Forskning
Koncentrat af følgeforskning: Lærere arbejder mere professionelt nu
For at gøre følgeforskningen om skolereformen mere anvendelig har tre forskere »kogt« tusindvis af sider ind til et koncentrat. Deres vigtigste opdagelse er, at lærerne arbejder mere sammen – og at der skal mere forskning til.
Lærerne arbejder mere sammen om undervisningen, end de gjorde i 2015 (rettet kl. 8.30 01/04). Det er blot et af de vigtige fund, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Lars Qvortrup har gjort sig, efter at han og to forskerkolleger har skrevet et koncentrat af det omfattende følgeforskningsprogram.
Indtil nu har følgeforskningens mange resultater mest af alt samlet støv i Undervisningsministeriet og på hylderne i de forskningsinstitutioner, de kommer fra. Derfor satte de tre forskere sig for at læse de omkring 5.000 sider igennem for at skabe overblik og gøre forskningen mere anvendelig. Det et blevet til bogen »Folkeskolen efter reformen - Hvad siger følgeforskningen?«.
Gennemgangen har blandt andet frembragt den vigtige konklusion, at lærerne oplever, at de nu i højere grad samarbejder og diskuterer deres undervisning, hvilke pædagogiske metoder de bruger og elevernes udbytte af undervisning.
»Det er virkelig et klap på skulderen til lærerne, at de ifølge de her resultater efter min mening arbejder meget mere professionelt, end de har gjort tidligere«, siger Lars Qvortrup og fortæller, at han finder det så interessant, at han er i gang med at igangsætte et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan lærerne mere konkret samarbejder ude på skolerne.
Det var daværende undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet), som satte 75 millioner kroner af til, at syv forskningsinstitutter (i dag fem institutioner, da SFI og Kora sidenhen er blevet til Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, redaktionen) skulle følge skolereformen tæt. Løfterne om følgeforskningen var med til at lukke munden på de daværende kritikere. For hvis den omfattende forskning viste, at der var behov for justeringer, så ville det ske, lovede ministeren dengang.
Elevernes utilfredse svar i følgeforskningen om skoledagens længde var da også et af de tungeste argumenter bag den politiske aftale fra januar, som justerer ved skoledagens længde. Elevernes oplevelse af skoledagens længde er imidlertid kun en meget lille del af den samlede følgeforskning, der tæller både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Og den del har ikke fået meget omtale.
»Jeg er meget rundt på skoler og i kommuner, og de interesserer sig for følgeforskningen. Men de siger, at de ikke orker at sætte sig ind i den, fordi de ikke har resurserne til det. Det er ikke bare skolelederne. Det er også forvaltningerne. En skolechef kan jo ikke sidde og læse over 50 rapporter på tre år. Både fordi der er så meget af det, og fordi det handler om så mange forskellige ting«, fortæller Lars Qvortrup.
Følgeforskningens hovedformål er at dokumentere, hvordan det går med implementeringen af reformelementerne, og hvilken effekt de forskellige elementer indtil videre har haft. Men trods de mange siders følgeforskning mener Lars Qvortrup ikke, at det er muligt at svare på, hvorvidt det går godt eller dårligt med reformen.
»Man skal huske på, at det ikke har været sådan, at først gjorde man en stor indsats, og så lod man alle institutionerne arbejde i ro og fred. For så at åbne kassen igen efter fire-fem år for at se, om der var sket det, man havde forventet«, siger han og henviser til, at mange skoler eksempelvis har gjort skoledagen kortere end intentionerne i reformen.
