”Det her er et big time-opgør med læringsmålstyringen. Og det bør mejsles ud i stentavler”.

Sådan lyder de markante ord fra ph.d. og seniorforsker på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Keld Skovmand.

Ifølge ham er den politiske aftale om en ny læreruddannelse meget mere end de konkrete nye tiltag til de lærerstuderende, som fra næste sommer får flere undervisningstimer og mere praktik.

For Keld Skovmand er den største nyhed, at aftalen er et politisk nybrud mod en formålsstyret uddannelse.

Til at underbygge sit budskab peger han blandt andet på, at politikerne denne gang har valgt at indføre, hvad han kalder for et ”omfattende formål” for læreruddannelsen.

”Da man senest lavede en ny læreruddannelse i 2012, var der slet ikke noget formål i den politiske aftale, og der var kun et kortfattet formål i den efterfølgende bekendtgørelse. Nu får uddannelsen et længere og meget mere detaljeret formål. Det vil jeg faktisk kalde for en revolution”, siger han.

Har selv spillet stor rolle

Keld Skovmand har om nogen særligt styr på sproget i aftalen bag den nye læreruddannelse.

For han har nemlig spillet en central rolle i udviklingen af formuleringerne i den endelige politiske aftale, fortæller de Radikales uddannelses- og undervisningsordfører Lotte Rod.

”Keld Skovmand og jeg blev nærmest pennevenner i de sidste uger op til lanceringen af aftalen. Vi skrev væsentlige dele af aftalen igennem sammen, så vi fik luget ud i blandt andet en forkert brug af ordet dannelse og måden, man tænkte formål på”, siger hun.

Selv forklarer Keld Skovmand, at han for snart et år tilbage begyndte at arbejde intensivt med tekster, der endte med at spille en stor rolle for den kommende læreruddannelse.

Begyndte med kritik af nye dannelsesfag.

I november sidste år afleverede den regeringsnedsatte udviklingsgruppe sine anbefalinger til en ny læreruddannelse.

Her bliver han særligt optaget af, at udviklingsgruppen anbefaler at nedlægge KLM-faget i en ny læreruddannelse og i stedet oprette to nye dannelsesfag.

Nyt dannelsesfag skal give kommende lærere mere autoritet

Keld Skovmand laver i den forbindelse en grundig analyse af sprogbrugen i beskrivelsen af de to foreslåede dannelsesfag. Forslaget om at nedlægge KLM modtager kritik fra flere sider, og Keld Skovmand er en af modstanderne.

Sammen med professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard, censorformand for KLM Lakshmi Sigurdsson, censorformand for kristendomskundskab og religion Kirsten Margrethe Andersen og de lærerstuderendes forperson Caroline Holdflod Nørgaard udarbejder Keld Skovmand et alternativt forslag, der går på at bibeholde KLM – i en udvidet form.

”Jeg går til Lotte Rod og fortæller om mine bekymringer med forslaget fra udviklingsgruppen, fordi hun er blevet ekstra opmærksom på sprogets betydning, i forbindelse med at hun har været i gang med at lave ’Den grønne betænkning’ med Marianne Jelved”, siger han.

Helt farvel til kompetencebegrebet

Keld Skovmand roser generelt partierne i forligskredsen bag læreruddannelsen, som ifølge ham har fungeret som en god ”kritisk masse, der opmærksomt har lyttet til kritikken”.

”Politikerne har været opmærksomme på ikke blot at følge de forslag, der kom fra udviklingsgruppen og fra ministeriet. Der var en sund modtagelighed, som har givet et virkelig godt resultat. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at politikerne har opdaget, hvor farligt det kan være at bare at lytte til embedsmænd eller andre enkeltstående eksperter. Det har de virkelig brændt sig på før”.

Keld Skovmand glæder sig blandt andet over, at politikerne helt har aflivet kompetencebegrebet, der blev introduceret i læreruddannelsen med aftalen fra 2012.

I aftaleteksten fra 2012 optrådte kompetencebegrebet hele 43 gange, mens begrebet nævnes tre gang i den nye aftale.

”Og i alle tre tilfælde er det en afstandtagen til begrebet”, siger han. ”Og forestillingen om at styre uddannelsen ved hjælp af kompetencemål er helt opgivet.”

Bedre brug af ’dannelse’

Keld Skovmand peger også på, at ”læring” som centralt begrebet er røget helt ud i den nye politiske aftale om den nye læreruddannelse.

Og så roser han aftaletekstens brug af ’dannelse’.

”I den endelige udgave optræder ’dannelse’ faktisk kun tre gange. Til gengæld bruges begrebet på en måde, som tydeliggør, hvad man egentlig mener, og hvor det rent faktisk giver mening at tale om dannelse. Vi ser ofte, at der sker en begrebsinflation, eller at der ligefrem snydes på begrebsvægten, fordi man en del steder i udviklingsgruppens forslag blot kan bytte ’dannelse’ ud med ’udvikling’. Og så bliver ’dannelse’ reduceret til et meningsløst slørebegreb”, siger Keld Skovmand.

Lotte Rod vil have endnu grundigere samtale om Fælles Mål

På Christiansborg har der længe været lagt op til, at der skal ændres ved både Fælles Mål og fagbeskrivelserne.

Et oplagt spørgsmål er derfor, om den politiske aftale bag den nye læreruddannelse er en forsmag på den proces?

Spørger man Lotte Rod, er svaret både et ja og nej, hvis det er op til hende at skulle bestemme.

”Dér ser jeg gerne en endnu grundigere proces. Hvis jeg skulle bestemme, skal vi have en meget åben og grundig samtale med hinanden. Jeg drømmer om, at vi efter valget kan lave en pædagogisk samtale og lave et egentligt betænkningsarbejde, som man gjorde med den blå betænkning”.

”Hvis det skulle ende med, at jeg må stoppe efter valget, har aftalen gjort det meningsfuldt at have været minister og politiker”

”Dér synes jeg, at vi er kommet noget af vejen i fællesskab med udviklingsgruppen og med den gruppe omkring Caroline Holdflod Nørgaard, Keld Skovmand og Lene Tanggaard, som jeg har trukket på i forhandlingerne. Men det næste skridt for skolen skal være en åben samtale, der foregår på hver enkelt skole”, siger Lotte Rod.

Hun glæder sig over processen bag formuleringerne i aftalen bag den nye læreruddannelse.

”Det er første gang i min tid i politik, at jeg oplever, at vi går tilbage til rødderne i den danske skoletradition, og at skoleverdenen får det pædagogiske sprog tilbage”.