Forskning

Koncentrat af følgeforskning: Lærere arbejder mere professionelt nu

For at gøre følgeforskningen om skolereformen mere anvendelig har tre forskere »kogt« tusindvis af sider ind til et koncentrat. Deres vigtigste opdagelse er, at lærerne arbejder mere sammen – og at der skal mere forskning til.

Publiceret

DÉT HAR FORSKERNE FUNDET PÅ DERES TITEMAER

➊ Elevernes faglige deltagelse, interesse ogtrivsel:

Elevernes trivsel er høj, og det var den også før reformen. Dethar positiv betydning for den faglige trivsel, at eleverne har enpositiv relation til deres lærere, at læreren kan skabe ro og givereleverne spændende opgaver, og at der er tydelige mål iundervisningen.

➋ Den længere skoledag:

80 procent af eleverne i 4.-9. klasse synes, at deres skoledager lidt eller alt for lang. Resultaterne viser også, at elevernesoplevelse af skoledagen afhænger af, hvordan timerne i slutningenaf dagen tilrettelægges.

➌ Motion og bevægelse:

Der kan ikke spores nogen udvikling i retning af, at elevernebevæger sig mere fire år inde i reformen. Forskningen viserdesuden, at bevægelse i undervisningen appellerer mest til demindste elever og mindst til de største.

➍ Åben skole:

Åben skole bruges ikke i særlig høj grad, og det er detnæstmindst prioriterede element blandt skolelederne ud af seksreformelementer. Dog oplever over 90 procent af lærerne ogpædagogerne, at det er meningsfuldt at samarbejde med eksterneaktører.

➎ Lektiehjælp og faglig fordybelse:

Erfaringerne og effekter er generelt meget spredte og ikketydelige. Der ses en lille positiv effekt i dansk for de elever,der ikke ellers kan få hjælp uden for skolen.

➏ Understøttende undervisning:

Ifølge skolelederne har halvdelen af skolerne ikke formuleret enhandleplan eller fælles forståelse af dette reformelement. Denunderstøttende undervisning organiseres overordnet som overvejendeselvstændige bånd eller timer, en integreret del af fagtimerneeller som temaforløb. Der er sket en stigning af lærere, der mener,at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring.

➐ Styring og ledelse:

Flere og flere skoler oplever, at de skal leve op til mål ogkrav fra kommunen, der ligger ud over dem, der står i reformen.Samtidig kan det ses, at skolelederne ikke giver mere feedbackeller oftere foretager undervisningsobservation end i 2011.

➑ Professionelt samarbejde:

Der er sket en styrkelse af det professionelle teamsamarbejde.Over to tredjedele af lærerne svarer, at de i høj grad diskutererundervisningen med deres kolleger. Cirka 80 procent af lærernediskuterer i høj grad undervisningsmetoder, mens cirka 70 procent ihøj grad diskuterer elevernes faglige udbytte.

➒ Kompetenceudvikling:

Der er kun en beskeden effekt i forhold til elevernes fagligeresultater, når der undersøges for effekt af, at lærere harundervisningskompetence i de fag, de underviser i. Lærerne vurdererselv, at undervisningskompetence giver dem øgede fagdidaktiskekompetencer og sikkerhed i faget.

➓ Undervisning med Fælles Mål:

Der er sket en markant stigning i andelen af lærere, som svarer,at de ikke bruger Fælles Mål. Ni procent svarede i 2016, at de ikkebrugte Fælles Mål. I 2018 svarede 22 procent, at de ikke brugte delovpligtige mål.

Fakta om følgeforskningen

• For at følge effekten af skolereformen blev der afsat 75millioner kroner til et storstilet følgeforskningsprogram. 57rapporter skal måle og evaluere på reformens elementer ude iskolerne.

• Der er p.t. udgivet 51 rapporter. Hver rapport har fokus på enbestemt gruppe. Nogle handler om eleverne, andre om lærerne ogpædagogerne - og der er også rapporter om skolelederne,skolebestyrelserne, forældre og kommunerne.

