Venstres udspil om en toårig merituddannelse til folk med erhvervs- og livserfaring kom i kraftig modvind i den forløbne uge. De Konservative meldte klart ud, at de er imod. Forligspartierne bag læreruddannelsesloven er alle imod, og Dansk Folkeparti går heller ikke ind for en kort læreruddannelse.

I øvrigt undrede partiernes uddannelsespolitiske ordførere sig alle over, at de ikke var blevet informeret, men skulle høre om forslaget via medierne.

Det begyndte i Radioavisen i forrige weekend, hvor styrelseschef i Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen, fortalte om en toårig uddannelse til folk med erhvervs- og livserfaring, der skulle klare noget af den kommende lærermangel.

Mandag i sidste uge sendte Undervisningsministeriet så en pressemeddelelse ud, hvor tre modeller blev skitseret. Der var kandidatmodellen, der skulle give bachelorer og lignende et pædagogisk grundlag på cirka et år for at kunne undervise i folkeskolen. Der var pædagogmodellen med et til halvandet års uddannelse til pædagoger, håndarbejdslærere og ernæringsøkonomer. Og så var der 'andre-modellen', hvor personer med erhvervs- og livserfaring skulle have en individuelt sammensat uddannelse på to år for at kunne undervise i folkeskolen.

Fungerende undervisningsminister Helge Sander var i pressemeddelelsen citeret for, at kategorien 'andre' kunne 'være en pædagogmedhjælper, en politibetjent med ledererfaring fra spejderbevægelsen eller en organist med erfaring fra det kirkelige arbejde. Men det er afgørende, at de kender til arbejdet med børn eller besidder kompetencer i relation til folkeskolens fagområder og ikke mindst lyst til at arbejde som lærer'.

Konservative klart imod

Flere af partierne støtter kandidatmodellen og pædagogmodellen, men 'andre-modellen' skabte blæst.

Tirsdag aften i sidste uge var Helle Sjelle fra De Konservative i Danmarks Radios 'Deadline', hvor hun tog afstand fra forslaget. Og onsdag sagde Helge Sander, at da det gik op for ham, at modellen ikke stod i Venstres program og ikke havde været politisk drøftet, ville han nu kritisere embedsværket og sige, at det ikke var 'hensigtsmæssigt at udtale sig'.

Det har styrelseschef i Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen, taget til sig. Han siger, at han ikke har mere at sige i sagen.

Fungerende undervisningsminister, Helge Sander, har ikke ønsket at kommentere sagen i Folkeskolen. Han har ikke mere at tilføje, meddeler ministeriet. I andre medier kunne man læse, at han stadig er positiv over for 'andre-modellen'.

'Forslaget stritter i den helt forkerte retning', siger Helle Sjelle fra De Konservative.

'Det er vigtigt, at der er kvalitet i den læreruddannelse, der eksisterer. Den kvalitet skal bibeholdes. Vi kan godt gå ind for kandidat- og pædagogmodellen, men 'andre-modellen' er vi imod. Det står slet ikke klart, hvem man tænker på dér. Eksemplerne er uklare. Måske må vi begynde forfra med 'andre-modellen'. Det må vi drøfte nærmere. Vi er slet ikke blevet orienteret om forslaget', siger hun.

Socialdemokratiets ordfører Frank Jensen er forundret over, at forligspartierne ikke er blevet spurgt eller underrettet om forslaget.

'Det er en besynderlig måde, sagen er kommet til offentlighedens kendskab på. Normalt spiller regeringen ud - ikke embedsværket. Jeg diskuterer ikke offentligt med en embedsmand', siger Frank Jensen.

'Socialdemokratiet er positiv over for merit, men vi ønsker ingen halvstuderede røvere i folkeskolen. Det er da godt at tage folk ind, der er glade for børn, men det er altså ikke nok - heller ikke at have arbejdet i spejderbevægelsen. Vi vil gerne tale med fagfolk først om sådan et forslag. Som politikere er vi lægfolk. Derfor vil vi diskutere sagen med fagfolk, før vi er klar til et konkret forslag'.

Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre mener, at 'andre-modellen' er en absolut nødløsning. Hun peger på, at der er en lang række ting, der bedre kan forhindre den truende lærermangel.

'Vi skal have begrænset frafaldet og øget rekrutteringen til læreruddannelsen først. Det kan for eksempel ske ved at forbedre arbejdsforholdene i folkeskolen, så lærerne bliver der', mener Marianne Jelved.

Det Radikale Venstre går ind for, at personer med en uddannelse kan få en pædagogisk overbygning, så de kan undervise i folkeskolen, men der skal være krav om en optagelsesprøve og en vurdering af deres faglige og pædagogiske kunnen først. Eventuelt kan man så blive faglærer i et fag eller to, mener partiet. Men der skal være kvalitet bag.

'Jeg mener ikke, at børn går i skole for at blive underholdt eller beskæftiget', siger Marianne Jelved.

Bedre arbejdsforhold for lærere

Heller ikke Socialistisk Folkeparti (SF), Kristeligt Folkeparti eller Enhedslisten kan støtte 'andre-modellen'. De tre partiers ordførere siger, at de ikke går ind for lappeløsninger. Man skal i stedet sørge for at fastholde lærerne i folkeskolen ved at sørge for bedre arbejdsforhold for dem.

SF har skrevet til Helge Sander. Partiet ønsker først og fremmest at se på rekruttering og fastholdelse af lærere.

'Frafaldet på læreruddannelsen skal mindskes, vi skal se på, hvad vi kan gøre for at få unge til at søge de tomme pladser på Vordingborg Seminarium og i Nørre Nissum, frafaldet blandt nyuddannede lærere i folkeskolen skal mindskes, og så skal vi undersøge, hvad der skal til for at få ældre lærere til at blive længere i folkeskolen', mener Aage Frandsen fra SF.

'Det kan måske være fornuftigt at have andre typer end folkeskolelærere i skolen, men de skal have de rette kvalifikationer. Dette forslag er ikke engang en lap til en lappeløsning'.