Eleven som myndig verdensborger

Elevernes kulturelle horisont skal være større

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Peter Kemp, der er professor i pædagogisk filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at Stefan Hermanns forslag om, at folkeskolens formål skal være at danne eleverne til statsborgere, er for snævert. I en globaliseret verden må verdensborgeren være dannelsesidealet, hævder Peter Kemp.

»Stefan Hermanns forslag er udelukkende fokuseret på staten og statsborger, og det er helt forældet i dag«, siger han.

»Det er ikke, fordi staten er afskaffet, men vi må kunne se ud over staten. Vi skal give børn en bredere horisont end den danske stat. Ellers svarer dannelsen og uddannelsen ikke til den virkelighed, vi er i i dag«, tilføjer han.

»Jeg er enig med Stefan Hermann i, at fagligheden skal styrkes. Men den skal styrkes ved en større kulturel horisont, som demokratiet selvfølgelig er en del af, men den kulturelle og samfundsmæssige horisont kan altså ikke kun være staten, fordi så mange problemer går på tværs af statsgrænser i dag - finansielle problemer, økologiske problemer og kulturelle problemer«.

»Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at blive statsborger. Det er et spørgsmål om at forstå, hvordan folk fra mange forskellige kulturer og stater kan leve sammen, og dét skal børnene kunne tænke over fra begyndelsen«, fastslår Peter Kemp, der sidste år udgav bogen »Verdensborgeren som pædagogisk ideal. Pædagogisk filosofi for det 21. århundrede«.

jvo@dlf.org