• Opgaven med at gennemføre de mange undersøgelser og rapporterblev givet til syv evaluerings- og forskningsinstitutioner (i dagfem institutioner, da SFI og Kora sidenhen er blevet til Vive - DetNationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,redaktionen).

• Følgeforskningsprogrammet løber i seks år fra 2014 til 2019 ogafsluttes med undervisningsministerens samlede redegørelse tilFolketinget i foråret 2020 om folkeskolens udvikling efterreformen.

• Der blev etableret et panel af 226 skoler tilfølgeforskningen. De er blevet fulgt fra foråret 2014 til foråret2018. Det er lærere og pædagoger i dansk- og matematiktimerne, derrepræsenterer gruppen af lærere og pædagoger, og eleverne bliverogså kun spurgt til deres oplevelse af, hvad der sker i deresdansk- og matematiktimer.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne arbejder mere sammen om undervisningen, end de gjorde i 2015 (rettet kl. 8.30 01/04). Det er blot et af de vigtige fund, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Lars Qvortrup har gjort sig, efter at han og to forskerkol­leger har skrevet et koncentrat af det omfattende følgeforskningsprogram.

Indtil nu har følgeforskningens mange resultater mest af alt samlet støv i Undervisningsministeriet og på hylderne i de forskningsinstitutioner, de kommer fra. Derfor satte de tre forskere sig for at læse de omkring 5.000 sider igennem for at skabe overblik og gøre forskningen mere anvendelig. Det et blevet til bogen »Folkeskolen efter reformen - Hvad siger følgeforskningen?«.

Gennemgangen har blandt andet frembragt den vigtige konklusion, at lærerne oplever, at de nu i højere grad samarbejder og diskuterer deres undervisning, hvilke pædagogiske metoder de bruger og elevernes udbytte af undervisning.

»Det er virkelig et klap på skulderen til lærerne, at de ifølge de her resultater efter min mening arbejder meget mere professionelt, end de har gjort tidligere«, siger Lars Qvortrup og fortæller, at han finder det så interessant, at han er i gang med at igangsætte et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan lærerne mere konkret samarbejder ude på skolerne.

Det var daværende undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet), som satte 75 millioner kroner af til, at syv forskningsinstitutter (i dag fem institutioner, da SFI og Kora sidenhen er blevet til Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, redaktionen) skulle følge skolereformen tæt. Løfterne om følgeforskningen var med til at lukke munden på de daværende kritikere. For hvis den omfattende forskning viste, at der var behov for justeringer, så ville det ske, lovede ministeren dengang.

Elevernes utilfredse svar i følgeforskningen om skoledagens længde var da også et af de tungeste argumenter bag den politiske aftale fra januar, som justerer ved skoledagens længde. Elevernes oplevelse af skoledagens længde er imidlertid kun en meget lille del af den samlede følgeforskning, der tæller både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Og den del har ikke fået meget omtale.

»Jeg er meget rundt på skoler og i kommuner, og de interesserer sig for følgeforskningen. Men de siger, at de ikke orker at sætte sig ind i den, fordi de ikke har resurserne til det. Det er ikke bare skolelederne. Det er også forvaltningerne. En skolechef kan jo ikke sidde og læse over 50 rapporter på tre år. Både fordi der er så meget af det, og fordi det handler om så mange forskellige ting«, fortæller Lars Qvortrup.

Følgeforskningens hovedformål er at dokumentere, hvordan det går med implementeringen af reformelementerne, og hvilken effekt de forskellige elementer indtil videre har haft. Men trods de mange siders følgeforskning mener Lars Qvortrup ikke, at det er muligt at svare på, hvorvidt det går godt eller dårligt med reformen.

»Man skal huske på, at det ikke har været sådan, at først gjorde man en stor indsats, og så lod man alle institutionerne arbejde i ro og fred. For så at åbne kassen igen efter fire-fem år for at se, om der var sket det, man havde forventet«, siger han og henviser til, at mange skoler eksempelvis har gjort skoledagen kortere end intentionerne i reformen.

Læs mere

Folkeskolen efter reformen: Hvad siger følgeforskningen?
Powered by Labrador CMS