Dagens ret er svinekød i sennepsflødesovs med små kartofler og salat. I dag skal Tølløse Skoles madkundskabshold tilberede frokosten til 45 børn og voksne på skolen.
Dagens ret er svinekød i sennepsflødesovs med små kartofler og salat. I dag skal Tølløse Skoles madkundskabshold tilberede frokosten til 45 børn og voksne på skolen.

Elever står for frokosten

Tre gange om ugen går madkundskabshold på Tølløse Skole i køkkenet for at lave frokost til skolens elever og personale. Madkundskabslærer Tomas Nagel styrer dagens ret i hus med ros, klare kommandoer og hurtige kokketips.

Publiceret

21 kilo kartofler. 12 kilo nakkefilet. 12 salathoveder. Fire kilo cherrytomater.

Mængderne er skruet op i madkundskabslokalet i 7.b på Tølløse Skole. Når halvdelen af 7.b møder ind om morgenen til en dags madkundskab, ved de ikke, om de skal lave mad til 30 eller 200. Dagen starter med en runde på skolen, hvor de banker på dørene til klasseværelserne, og så kan elever og skolens personale melde sig til frokosten. 25 kroner koster et måltid mad.

45 er skrevet på listen denne onsdag, da nakkefileten skal skæres op i tynde skiver.

Madkundskabslærer Tomas Nagel har købt ind til mange flere. Så der er lagt op til større portioner i dag. Ugens menu er lanceret på Aula. I dag skal eleverne lave svin i flødesennepssovs med små kartofler, salat og purløgsdressing. Tre dage om ugen laver han sammen med eleverne fra skolens madkundskabshold et frokosttilbud til alle på skolen.

“25 kroner giver underskud, men det underskud svarer mere eller mindre til det madkundskabsbudget, vi ville have ved almindelig madkundskabsundervisning”, siger Tomas Nagel.

Madkundskabslærer Tomas Nagel har gjort det til en del af undervisningen af madkundskabsholdene på Tølløse Skole at lave mad til skolens frokostcafé.
Madkundskabslærer Tomas Nagel har gjort det til en del af undervisningen af madkundskabsholdene på Tølløse Skole at lave mad til skolens frokostcafé.

Opskaleret madkundskab med stordrift

Eleverne har alle forklæder på. Det kræver levnedsmiddelkontrollen. De står ved deres arbejdsstationer i madkundskabslokalet, der ligner ethvert andet madkundskabslokale – og dog. Siden 2016, hvor elevcafeen blev etableret, er lokalets fire ovne suppleret med en stor konvektionsovn, og der er også kommet tre industrikøleskabe med navne på. På den måde kan Tomas Nagel hurtigt fortælle eleverne, om de skal kigge efter en bestemt madvare i Benny-, Egon- eller Kjeld-køleskabet.

“Da vi startede, klarede vi os med de fire almindelige ovne, men nu har vi fået lidt mere plads. Vi arbejder også med gastrobakker. Det er lettere, når det er så store portioner”, siger han og peger på de store sølvbakker, som maden forberedes i.

Eleverne i skolens obligatoriske madkundskabshold i 6. og 7. klasse er delt op i hold, og hver anden uge har de en dag i køkkenet. Selv om der skal arbejdes på frokosten, er der også tid til læring.

“Når I koger kartofler med skind, er det vigtigt, at der er salt i vandet”, forklarer Tomas Nagel og holder den lille kartoffel op. “Hvis I prøver at putte den i vandet uden salt, vil den trække vand ind, og så vil skindet sprække. Det er omvendt osmose. Det er ren og skær kemi”.

Hver anden uge går 7.b i skolekøkkenet for at tilberede skolens frokostordning
Hver anden uge går 7.b i skolekøkkenet for at tilberede skolens frokostordning

Tomas Nagel har det krævede hygiejnebevis, og den første gang eleverne har madkundskab, underviser han dem i et light hygiejnebevis.

Ønsker gratis skolemad

William er ved at vende kødet i mel og flytte det mellem de store metalbakker.

“Det er sjovt at arbejde sammen med sine venner. Man lærer meget af Tomas”, siger han, mens han med stor præcision vender kødstykke på kødstykke i melet.

Tomas Nagel bevæger sig langsomt rundt og giver kommandoer til eleverne som i et professionelt køkken.

“Du skal have seks pander frem”, siger han til en dreng bagerst i lokalet, mens han går hen til Rosa, der er ved at stege en kæmpe bakke løg, som eleverne har skåret. “De må ikke blive brune”.

Rosa tjekker altid Aula for at se ugens menu, og så spørger hun sine forældre, om hun må få penge med til frokostordningen. “Hvis der er wraps, så spørger jeg helt sikkert”, siger hun.

Macaela spørger, når der er “kylling eller stegt flæsk med persillesovs”.

Tilskud til skolemad

Politikerne vil med en ændring af folkeskoleloven gøre det muligt for kommunerne at give tilskud til skolemad til elever fra hjem med lav indkomst. Allerede i dag giver folkeskoleloven mulighed for, at en kommune kan indføre en skolemadsordning med enten fuld forældrebetaling eller hel eller delvis fri forplejning gennem kommunalt tilskud. Men loven giver i dag ikke mulighed for at give det kommunale tilskud som et individuelt, indkomstbaseret tilskud til skolemad.

