Slankekure er der nok af, men nøglen til et varigt vægttab skal findes i familien skød. To professionsbachelorer i ernæring og sundhed fra University College Sjælland har undersøgt fordele og ulemper ved; personlig vejledning, gruppevejledning, slankeophold samt en gastric bypass operation. Opbakning fra familien går igen ved alle metoderne, hvis vægttabet skulle vare ved.

"Familien skal involveres, så den overvægtige ikke er alene med sit slankeprojekt. Familien kan med fordel komme med til vejledning eller på besøg en gang imellem. Det er svært, hvis personen er alene om at tabe sig. Støtte derhjemme er afgørende. Og hvis hele familien ændrer kostvaner, så er der opbakning og støtte til projektet", siger Katrine Herbst Nielsen, den ene af de to forfattere bag projektet.

Den anden forfatter, Ulla Haslund Pedersen, uddyber:

"Det er svært at sidde og spise salat som den eneste, hvis resten af familien spiser pizza. Dem, som er tæt på, skal bakke op og støtte. Hvis familien ikke støtter, er det svært at blive i ændringen, fordi der hele tiden er nogle, som gør noget andet. Så er det svært for selv den stærkeste", siger hun.

Rollemodeller med faglig viden ønskes

De to professionsbachelorer har gennem kvalitative interview og observationsstudier undersøgt relationen mellem vejlederen og brugeren, brugernes baggrund samt, hvordan formidlerne støtter brugerne efter vægttabet. Og en af pointerne lyder, at vejlederen gerne må fungere som rollemodel.

"Det har stor styrke, hvis vejlederen kan være rollemodel, men det skal kombineres med en faglig viden. Rollemodeller skal selvfølgelig bruge sine egne erfaringer, men de skal huske brugeren. Det er vigtigt, at man som vejleder er i øjenhøjde med brugeren. Brugeren er ekspert på eget liv, mens vejlederen er ekspert på kost og fysisk aktivitet", siger Ulla Haslund Pedersen.

Hun forklarer, at delagtiggørelse er altafgørende. Brugeren skal delagtiggøres, så eksperten ikke presser viden nedover vedkommende. Men også familien skal delagtiggøres, så familien får en bedre forståelse for, hvad der sker.

"Folk, der har lyst til at tabe sig, har brug for professionel viden. Og meget gerne fra en, der har empati og måske har været igennem det samme, så vedkommende forstår deres situation. De har brug for opfølgning, efter vægttabet er opnået. De må ikke være alene. Mange af dem, vi talte med, havde glæde af at indgå i et fællesskab, hvor de kan udveksle erfaringer", siger Katrine Herbst Nielsen.

Vægttab kræver identitetsændring

Professionsbachelorerne fortæller, at et varigt vægttab kræver en identitetsændring. Det er blandt andet derfor, at det er så svært.

"Der skal en ændring i personens identitet til, for at vægttabet bliver varigt. Fællesskabet og vejlederen kan være med til, at der bliver skabt en ny livsverden for personen. Man har brug for familien, hvis man skal ændre sin identitet", siger Katrine Herbst Nielsen.

Katrine Herbst Nielsen og Ulla Haslund Pedersen understreger, at det er individuelt, hvad der virker til varigt vægttab, da alle har forskellige forudsætninger.