Ingen grund til panik

Det er »ikke tanken at indføre en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud«

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevplaner er en af de mere omdiskuterede nyskabelser i det nye skoleforlig. Såvel DLF som KL har påpeget en risiko for tidsrøvende bureaukrati.

Senest har lærere undret sig over et eksempel fra Vester Mariendal Skole, der med 50 hovedpunkter og diverse underpunkter tager sig skræmmende ud i en travl hverdag.

Men der er ingen grund til panik, bedyrer Undervisningsministeriet. Vester Mariendal Skoles model bliver ikke den gældende model, når de nye lovændringer træder i kraft efter sommerferien. Der skal nemlig slet ikke være en fast model.

I bemærkningerne til lovforslaget om elevplaner står der således, at det »ikke er tanken at indføre en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud«.

Skoler - som for eksempel Vester Mariendal Skole - der allerede nu bruger elevplaner, kan endda blive ved med at bruge dem, bare de indeholder visse bestemte »oplysninger«.

Indtil videre er det uklart, hvilke oplysninger der konkret er tale om. Bemærkningerne er krøllede på dette punkt, men det bliver formentlig mere klart i løbet af foråret, efterhånden som partierne i Folketingets uddannelsesudvalg stiller spørgsmål, som undervisningsministeren så skal svare på.

Haarder vil have skriftlighed

Sandsynligvis er det kun det, der er »vigtigst« for elevens udvikling, der skal skrives ind i elevplanen - så eleven kan komme videre, støttet af lærere og forældre.

Umiddelbart skulle man nu synes, at det var læreren, der var nærmest til at afgøre, hvad der er vigtigst for eleven i skolen, men det er ikke sikkert, at regeringen ser sådan på det.

Ganske vist er det læreren, der i sidste ende skal føre pennen, men man kan godt forestille sig, at forældre, skoleleder og skolebestyrelse skal være med til at bestemme principperne for, hvad en elevplan skal indeholde: Hvad den skal fokusere på.

Det, der betyder mest for Bertel Haarder, er efter alt at dømme skriftligheden. Der skal være skriftlighed mellem skole og hjem om barnet. Evaluering skal ikke længere ske i et mere eller mindre lukket kredsløb mellem lærer og elev.

Hvilken model man så vil bruge, må man selv finde ud af lokalt, blot man overholder de regler, som ministeren ifølge lovforslaget er bemyndiget til at fastsætte.

Som Bertel Haarder skriver på ministeriet hjemmeside under overskriften »Den gode skole«:

»Der vil ikke blive indført en fast og detaljeret skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Der vil alene blive tale om retningslinjer i forhold til de oplysninger, som skal indgå i elevplanen«.

jvo@dlf.org

Powered by Labrador CMS