Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Man kunne høre mangt et lettelsens suk fra lærerværelserne, da statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning i oktober bebudede, at hun vil fjerne ni ud af ti Fælles Mål. Nu skulle det være slut med det måltyranni, som hendes eget parti var med til at indføre for snart ti år siden.

Der hersker vel ikke to meninger om, at vildnisset af slut- og trinmål, videns-, færdigheds- og kompetencemål er gået fuldstændig over genvind. Derfor er ideen om at slanke Fælles Mål også fin nok, men der er nogle faldgruber.

For det første kan vi gøre læreplanerne kortere, men stadig mene, at eleverne skal lære det samme som i dag. Det kan lyde fornuftigt, men der er også en fare for, at de få læringsmål, vi ender med, skal favne så bredt, at vi mister vores fælles forståelse for fagenes indhold.

Jeg kan bruge mit eget fag som eksempel: I samfundsfag er der en evig diskussion om, hvor meget emner som privatøkonomi, EU og udenrigspolitik skal fylde. Her må vi ikke ende et sted, hvor lærerne selv kan beslutte, hvilke emner eleverne skal igennem. I stedet skal vi i fællesskab tage den vigtige samtale om, hvad det er, vi vil uddanne eleverne til.

Regeringen kunne også beslutte, at hvis et læringsmål bliver fjernet, skal eleverne simpelthen ikke undervises i det.

Det ville være ærlig snak at være mindre ambitiøs og fjerne de emner, der er svære og udfordrende: Ingen international politik, ingen Habermas, ingen Doughnut-model og ingen viden om demokratiformerne.

Det må eleverne i stedet lære i gymnasiet. Og de, der vælger at blive faglærte: Bad luck.

Giv os flere undervisningstimer

Vi har brug for at uddanne dygtige, vidende og demokratiske borgere, hvis vi skal tage livtag med de udfordringer, vores samfund står overfor i dag. Derfor er det også godt at se, at vi er i gang med at genstarte debatten om fagenes indhold og formål.

Men der er endnu en fare, vi skal være opmærksom på: Hvis vi gerne vil bevare den samme, ambitiøse undervisning, som vi har i dag, er vi nødt til at også at tale om, at nogle fag har brug for mere undervisning.

Her tænker jeg igen på samfundsfag, hvor der er alt for lidt tid til at nå det, vi skal. Især hvis vi også skal give dem praktiske erfaringer med demokratisk deltagelse.

Derfor har vi i den grad brug for, at samfundsfag bliver et fag på flere årgange, og at eleverne får flere lektioner om ugen. Særligt, hvis vi med de nye Fælles Mål i hånden stadig vil stræbe efter at uddanne fremtidens dygtige, demokratiske borgere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk