered by Labrador CMS