Som børn, forældre og bedsteforældre har jeg fulgt skolen igennem 65 år. Der er sket meget i de 65 år. Kravene til skolens indhold har ændret sig med udviklingen i samfundet. Det har vi fulgt med i dels som brugere og dels som professionelt ansatte i folkeskolen.

De tre spørgsmål, vi gennem de sidste 15 år, har drøftet via vores fælles interesse for den danske folkeskoler er:

• Hvorfor er så mange elever kede af at gå i skole?
• Er de rammer samfundet opstiller for undervisningen i dag et relevant tilbud til eleverne set i forhold til den voldsomme udvikling, der er sket i samfundet?
• Hvad er det elever i dag skal lære, for at være rustet til samfundet i morgen?

Jeg har gennem mit liv mødt mange fine og forskellige pædagogiske ord nedskrevet i formålsparagraffer for folkeskolens arbejde. Jeg har arbejdet ud fra mange af dem og ordene har gennem årene skiftet i et stadigt hurtigere tempo. Så hurtigt at deres indhold end ikke nåede at blive integreret i skolen, før de blev overtaget af nye ord med nyt indhold.

Når jeg ser på mine børnebørn, ser jeg en flok glade og nysgerrige børn, som gerne vil lære og være sammen med andre. De har ALLE glædet sig til første skoledag. Nogle af dem så meget, at de faktisk ikke kunne sove eller være i deres egen krop af bar forventning til den store dag, hvor de skulle ud og møde skolen. Dagen føltes skelsættende for dem alle.

Desværre blev det hurtigt hverdag og deres forventninger blev færre og færre.

Nogle af børnebørnene har hurtigt tilpasset sig forholdene og lever deres eget liv med kammerater og fritidsaktiviteter og gør så det, de skal uden større konflikter. De elsker ikke skolen, men evner at få det bedste ud af skoledagen.

Andre yder voldsom modstand i skolen. De kommer i konflikt med lærere og kammerater og kan ikke tilpasse sig skolens krav. De finder skolen uretfærdig og indholdstom. Skolen passer ikke til deres forventninger, ideer og interesser. De føler sig ikke respekteret. De kan ikke sidde stille, de synes ikke det er værd at følge med i timerne. De skaber ofte uro i timerne, en uro, som forplanter sig i hele klassen. Det er særligt drengene, som har denne reaktion på skolens krav.

På trods af dette er det disse drenge, der på en af skolerne, møder klokken kvarter over syv og spiller ”Fanta”, en slags gammeldags stikbold, i tumlesalen, hver gang der er mulighed for det. Det er en vikar på skolen, der har igangsat denne morgenaktivitet. Vi tror, det er en ung vikar, som har set drengenes behov.

Et barnebarn fortæller at, ”det er til Fanta, de børn, der ikke kan finde ud af at gå i skole , kommer, mormor”. De dage hvor der spilles Fanta, går han glad og smilende i skole, selvom resten af dagen kan være nok så konfliktfyldt for ham. Der bliver skrevet hjem på Aula, næsten hver dag. Hans svar til dette er; ” Skolen er kedelig og de voksne kan ikke li’ mig, mormor”. Han har ingen faglige problemer og kan sagtens finde ud af mange ting.

Andre bliver indadvendte og klarer ikke at møde op i skolen. Dem ser vi flere og flere af. Så mange at private firmaer annoncerer med tilbud om ” fjernundervisning ”, en hjemmeundervisning på nettet . Er det den form for skole vi ønsker for vore børn?

Børn kommer i skole for at få et fællesskab og lære nye børn og voksne at kende. Børn vil gerne føle sig velkomne og værdsat. De knytter sig til voksne, som de kan stole på, som kan lide dem og som er stabile og møder op hver dag.

Der er grænser for, hvor mange gange et barn vil forsøge at knytte bånd til en voksen. De kan ikke følelsesmæssigt skifte voksne ud i deres tvungne skoleliv i samme takt , som de skifter tøj hver morgen – der må være stabilitet i deres hverdag – ellers bliver det, der foregår meningsløst for dem.

