Mange lande i Europa har ligesom Danmark sørget for, at eleverne får engelsk i løbet af de første år i skolen.

Men kigger man på forskningen, ser det ikke nødvendigvis ud til, at eleverne bliver bedre til at tale og skrive engelsk, fordi de får det tidligere.

Det viser en gennemgang, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) står bag.

”Man har haft en ide om, at jo yngre børn er, desto nemmere lærer de nye sprog”, fortæller chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen, der står bag gennemgangen.

”Derfor har vi været nysgerrige på at finde ud af, hvad det egentlig betyder, når man fremrykker fremmedsprogsunderundervisningen i skolen”.

Forventningen passer, når man kigger på børn, der lærer sprog i en naturalistisk sammenhæng. Det betyder, at børnene møder det nye sprog ofte, i rigelige mængder og i naturlige sammenhænge – for eksempel fordi et familiemedlem taler et andet sprog.

”I sådan en situation bliver barnet hurtigt dygtigt til det nye sprog. Men i en klassesammenhæng, hvor eleverne i 1. klasse kun har engelsk en eller to gange om ugen, er det ikke en selvfølge, at en tidlig start fører til bedre fremmedsprogstilegnelse på længere sigt”, siger Chantal Pohl Nielsen.

Ældre elever bliver hurtigere dygtige

Danmarks Evalueringsinstituts gennemgang tager udgangspunkt i dansk og europæisk forskning fra blandt andet Tyskland, Spanien og Schweiz.

Derudover er en række danske forskere indenfor fremmedsprogsdidaktik blevet interviewet i forbindelse med gennemgangen.

”Det er ikke en udtømmende gennemgang af litteraturen på området. Men ved at kigge på lande, der minder om os mener vi, at vi har belæg for at sige noget om tidlig engelskundervisning”, siger chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen.

I gennemgangen har Chantal Pohl Nielsen og hendes kollegaer også kigget på effekten af at starte senere på sprogundervisningen.

Her viser det sig, at de elever, der får engelsk senere, hurtigt kommer på niveau med dem, der har fået tidlig sprogundervisning.

”Eleverne i de ældre klasser kan blandt andet allerede læse og skrive på deres modersmål. Det er en fordel, når de skal lære et nyt sprog. De ældre elever er kognitivt mere modne og kan derfor drage nytte af den mere eksplicitte undervisning”, fortæller Chantal Pohl Nielsen.

Tidlig sprogstart er godt for motivationen

Men selvom forskningen peger på, at elever der får engelsk senere, kan blive lige så gode som dem, der starter tidligt, kan der godt være en fordel ved at begynde i de mindre klasser.

”Når man starter engelskundervisningen tidligt, vinder man motivationen. Det kan give eleverne nogle rigtig gode succesoplevelser med i bagagen”, siger Chantal Pohl Nielsen.

I skoleåret 2021/2022 var 93 til 96 procent af engelsktimerne i udskolingen varetaget af en lærer med engelsk som undervisningsfag eller lignende kompetencer.

I 1. klasse var der langt færre faguddannede lærere. Her var det samme antal kun 66 procent.

”Hvis tidlig sprogundervisning skal give udbytte, kræver det også fokus på begynderdidaktikken. Det er blandt andet vigtigt at kunne undervisningsdifferentiere, også i de tidligere år”, siger Chantal Pohl Nielsen.

Engelsk skal også fylde i fritiden

Chantal Pohl Nielsen fremhæver også, at lige meget hvilken alder eleverne har, kan de nå at lære rigtig meget ved at intensivere sprogundervisningen.

”Der er ikke en klokkeklar konklusion der siger, hvor intens undervisningen skal være, men forskningen peger på, at en vis intensivitet bør tilstræbes. På skolerne kan man for eksempel overveje at samle undervisningen i blokke frem for at sprede den ud”.

Det vil også være en fordel at tænke engelsk ind i andre situationer end undervisningen, fortæller Chantal Pohl Nielsen.

”Man kan aktivt opfordre elever og forældre til at få engelsk ind i hverdagen. For eksempel ved at tale engelsk over middagsbordet”, siger hun.

”Som lærer kan man også overveje, om man kan flette engelsk ind i andre fag eller på skolens morgensamlinger”.

Vores viden om sprog og sprogtilegnelse er dog ikke stilstående, understreger Chantal Pohl Nielsen.

”I Danmark møder vi engelsk alle vegne, også i fritiden. Derfor står vi måske snart i den situation, hvor vi kan stille spørgsmålstegn om engelsk er ved at ændre sig fra at være et fremmedsprog til et andetsprog”, siger hun.

Læs hele rapporten om elevers engelskkundskaber.