”Jeg har rigtig svært ved at holde mig i ro, men hjernerystelsen kræver, at jeggør det”.Foto: Peter Helles Eriksen
Overfaldet af frustreret elev
Petina Arskog blev ramt i hovedet med et karatehug, fik hjernerystelse og er i dag forhandlet ud af sit lærerjob. Et år efter overfaldet har hun stadig kraftige eftervirkninger. Hver fjerde arbejdsskade i lærerfaget skyldes fysisk vold fra elever.
Tidligere var man nødt til atpolitianmelde en elev, hvis man var blevet udsat for vold påarbejdet, for at kunne få hjælp til eventuel senere behandling. Detafholdt mange fra at politianmelde i sager med vold og trusler frafor eksempel frustrerede børn, psykisk syge eller demente ældre,fordi medarbejderne ikke ønskede at belaste dem økonomisk. Men meden ny vejledning kan man i dag få dispensation for eksempel fra atanmelde børn ud fra pædagogiske hensyn.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Udskolingseleven lader sin tomme vandflaske falde ned i papirkurven. Læreren samler den op, rækker den til eleven og beder ham om at aflevere flasken i kassen til tomme plasticflasker - sådan som klassen netop har fået forklaret. Eleven kyler flasken gennem luften, og da læreren roligt siger, at det ikke var smart gjort, slår eleven hende med håndroden i et karatehug, der rammer hende i hovedet. Derefter tager han fat i lærerens hår og rykker hendes hoved hårdt bagud. En kollega springer til undsætning, befrier læreren fra teenagedrengens greb og forsøger at pacificere eleven. Han slår og sparker. Kollegaen lægger drengen ned og holder ham, mens andre tager sig af læreren. Læreren er Petina Arskog, og hun har her mere end et år efter stadig eftervirkninger af den hjernerystelse, hun fik ved overfaldet. Eleven er i dag henvist til en anden skole.
Petina Arskog er endnu en lærer i arbejdsskadestatistikken, hvor netop elevers vold mod lærere er det største enkelte problem. 24 procent af alle arbejdsskader skyldes elevers vold mod lærer. Hun er i dag arbejdsløs efter en længere periode som sygemeldt, og hun tænker nu i andre jobmuligheder end lærer. Hendes arbejdsskadesag behandles af Danmarks Lærerforening.
Efter overfaldet kørte afdelingslederen Petina Arskog til sygehuset til tjek for brækket nakke. Heldigvis "slap" hun med hjernerystelse, men en genstridig en af slagsen, som betyder, at hun ikke er i stand til at undervise i et fuldt skema. Hun begyndte ellers allerede to uger efter overfaldet at arbejde igen i et skema med 12 timer om ugen. Som hun plejede, var Petina Arskog tilbage i udskolingen. Hendes undervisningstimetal steg gradvist frem til marts sidste år, hvor alle på skolen blev hjemsendt på grund af coronanedlukningen. Ledelsen havde udarbejdet en tilbagevendingsplan, og ifølge denne plan manglede hun fra marts og frem mod sommerferien blot syv lektioner for at være tilbage på fuld tid. Men de timer kunne ikke findes i udskolingen, og derfor fik hun i stedet timer på mellemtrinnet.
Annonce:
"Jeg var ansat som udskolingslærer, men skolen gav mig et skema, der indeholdt undervisning på mellemtrinnet. Og efter sommerferien skulle jeg undervise i modtageklassen, i dansk som andetsprog, som jeg aldrig har undervist i. Dertil tre lektioner i engelsk på mellemtrinnet og to musiklektioner. Musik kan jeg slet ikke klare med hjernerystelse", siger Petina Arskog.
Hun er sanger i sin fritid, men spiller ikke instrumenter og er heller ikke uddannet musiklærer.
"Netop musikundervisning duer slet ikke, når man har hjernerystelse. Min læge har udtrykkeligt sagt, at jeg ikke må udsættes for unødig støj, og jeg magter det overhovedet ikke".
Petina Arskog er vant til at bevæge sig, gå til dans og træne, men det kan hun heller ikke på grund af hjernerystelsen. Blandt andet giver den hende fortsat synsforstyrrelser. "Jeg har rigtig svært ved at holde mig i ro, men hjernerystelsen kræver, at jeg gør det".
På skolen forsøgte Petina Arskog at få ændret sit skema. "Ledelsen mente, at jeg skulle gå ned i tid, indtil jeg var rask, men jeg ønskede at holde tilbagevendingsplanen - bare med nogle passende opgaver. Uden musik. Jeg kunne godt have sagt okay til skemaet og være begyndt og så hurtigt have sygemeldt mig, fordi det var umuligt. Men det ville jeg ikke. Derfor har lærerkredsen forhandlet mig ud af arbejdet". I juli sidste år blev Petina Arskog fritstillet, og siden oktober har hun været ledig. I forbindelse med at Danmarks Lærerforening er inde over Petina Arskogs fritstillingssag, bliver hun opmærksom på, at hun bør anmelde overfaldet til politiet. Det gjorde hun ikke i første omgang. "Men da det går op for mig, at jeg ikke kan få hjælp til behandling, hvis jeg er længerevarende syg eller får varige skader, så politianmelder jeg sagen. Det råder Lærerforeningen mig til". Petina Arskogs sag er inde i systemet og kører videre i DLF-regi. Arbejdsskadesager har ofte en meget lang behandlingstid.
Artiklen er et eksempel på, hvordan vold i skolen kan ramme en lærer. Af hensyn til de involverede parter kan der være detaljer, som redaktionen har valgt at udelade. Den daværende skoleleder på Petina Arskogs skole ønsker ikke at udtale sig i sagen. Den nuværende skoleleder ønsker heller ikke at udtale sig i en personalesag. Men skolelederen siger, at man følger kommunens personalepolitik. Det betyder, at man indberetter skaden som en arbejdsskade, holder nærværssamtaler med læreren og udarbejder en mulighedserklæring på baggrund af blandt andet lægeudtalelser. Man er i løbende dialog med den arbejdsskadede lærer og ser på, hvad der er muligt både for den pågældende medarbejder og for det pågældende arbejdssted.
