Flere end hver femte lærer siger, at de ikke bruger Fælles Mål

Flere end hver femte lærer bruger slet ikke de lovpligtige mål for undervisningen, Fælles Mål. Det viser en rapport fra Vive, der blandt andet spørger til lærernes brug af målene, der fra start var udråbt til at være rygraden i skolereformen. DLF tvivler dog på tallene.

Publiceret

Om undersøgelsen

Det er kun dansk- og matematiklærere, som deltager i Vivesundersøgelse. I år har 3.310 lærere og pædagoger fra 189 skolerdeltaget i undersøgelsen. Vive har så vidt muligt forsøgt at spørgelærere fra de samme skoler i alle de årlige dataindsamlinger siden2014.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Fælles Mål er rygraden i den nye folkeskolereform".

Sådan lød det fra Undervisningsministeriet, da arbejdet med formuleringen af de nye Fælles Mål blev skudt i gang i efteråret 2013.

Men fire år inde i reformen viser det sig, at et sted mellem hver fjerde og femte lærer siger, at de ikke arbejder efter de omdiskuterede mål.

Fælles Mål fra 2014 kaldet 'Forenklede Fælles Mål' har været kraftigt kritiseret for i for detaljeret grad at styre undervisningen, og det førte sidste december til, at forligskredsen gjorde de 3.170 færdigheds- og vidensmål vejledende.

Tilbage er imidlertid stadig 215 overordnede kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder, som lærerne stadig er forpligtiget til at bruge i deres undervisning.

Ifølge Jeanette Sjøberg har Lærerforeningen en klar overbevisning om, at lærerne bruger de lovpligtige mål.

"Fælles Mål er læseplaner, og vi formoder, at lærerne bruger dem i et eller andet omfang. Man skal også huske på, at der er masser af lærere, der har arbejdet med Fælles Mål i så mange år, at de ikke har brug for at slå op i, hvad der står inden for de forskellige kompetenceområder", fortæller hun. 

Forsker: Der er brug for mere viden om årsagen

Forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen stod i sin tid i spidsen for arbejdsgruppen, der formulerede de nuværende Fælles Mål.

Han mener, at det er brug for at blive klogere på årsagen til, at så mange lærere siger, at de ikke bruger målene, selvom loven foreskriver det.

"Ambitionen med Fælles Mål var, at lærerne skulle kunne bruge dem. Derfor er der brug for at finde ud af, hvorfor så mange svarer, at de ikke bruger dem", siger han.

Andreas Rasch-Christensen siger, at det ikke er til at vide, hvad lærerne mener, når de svarer, at de ikke bruger Fælles Mål i deres undervisning.

"Lærerne er ikke blevet spurgt nærmere ind til det. Så vi kan kun gætte på, hvad årsagerne kan være. Men der har selvfølgelig været en periode, hvor der foregik en diskussion og et arbejde med Fælles Mål. Det kan måske have betydning for, om man så bruger de eksisterende", siger han.

Målene er værdiløse, hvis de ikke kan bruges

En forskergruppe bestående af DPU og Via er netop nu i gang med et mixed methods-studie, der også indeholder kvalitative data om, hvordan lærere bruger Fælles Mål på ti skoler. Rapporten ventes at ligge klar omkring februar.

"Det er vigtigt, at vi bliver klogere på årsagerne. For Fælles Mål får aldrig gennemslagskraft, hvis lærere, pædagoger og ledere ikke føler, at målene kan bruges til noget. Det betyder ikke, at lærerne hver evig eneste dag skal hive Fælles Mål op af tasken og sidde med det foran sig. Men lærerne skal i en eller anden udstrækning opleve, at det er et anvendeligt redskab. Ellers er det ikke noget værd".

I følgeforskningsundersøgelsen er de lærere, som har svaret 'ja' til, at de bruger Fælles Mål, efterfølgende blevet spurgt til, om de henholdsvis bruger målene til at sætte konkrete mål for hver af eleverne, om de gennemfører undervisningen med udgangspunkt i Fælles Mål og om de evaluerer elevernes udbytte i forhold til Fælles Mål.

Her svarer flest, - 71,7 procent - at de bruger Fælles Mål til at lave konkrete mål for eleverne. 64 procent svarer, at de bruger Fælles Mål til at evaluere elevernes faglige udbytte.

I Danmarks Lærerforening hæfter Jeanette Sjøberg sig ved, at målene i høj grad blev indført for at øge undervisningsdifferentieringen. Men som folkeskolen.dk tidligere har skrevet, så svarer lærerne, at de undervisningsdifferentierer en smule mindre nu end før reformen.

"Det tyder på, at målene ikke har været en hjælp. Faktisk nærmere tværtimod", siger hun og mener, at målene bør justeres, hvis lærerne ikke oplever, at de er en hjælp til deres undervisning.  

Læs mere

Læs rapporten her

Powered by Labrador CMS