Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen var med på pressemøde, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i efteråret fremlagde den politiske aftale, som i dag bliver til lovgivning i Folketinget.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen var med på pressemøde, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i efteråret fremlagde den politiske aftale, som i dag bliver til lovgivning i Folketinget.

DLF om nyt bedømmelsessystem: ”Evalueringen kommer
tættere på den hverdag,
lærerne står midt i”

I dag vedtager Folketinget lovændringen, der afskaffer de hidtidige nationale test. De obligatoriske test, som lærerne fremover skal gennemføre, vil være meningsfulde, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen og fremhæver, at DLF, KL og Skolelederforeningen har haft stor indflydelse på loven.

Publiceret Senest opdateret

Fremover skal eleverne i folkeskolen kun til nationale obligatoriske test i to fag, læsning og matematiske færdigheder. Testene vil ligge først på skoleåret, så lærerne bedre kan bruge resultaterne i planlægning af undervisningen.

Den lov om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i skolen, som Folketinget i dag stemmer om, ligger meget tæt på ad et fælles forslag, som KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen sidste år i fællesskab præsenterede for undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Vedtaget

Tilføjet efter artiklens offentliggørelse: Lovforslaget om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem er torsdag formiddag vedtaget i Folketinget. Alle i salen stemte for med undtagelse af to medlemmer af Nye Borgerlige, som hverken stemte for eller imod.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er ikke i tvivl om, at de nye test kommer til at være et langt mere brugbart værktøj for lærerne.

”De nuværende nationale test bliver afskaffet, og så får vi kun test i læsefærdigheder og matematiske færdigheder. De test kommer til at ligne de test, som lærerne i forvejen foretager. Det bliver en lineær test, hvor alle elever får samme test, så man som lærer kan følge op på elevernes færdigheder”, siger han.

I det hele taget kommer den nye lov til at betyde, at mindre i skolens hverdag bliver styret fra Christiansborg.

”Elevplaner bliver afskaffet og i stedet får vi meddelelsesbøger med nogle få og væsentlige fokuspunkter. Forskellen er, at den måde, man udformer meddelelsesbøgerne på, i høj grad er bestemt af skolerne, så de kan gøre det på den måde, der passer godt til de elever man har, og den måde man i forvejen følger elevernes udvikling på skolen”, siger Gordon Ørskov Madsen og forklarer: ”Det politiske mål har været at styrke evalueringskulturen på skolerne og have en opsamling på elevernes resultater, der passer til lærernes undervisningshverdag, og så give en høj grad af medbestemmelse på skolerne”.

Han fortæller, at loven i højere grad bliver en form for rammelovgivning, som skolerne selv skal fylde ud.

Dobbelttest er et bump på vejen

Da det tager flere år at udvikle nye test og et nyt it-system, vil der være en overgangsperiode fra efteråret i år og frem mod skoleåret 2026/2027, hvor de nye test efter planen skal være klar. I overgangsperioden vil det være obligatorisk at anvende en lineær version af de eksisterende nationale test i læsning og matematiske færdigheder. Da testene bliver rykket fra foråret til efteråret, skal eleverne i de nuværende 2.-klasser testes to gange i læsning i 2022, og det samme sker i matematik for elever i nuværende 3. klasse og 6. klasse.

Det er ikke Danmarks Lærerforenings ønske, men sådan er det blevet, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

”Der er et politisk ønske om, at man ikke vil holde en pause. Der skal være test hvert år. Det er ikke så meget parternes ønske, men det er en politisk beslutning”, siger han. ”Det giver nogle vanskeligheder i overgangsperioden. Der kommer udfordringer, når man skal teste læsning og matematiske færdigheder, men de nye test er ikke klar, så det er det muliges kunst”.

”Havde vi haft muligheden, havde vi nok bestemt noget andet. Vi skal igennem den her overgangsperiode, og det skal vi have til at fungere så godt, som muligt, og det er derfor, at testene bliver lavet lineære”.

Følgende ændringer gælder fra 2022/2023

  • Lineær modificering af det nuværende testsystem (overgangsperiode) november 2022
  • Obligatorisk at anvende risikotest for ordblindhed
  • Elevplaner afskaffes. Meddelelsesbog og systematisk opfølgning for elever med udfordringer og særlige behov og forudsætninger
  • Ændring af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)
  • Kvalitetsrapporter afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem skole og kommune
  • Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer

Kilde: uvm.dk

Gordon Ørskov Madsen har hørt lærere, der er skuffet over, at nationale test ikke er blevet helt afskaffet.

