Usikkerheden omkring skolelederens rolle i den nye reform kan få nogle til at holde sig tilbage fra posten, mener Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.
Usikkerheden omkring skolelederens rolle i den nye reform kan få nogle til at holde sig tilbage fra posten, mener Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Svært at finde nye skoleledere efter reformen

Skolelederjobbet er blevet mindre populært. I Kerteminde lykkedes det ikke at besætte to ledige skolelederstillinger i første runde. Og i Kolding fortæller man samme historie. Skolebestyrelsesformand og skolechef giver reformen skylden. Og skoleledernes formand bekræfter tendensen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kort før jul søgte Kerteminde Byskole og Hindsholmskolen to nye skoleledere. Der kom henholdsvis syv og otte ansøgere, så nu har kommunen valgt at genopslå i håbet om flere kvalificerede ansøgere.

Samme billede tegner sig i Kolding, hvor ansøgningsfristen på skolelederstillinger på Vonsild Skole og Sdr. Stenderup Skole udløb forleden. Der var henholdsvis ni og ti ansøgere, hvilket er væsentlig færre end normalt.

Begge steder mener man, at folkeskolereformen bærer en del af skylden.

"Jeg tror det hænger sammen med den nye folkeskolereform, der gør at vi skal have en anden type leder, siger formanden for skolebestyrelsen  på Kerteminde Byskole Harris Sander Brandt til Fyens Stiftstidende.

Og kommunens skole- og dagtilbudschef Charlotte Houlberg er enig.

"Efter reformen står man som skoleleder med en utrolig spændende opgave, med det er også en meget krævende opgave, og det, tror jeg, er der mange der tænker over. Og om man har lyst til at være den, der står forrest i det arbejde", siger hun til Fyens.

Der bliver brug for superledere 

Kritisk omtale giver færre ansøgere

I Kolding understreger skolechef Morten Kirk Jensen over for JydskeVestkysten, at der var kvalificerede ansøgere, bare ikke ret mange.

"Jeg havde gerne set, at vi havde fået flere ansøgere. Men jeg tror, at den massive, kritiske omtale af folkeskolen betyder, at færre søger disse job. Desuden er der en kæmpe opgave med at implementere folkeskolereformen".

Og den lokale lærerkredsformand Anders Petersen er bekymret.

"Der er lagt et stort administrativt pres på skolelederen samtidig med, at der bliver råbt om, at han eller hun skal være et pædagogisk fyrtårn. På den anden side bliver de bænket bag PC'en, fordi de har så travlt med at holde øje med forskellige forordninger", siger han til avisen.

Usikkerhed om lederens nye rolle

Skoleledernes formand Claus Hjortdal fortæller, at det over de seneste 10 år er blevet knap så attraktivt at blive skoleleder.  Der er typisk kun en tredjedel af det tidligere antal asøgere til jobbene. Men det er meget forskelligt fra område til område, hvor nemt det er for skolerne at finde nye kvalificerede ledere.

"Vi ved ikke præcis, hvorfor interessen er dalet.  Men når jeg taler med unge ledere, så er de meget optaget af at være ledere og synes det er meget spændende.  Men noget af det, der kan holde folk tilbage i øjeblikket er, at man står i så store forandringsprocesser.  Der er alt for lidt 'som vi plejer', som man kan overtage. Det tror jeg, i et par år vil virke afskrækkende", siger han til folkeskolen.dk.

Claus Hjortdal mener også, at der er kommet mindre fællesskabsfølelse på skolerne mellem lærere, ledere og pædagoger, hvilket også kan få nogle lærere til at holde sig tilbage fra at tage springet til leder.

Lærerne tror ikke, at lederne kan løfte skolereformen 

"Vi er udfordret lige nu. Der er så meget pres på ledelse, på at det skal lykkes. Samtidig med at det er svært at se præcis, hvad ens rolle bliver som skoleleder. Man er ved at redefinere både på forvaltnings- og på skoleniveau og hele skolens og ledelsesteamets struktur. Der er meget usikkerhed, som gør, at det kan være svært at se sig selv i rollen som skoleleder".

Claus Hjortdal har ikke tal for, om sygefraværet blandt lederne er steget.

"Vi hører fra mange ledere, at de har rigtigt, rigtigt travlt, og der er selvfølgelig også nogle, der er sygemeldt med stress. Men om det er færre eller flere, det har vi ikke et klart billede af". 

Powered by Labrador CMS