Med den planlagte lovændring har regeringen og folkeskoleforligs-kredsen tilsyneladende skelet til Københavns Kommune, der gennem de seneste år – via en forsøgsordning – har givet tilskud til 4.000 elever. Forsøget skal sikre, at alle familier med lav indkomst har råd til at købe skolemad.

Kommunen bruger omkring ti millioner kroner om året på ordningen. Kun lavindkomstfamilier får tilskud. For eksempel vil en familie på op til fire personer kunne få tilskud, hvis den samlede indkomst er under 270.000 kroner før skat. I København produceres maden på nogle skoler, andre får bragt ud fra et centralkøkken. Priserne svinger mellem 23,50 og 27,50 kroner for et måltid.

Den nye politiske beslutning betyder, at København fortsat kan have ordningen4

Ingen af dem har madpakke med til hverdag. “Vi går bare ned i byen og køber noget, hvis vi bliver sultne. Men hvis maden var gratis, så ville jeg spise herovre”, siger Rosa.

Undervisningsministeren vil med en ændring af folkeskoleloven give kommunerne adgang til at give tilskud til skolemad til elever fra økonomisk dårligt stillede hjem. Det ville måske betyde noget på Tølløse Skole, vurderer Tomas Nagel. “Det ville jo være elever, som aldrig får maden i dag”, siger han.

Elevcafeen giver en slags erhvervserfaring

Bagerst i klassen hænger målene for faget madkundskab.

“Eleverne får de kompetencer og viden, som madkundskab indeholder. Men vi kan lege med helt andre ting, fordi kunderne betaler for råvarerne. Elevernes løn er så en portion mad uden betaling”, forklarer læreren.

“Hvis der ikke er mad tilbage, får vi en billet til en anden dag”, skynder Kristian sig at indskyde. For nogle dage er frokosten så populær, at køkkenpersonalet må undvære.

Eleverne tager opgaven med at håndtere de 21 kilo kartofler med et grin. Og deres lærer husker dem på at putte salt i vandet.
Eleverne tager opgaven med at håndtere de 21 kilo kartofler med et grin. Og deres lærer husker dem på at putte salt i vandet.

Eleverne får en pause i løbet af formiddagen, for de når det ikke i spisefrikvarteret. Alf, Kristian og Freja står hver med to store pander og bruner kødet.

“Stil panderne væk, og hold pause”, siger Tomas Nagel.

“Jeg bliver og steger”, lyder det straks fra Alf, og de andre følger trop.

I begyndelsen kom elever og lærere til madkundskabslokalet, og eleverne øste deres portion op. Nogle blev også siddende og spiste ved bordene i lokalet. Men nu er der kommet en kogeø, og corona betyder, at eleverne ikke må blandes, så i stedet øser eleverne dagens menu op i bakker, som de så kører ud i klasserne.

“I gør det simpelthen så godt. I er så koncentrerede”, roser Tomas Nagel de tre elever ved stegepanderne. “Det er da klart, for jeg vil ikke brænde mig”, svarer Kristian.

Når frokosten er klar og portionsanrettet på bakker, kører eleverne den ud til klasserne og deler ud til de elever, som har bestilt.
Når frokosten er klar og portionsanrettet på bakker, kører eleverne den ud til klasserne og deler ud til de elever, som har bestilt.

“Der er ingen tvivl om, at de arbejder hårdere, når de ved, de skal sælge en vare. De skal være ihærdige og holde fast. Det skal være godt, og det skal være ordentlige portioner. Det giver noget, der er langt ud over undervisningen – det giver en form for erhvervserfaring”, siger Tomas Nagel, der har overvejet at gøre undervisningen i elevcafeen mere tværfaglig:

“Man kunne godt inddrage dem i budgetter og regnskab, men så skulle matematiklæreren involveres, eller også skulle jeg have dem i matematik”.

Men det har han ikke tid til. Foruden de obligatoriske madkundskabshold underviser Tomas Nagel også valgfagshold i madkundskab, idræt og biologi. En stor del af hans forberedelse går til arbejdet med elevcafeen.

Kokke og sælgere

“Vognene skal ud om 26 minutter, så nu skal der være fart på. Vi skal begynde at tælle bakker op. Og I behøver ikke at være tre til at skylle tomater. Hjælp William med at portionere dressing. Nu”, runger lærerens stemme ud i køkkenet.

“Se her. Der skal være to-tre stykker kød, så topper I med sovs. Vores portioner skal være gode”.

Når tiden nærmer sig servering, falder kommandoerne fra lærer til elever mere prompte, og eleverne reagerer.

“Er alle med på, hvad de skal lave? Så henter jeg pengekasserne. Vi kører mad ned til de mindste elever om otte minutter”.

Ind imellem får eleverne lov til at spise, men kun kort tid ad gangen.

Også skolens lærere kan købe dagens ret for 25 kroner i elevcafeen.
Også skolens lærere kan købe dagens ret for 25 kroner i elevcafeen.

“Smager det godt?” råber Kristian fra vasken. “Ingen svarer, så er det godt”, siger Tomas Nagel. “Det smager fandeme godt”, konstaterer Rosa.

“Så kører mellemtrinnet”, lyder kommandoen fra Tomas Nagel, og eleverne lader tallerkener stå og sætter bakker på stativet. Tre elever triller ned og banker på dørene og indkasserer 25 kroner fra de elever, som har bestilt.

“Nøj, hvor lugter det godt. Det ser så lækkert ud”, siger en lærer, der går forbi. “Skal du købe?” spørger Freja. “Nej, det skal jeg desværre ikke, jeg har mad med”

Powered by Labrador CMS