”Hvis målet var, at der slet ikke skulle testes nationalt, så er målet ikke opfyldt. Men vores formål har været, at de test, der skal gennemføres for at opfylde det politiske mål om at følge udviklingen også skulle være i tråd med det, som lærerne går og laver. Derfor har det været vigtigere for os at skabe mening med testene”.

Selv om der fremover kun skal testes i nationale færdighedstest i læsning og matematiske grundfærdigheder, bliver der til gengæld test på flere klassetrin end i dag. Dertil kommer obligatorisk screeningstest ved læsevanskeligheder, det bliver obligatorisk at bruge risikotest for ordblindhed, og der bliver udviklet et obligatorisk redskab til sprogvurdering i børnehaveklassen. En del lærere giver på de sociale medier udtryk for frustration over, at det ender med flere test end i dag.

”Der bliver stadig obligatoriske test, men det bliver test, som lærerne kan se en mening i”, understreger Gordon Ørskov Madsen.

Han er ikke i tvivl om, at lærerne vil mærke en forskel.

”Skoleudvikling skal laves, så det giver mening for skolen. Evalueringen kommer tættere på den virkelighed, som lærerne står midt i hver eneste dag. Det er forskellen”.

DLF har haft stor indflydelse

KL, Skolelederforeningen og DLF har sammen lavet et udkast til et nyt system, som de sidste år præsenterede forligskredsen omkring folkeskolen for.

”Da de gik i gang med at forhandle tog de udgangspunkt i vores forslag. Når der var noget, der var kompliceret, så inviterede de parterne ind. Så kom vi med input til, hvordan vi synes, de kunne løse det”.

DLF føler sig også som noget nyt involveret i selve lovgivningsarbejdet.

Oversigt over fremtidige test

10 obligatoriske test (alle elever)

  • Lineært testsystem (alle elever får samme opgavesæt)
  • Resultat kan aflæses direkte af lærere
  • Forældre skal efter deres barns gennemførelse af test kunne se opgavespørgsmålene i testene og deres barns svar, hvis de ønsker det.
  • Test skal ske tidligt på skoleåret, som grundlag for planlægning af undervisningen
  • Resultater kan følges lokalt, kommunalt og nationalt
  • Dansk (læsning): 2., 3., 4., 6. og 8. klasse
  • Matematik: 2., 4., 6., 7. og 8. klasse

11 frivillige test

  • Engelsk (4. og 7. klasse)
  • Natur/teknologi (6. klasse)
  • Dansk som andetsprog (5. og 7. klasse)
  • Tysk (2. fremmedsprog, 7. klasse)
  • Fransk (2. fremmedsprog, 7. klasse)
  • Fysik/kemi (8 klasse)
  • Biologi (8. klasse)
  • Geografi (8. klasse)
  • Historie (8. klasse)

Kvalitetsmærkning (certificering) af test

  • Udvikling af kvalitetsmærkning (certificering) af test, som udbydes til skoler og kommuner fra andre offentlige og private leverandører. Så vidt muligt certificeres test i færdigheder, viden og kompetencer i historie, samfundsfag og praktiske/musiske fag

1 obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder

  • Klassebaseret screeningstest for læsevanskeligheder: Alle elever i 1. klasse

1 test for risiko for ordblindhed

  • Krav om risikotest for ordblindhed senest i 1. klasse for elever med tegn på læsevanskeligheder

1 sprogvurdering

  • Der udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab

1 styrket fokus på højt begavede elever gennem tidlig opsporing og nye redskaber

Sammenhængende indsatser for opsporing:

  • Helhedsvurdering af indledende tegn på særlig dygtighed hos elev
  • Screening via tjekliste
  • Tilbud om intelligenstest

”Vi skal passe på, at lovgivningen ikke bliver for stram og styrende. Det skal være formuleret på en åben måde, så man kan sætte sit lokale præg. Vi har haft en høj grad af indflydelse undervejs i formuleringen i det. Det gør, at vi i høj grad har et stort ansvar for, det som bliver vedtaget nu”.

Også KL sætter stor pris på vejen frem mod loven.

”Vi har været vidne til en helt ny måde at udvikle folkeskolen på. Vi har haft en åben og inddragende proces, hvor der er taget udgangspunkt i overvejelser og anbefalinger, som parterne i folkeskolen står bag. Det er lige præcis sådan, vi får bæredygtige løsninger for skolen”, lød det fra formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal, da den politiske aftale var en realitet i oktober sidste år.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at vejen frem mod loven også giver parterne et stort fælles ansvar, når loven skal implementeres.

”Vi skal se på, hvordan vi realiserer det, som skal være gældende på skolen? Hvordan holder vi fast i den høje grad af lokal frihed, når rammen skal fyldes ud?”

Powered by Labrador CMS