I et sådan stort lodtrækningsstudie, vil raske personer enten få en pille med vitamin D eller en placebopille, som intet aktivt indeholder, og studiet skal køre i mange år, før man kan se forskel i antal nye tilfælde af kræft i grupperne. Men nu er sådan et studium netop blevet offentliggjort og viser banebrydende resultater. Kosttilskud med 1000 mg kalcium og 400 IU vitamin D om dagen nedsætter over 10 år forekomsten af den samlede mængde kræfttilfælde med 14 procent, og forekomsten af alvorlig brystkræft med 20 procent. Undersøgelsen er gennemført på mere end 14.000 amerikanske kvinder, som ved start ikke tog kosttilskud med vitamin D eller kalcium. Af andre gevinster var der en 17 procent lavere forekomst af tyktarmskræft, og 15 procent færre lårbensbrud. Men den flittige Ude & Hjemme læser vil huske, at jeg tidligere har advaret mod, at man ukritisk tog netop tilskud med kalk og vitamin D, fordi der er en lille øget risiko hjertekarsygdom. Så det kræver lidt omtanke at udnytte den nye viden rigtigt.

Indtag vitamin D og kalk fra kosten

Hvis man overvejer at begynde at tage vitamin D og kalcium, ser det samlet set sådan her ud: Hvis 1000 kvinder begynder at tage kosttilskuddet, vil det i løbet af fem år have forhindret fem tilfælde af brystkræft, et tilfælde af tyktarmskræft, otte kræfttilfælde i alt, og formentlig have forhindret ét lårbensbrud og to dødsfald. Til gengæld vil kosttilskuddet være skyld i fire ekstra tilfælde af blodpropper i hjertet eller hjernen. Så spørgsmålet er, om man kan få gevinsterne på kræftforebyggelsen uden at skulle løbe risikoen for ekstra blodpropper. Ja, det kan man med ret stor sikkerhed godt. Ved at indtage al vitamin D og kalk fra kosten, skulle den være hjemme. Men nemmere er det nok at snuppe en vitaminpille med vitamin D, som ikke giver flere blodpropper, og få kalken fra magre mejeriprodukter, som vi med sikkerhed ved ikke giver blodpropper. Det er nemlig den kemiske form i kalkpiller, der øger blodproprisikoen en smule, mens kalken i mejeriprodukter har præcis den kemiske form, vores krop vil have til hurtig indbygning i vævene. Men det kræver lidt omtanke at få tilstrækkeligt kalcium fra kosten. Du kan se her, hvordan det nemmest gøres:

Mælk og andre mælkeprodukter er herhjemme de vigtigste leverandører, når det gælder dækning af behovet for kalcium; udelukkes denne fødevaregruppe, må behovet opfyldes på anden vis. I fødevaredatabasen »Foodcomp«, sorteret efter kalciumindhold, kan man for eksempel finde fødevarer med følgende værdier for kalcium:

• Sardiner i olie: 400 mg/100 gram (for at få 900 mg kalcium skal man spise225 gramsardiner svarende til to til tre dåser)
• Grønkål: 219 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise410 gramgrønkål)
• Spinat: 129 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise700 gspinat)
• Grønne bønner: 60 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise1.500 gramgrønne bønner)
• Broccoli: 44 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise cirka to kilo broccoli)
• Fuldkornsrugbrød: 28 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise cirka 3,2 kilo fuldkornsbrød)
• Mandler: 256 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise350 grammandler med et energiindhold på cirka 7.750 kJ)

Til sammenligning har følgende mælkeprodukter følgende kalciumindhold:

• Mælk: cirka 120 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man drikke cirka7,5 dlmælk)
• Skæreost: 600-700 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise cirka140 gramost svarende til cirka 5 en halv skive)
• Surmælksprodukter: cirka 150 mg /100 gram(for at få 900 mg kalcium skal man spise cirka seks dl surmælksprodukter)

For at få de cirka 1000 mg kalcium dagligt fra kosten kan man enten drikke0,5 litermælkeprodukt og spise et par skiver ost dagligt, eller spise650 grambrød, grønsager nødder med videre, som det fremgår af billedet.

Lægeordineret kalktilskud skal du fortsat tage, fordi det i disse tilfælde skønnes, at kalcium fra mejeriprodukter ikke er tilstrækkeligt. Ældre mennesker over 70 anbefales fortsat at kombinere vitamin D med 800-1000 mg kalcium uanset om de får mælkeprodukter, og nu kan de glæde sig over, at det også nedsætter risikoen for kræft. Det samme gælder alle, der har fået lægeordinerede kosttilskud på grund af eksempelvis alvorlig knogleskørhed; de skal naturligvis fortsætte med at tage kalcium og vitamin D.

Referencer:

Arne Astrup:Calcium for prevention of weight gain, cardiovascular disease and cancer. Am J. Clin Nutr. 2011, e-pub 22 October.

Marianne Juhl Hansen, Maria Roed Andersen, Ulla Skovbæch Pedersen & Arne Astrup:Er mælk livsvigtig for gravide kvinder?Månedsskrift for Almen Praksis, Marts 2011, 249-56.

Bolland MJ, Grey A, Gamble GD, Reid IR:Calcium and vitamin D supplements and health outcomes: a reanalysis of the Women's Health Initiative (WHI) limited-access data set. Am J Clin Nutr. 2011 October; 94(4): 1144-9.

Arne Astrup, professor ved KU Life, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet