Arbejdsmiljø

Mange lærere står i et dilemma, fordi det kan skade deres relation til en elev, hvis de kræver erstatning for en voldsrelateret arbejdsulykke.
Mange lærere står i et dilemma, fordi det kan skade deres relation til en elev, hvis de kræver erstatning for en voldsrelateret arbejdsulykke.

S om glemte lærere: Derfor er ny voldsforsikring ikke for alle

Specialskoler skal i fremtiden forsikre sine ansatte mod vold på jobbet, men for almindelige skoler skal det være frivilligt, fremgår det af nyt lovforslag. Et spørgsmål om proportioner, forklarer Socialdemokratiets ordfører.

Publiceret

45 procent af de ansatte i folkeskolen har i løbet af et år været udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med deres arbejde. Det viser en undersøgelse fra 2021 foretaget af Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik.

Alligevel er folkeskoler ikke omfattet af et nyt lovforslag fra beskæftigelsesministeren, der vil pålægge udvalgte arbejdsgivere at tegne en såkaldt voldsskadeforsikring. Forsikringen skal gøre det lettere at få erstatning, hvis man får en arbejdsskade i forbindelse med en voldsepisode på jobbet.

På onsdag skal partiernes ordførere mødes i beskæftigelsesudvalget for at afgive deres betænkning, inden forslaget skal sendes til andenbehandling. 

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, sidder med i udvalget, og han kalder det et spørgsmål om proportioner, når specialskoler er omfattet af lovforslaget, imens folkeskoler ikke er.

”Vi pålægger arbejdsgiverne en udgift, når vi beder dem om at tegne en forsikring. Den udgift skal jo stå jo stå i et rimeligt forhold til det, som man regner med at få ud af det, og det er derfor, at vi kun har valgt at gøre det lovpligtigt for nogle arbejdspladser”, siger Jens Joel.

Ministeriet har ud fra nogle statistiske beregninger afgjort, hvilke typer af arbejdspladser, der skal være omfattet den nye lov, forklarer han.

I et notat fra beskæftigelsesministeriet står der om de omfattede, at:

"Det er arbejdsgivere med et tydeligt statistisk belæg for, at de ansatte kan blive udsat for vold i et omfang, som medfører, at der kan være grundlag for erstatningsudbetaling".

”Det handler om at ramme den rette balance, så vi gør det lovpligtigt på de arbejdspladser, hvor der er den allerstørste risiko, og på de arbejdspladser, hvor risikoen er mindre, bliver det så en mulighed for arbejdsgiver for frivilligt at tegne den forsikring for de ansatte”, forklarer Jens Joel.

DLF: ”I mine øjne er det helt ulogisk”

Spørger man Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF),har regeringen ikke har ramt ”den rette balance” ved at udelade almindelige folkeskoler fra forslaget.

Hvem skal tegne en voldsskadeforsikring?

”Forpligtelsen til at tegne voldsskadeforsikring forventes at vil gælde for arbejdsgivere, der har ansatte, som er i særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser på arbejdet fra personer, de drager omsorg for”, står der i lovforslagets på side 136.

Her bliver det også uddybet, at forpligtelsen blandt andet gælder for forskellige typer af døgninstitutioner, specialskoler, plejehjem, hospitaler og andre steder, “som har ansatte, der er beskæftigede med varetagelse af omsorgs- og undervisningsopgaver”.

Læs forslaget her. 

”Vi mener fortsat, at alle skoler skal være forpligtet til at tegne en voldsskadeforsikring, og statistikken er desværre på vores side i det her argument. Det er ret store procentdele af vores medlemmer i helt almindelige folkeskoler, som i løbet af et år bliver udsat for vold eller trusler”, siger Thomas Andreasen.

Og op mod hver fjerde arbejdsulykke blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening er relateret til vold eller voldsomme hændelser, fortæller udvalgsformanden og tilføjer,

”I mine øjne er det helt ulogisk, at det er den statistiske sandsynlighed, der bruges som argument. For den statistiske sandsynlighed for, at lærere bliver udsat for vold på jobbet, er jo netop meget høj”, siger Thomas Andreasen.

Enhedslisten: ”Forkert, at man stiller lærerne i det dilemma”

I dag risikerer lærere i både special-og almenskolen, der søger erstatning for en arbejdsulykke relateret til vold, at det er den elev, der udøvede volden, der skal betale den  den erstatning, som læreren bliver tilkendt. 

For nylig beskrev Ekstra Bladet, hvor alvorlige konsekvenser det havde for en ung kvinde, og ifølge Thomas Andreasen, afholder de overvejelser flere lærere fra at søge erstatning for  arbejdsskader.

”Vi ved at mange lærere står i et dilemma, fordi det kan skade deres relation til en elev, hvis de kræver erstatning for en voldsrelateret arbejdsulykke. Det problem ville man løse ved at inkludere folkeskolerne i denne her lov”, siger han.

Victoria Velasques, der er arbejdsmiljøordfører fra Enhedslisten er enig med Thomas Andreasen.

”Det er forkert, at man stiller lærerne i det dilemma, at det kan få konsekvenser for en elev, der måske i virkeligheden har det rigtig dårligt, hvis læreren søger om at få den erstatning, som hun har ret til”, siger Victoria Velasquez.

Hun kritiserer lovforslaget for at bære præg af skrivebordstænkning.

”Det er udtryk for en skrivebordstankegang, der ikke tager udgangspunkt i det menneske, som bliver udsat for vold eller chikane, og som pludselig står i et virkelig svært dilemma. Der skal være trygge rammer om lærernes arbejde. Også når det bliver allersværest”, siger Victoria Velasquez.

S: Ny forsikring er et vigtigt signal

Jens Joel anerkender, at vold også kan være et arbejdsmiljøproblem i almenskolen.

”Der er også lærere på folkeskoler, der kan være udsat for vold, og det kan sagtens være en relevant diskussion på skolerne, om de skal tegne en voldsskadeforsikring, hvis man føler, at man er særligt udsat”, siger Jens Joel.

Og med den nye lov får kommuner og offentlige skoler nu netop en mulighed for at kunne tegne en voldsskadeforsikring, som de ikke havde tidligere, understreger Jens Joel, og tilføjer,

”Man sender også et signal med denne her aftale om, at der er en mulighed for at tegne en voldsskadeforsikring. Og det i sig selv kan jo også have en effekt på dem der ikke er tvunget til det, fordi det netop bliver en diskussion imellem medarbejderrepræsentanter og fagforeninger og arbejdsgivere lokalt”.

Thomas Andreasen fra DLF mener ikke, at diskussionen om voldskadeforsikring egner sig til at blive taget lokalt, og han stiller sig også undrende overfor hele præmissen om, at man ikke vil pålægge arbejdspladser med en lav voldsrisiko at skulle tegne en forsikring.

”Jeg forstår ikke, hvorfor nogen skal holdes udenfor. Prisen på en forsikring afhænger jo af, hvor stor risikoen er, så hvis risikoen er mindre, ville forsikringspræmien jo også være mindre, tænker jeg”, siger Thomas Andreasen

Men egentlig mener formanden for arbejdsmiljøudvalget, at diskussionen om, hvem der skal omfattes hurtigt kan blive unødigt teknisk.

”I sidste ende er det vigtige for mig, at dækningen gælder alle lærere, og ikke afhænger af, om man arbejder på den ene eller den anden skole”, siger Thomas Andreasen.

Powered by Labrador CMS