Både i København, Viborg og Kalundborg fik skolelederne i går grønt lys til selv at kortere i skoleskemaet.
Både i København, Viborg og Kalundborg fik skolelederne i går grønt lys til selv at kortere i skoleskemaet.

Skoledagens længde: Flere kommuner gør som København

Det var ikke kun i landets hovedstad, at politikerne i går gav skolelederne lov til at selv at korte i skoledagen for de klasser, hvor de vurderer, at der er behov. Også i Viborg og Kalundborg fik skolelederne grønt lys. To andre kommuner valgte at løsne op med forbehold. Viborg vil skaffe penge til at gøre skoledagen kortere for de mindste. Se det opdaterede kort over, hvad kommunerne har besluttet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoledagens længde bliver taget op i flere og flere kommuner. Som landets hovedstad fik Københavns beslutning om at gøre skoledagen kortere langt størstedelen af mediernes fokus. Men det var langt fra det eneste sted, at skoledagens længde var på dagsordenen i går.

For mens mediernes øjne var rettet mod, at et flertal uden om børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) gav de københavnske skoleledere retten til at selv at bestemme at konvertere den understøttende, fik også skolelederne og Viborg og Kalundborg samme mulighed.

I begge kommuner havde henholdsvis børne- og ungdomsudvalget og børn- og familieudvalget tidligere godkendt, at beslutningen enerådigt skal ligge hos skolelederne. Men i begge kommuner skulle beslutningen først endeligt godkendes af byrådet.

Forslag vedtaget uden afstemning

I Kalundborg viste det sig dog mod forventning, at beslutningen ikke skulle tages op igen, da det blev vurderet, at der ikke var behov for at tage spørgsmålet op igen. Derfor står udvalgets godkendelse fra den 3. februar nu ved magt, oplyser Enhedslistens medlem af børn- og familieudvalget Jesper Hjelm Kristensen. I Viborg blev der stemt om udvalgets godkendelse, og da forslaget gik igennem er skolelederne nu også her selv herre over muligheden for at konvertere den understøttende undervisning.

Men her betegner en af initiativtagerne til forslaget Stine Damborg (K) dog kun beslutningen som "et skridt på vejen". For hun ærgrer sig over, at loven kun tillader klasser på mellemtrinnet og udskolingen "i helt særlige tilfælde" kan få lov til at korte i skoledagen. Dog mener hun, at lovens formulering reelt passer på mange klasser.

"Jeg er selv lærer, og nogle af mine lærerkolleger siger rigtigt nok til mig, at der jo er særlige behov i stort set alle klasser, fordi vi skal inkludere så mange elever. Så reelt vil den her ordning være gavnlig for rigtigt mange klasser", siger hun.

Viborg vil skaffe midler til kortere skoledage for de små

Ifølge Stine Damborg arbejder kommunalbestyrelsen i øjeblikket på en finansieringsmodel, så skolerne kan få dækket de udgifter, som opstår, når skoledagen gøres kortere for indskolingseleverne.

"Lige nu skal skolerne selv betale, hvis de åbner for kortere skoledage i indskolingen. Men vi er ved at finde penge til, at det kan blive fuldt finansieret ved, at vi sender penge ud til skolerne. Og når vi gør det, så tror jeg på, endnu flere vil benytte sig af de", fortæller hun.

Med politiske beslutninger gårsdagens politiske beslutninger i de tre kommuner, lader minimum 16 kommuner det være op til den enkelte skole at korte i skoleskemaerne til fordel for en ekstra voksen i de tilsvarende antal fagtimer.

Også i Ikast-Brande blev der diskuteret konverteringsmuligheder i går. Og selvom kommunen fremover giver skolerne mulighed for at søge skolechefen om lov til kortere skoledage, understreger næstformand for børne- og undervisningsudvalget Simon Vanggaard (DF), at muligheden kun bliver aktuel, hvis de ansøgende skoler har en helt særlig begrundelse.

"Derfor er det vigtigt at pointere, at det her kun bliver anvendt i meget specielle tilfælde. Så vi mener, at der kan være brug for, at det lige bliver vendt med skolechefen en ekstra gang. Ikke at vi ikke tror, at skolelederne vil bruge det som et hurtigt og nemt værktøj, men jeg tror, at det er godt, at man lige får det vendt med skolechefen", fortæller han.

Ifølge Simon Vanggard har udvalget ikke fået nogen meldinger om, at skoledagens længde har givet anledning til problemer på kommunens skoler. 

Norddjurs: Vi vil ikke lægge presset på skolelederne

I Norddjurs tog byrådet stilling til skoledagens længde i tirsdags. Her foreslog SF, at beslutningskompetencen skulle ligge i skoleledernes hænder. Forslaget blev dog stemt ned til fordel for et ændringsforslag fra det socialdemokratiske medlem Tom Bytoft om, at beslutningskompetencen skal ligge hos børne- og ungdomsudvalget.

"Man kunne spørge sig selv, om vi som politikere har faglige kompetencer til at kigge på det her. Men man at spørge sig, om der ikke er meget af det her, som er politisk funderet. Handler det her ikke også i bund og grund og en folkeskolereform med ændrede undervisningstider? Det ansvar og krydspres vil jeg ikke sætte skolelederne i. Derfor foreslog jeg, at det er os politikere, som skal behandle de sikkert mange ansøgninger, vi vil få", fortæller Tom Bytoft.

Han fortæller, at han selv fortaler for de muligheder, der ligger en lang skoledage. Men modsat i Ikast-Brande vil han ikke binde sig lige så meget op på formuleringen om, at det kun er i helt særlige tilfælde, at skolerne kan få lov til at skære i skoleskemaet.

"Det er jo ikke særligt defineret, så der er ikke noget metermål for, hvad formuleringen betyder. Vi vil selvfølelig se, hvad der står i ansøgningerne og hvilke begrundelser, der ligger i det. Hvis det kun er for at gøre skoledagen kortere, tror jeg, at jeg vil have svært ved at sige ja til sådan en ansøgning, men jeg kan også sagtens se, at der kan være mange gode begrundelser for at gøre den kortere. Faglige, pædagogiske, trivselsmæssige og alle de ting vil jeg da bøje mig for. Vi skal satme være dygtige som politikere for at afvise en ansøgning. For der vil altid være en faglig begrundelse, hvis en skole sender en ansøgning", fortæller han. 

Powered by Labrador CMS