Børn skal føle sig trygge og have tillid til de mennesker de er sammen med hver dag. Der skal være en stor genkendelighed i hverdagen, det nytter ikke, at der ændres på deres hverdag hele tiden, det gælder såvel indhold, som lærere og pædagoger.

Hvor mange voksne kan barnet rumme at forholde sig til?

Det er for mig at se vigtigere, at der er få voksne omkring en klasse end at de har voksne, som er specialuddannet indenfor det fag de underviser i. Den vigtige faglighed hos lærere og pædagoger er, at de voksne er i stand til at opbygge et positivt læringsmiljø, hvor alle elever er trygge og herigennem bliver i stand til at lære.

Barnet følger gerne en glad, aktiv og forberedt lærer, som informerer og inspirerer dem til at lære nyt, hvis der forud er opbygget en god klangbund af tryghed, tillid og positive relationer.

En lærer som har forventninger til dem og vil dem det godt.

Det skolen forventer at eleverne skal gøre, må elven se deres lærerne vise dem ved at man møder til tiden, er forberedt, er frisk og glad og har forventninger til dagens udbytte og ikke mindst går inspireret og veloplagt til opgaver og aktiviteter.

I den skole, jeg hører om fra mine børnebørn i dag, er der skiftende lærere og vikar på vikar på vikar. Det er ikke motiverende og SKAL ændre sig, hvis børn skal opbygge tillid til de voksne og til at det er umagen værd at går i skole og lære noget.

Skolens indhold har ikke ændret sig særligt meget. Det er er stadigvæk diktater, staveord, grammatik, tabeller, regnestykker mv. der fylder mest.

Der er ikke megen ”ud af skolen aktivitet ”eller opgaver hvor elevernes fælles forhåndsviden bliver taget med i undervisningen. Eleverne oplever ikke ,at de kan relatere deres ”ny skoleviden ” med viden fra egen verden.

Børn har behov for at formulere egen viden og trække på egne erfaringer og sammenligne deres viden med de andre elevers erfaringer og viden. På den måde kan de lære af hinanden og forstå hinandens udlægning af verden og respektere den. De har brug for, at deres viden og erfaring tages alvorlig og har betydning. Det er ud fra dette ståsted, at de lærer nyt og reflekterer over den verden, de er en del af.

De har behov for at sorterer og forholde sig til den viden de opsnapper, hvad enten det er en viden skolen giver eller en viden de selv henter i deres omverden. Den skal afprøves, drøftes og værdisættes. Kan jeg stole på det jeg hører, læser og tænker bliver vigtige spørgsmål at stille sig i fremtidens samfund. Hvor kommer min viden fra? Hvem har frembragt denne viden og hvordan? Kreativitet og alternative løsninger på kendte udfordringer i hverdagen bliver vigtige veje.

Dagens forældre har travle hverdage, begge forældre er på job og tiden til familien er kort i hverdagene, hvor mange andre gøremål også skal klares. Der skal megen logistik til, at få en travl hverdag til at hænge sammen, mange børn har to familier de skal forholde sig til og 7/7 ordningen er helt almindelig for skilsmissebørn, så når børnene er i familien skal familien prioritere samværet – det gør ofte tiden til skolearbejde i hjemmet meget kort og det er helt forståeligt.

Det er forældres opgave at opdrage barnet til kærlighed og omsorg for familie og venner. Det er derimod skolens opgave at opdrage til demokrati og fællesskab. Det kan familien ikke, dette skal ske i skolen og i fritidsinstitutionerne, hvor der er mange sammen. Familien kan heller ikke løse de konflikter der opstår i skolen, det er først og fremmest det professionelle personale, der skal løse dette og det skal forældre have tillid til og bakke op om. Derfor skal ledelsen på skolen tydeligt melde ud hvilke forventninger ,der er til forældre og elever, når de er i skolen.

Forældre har en forventning om at skolen tager hånd om deres barns mentale tryghed og trivsel og fysiske sikkerhed. De ønsker at se deres barn gå glad og forventningsfuld i skole hver dag. De har et ønske om, at de professionelle i skolen opstiller og opretholder og synliggør et sæt af fælles spilleregler og værdier, som er den klangbund skolens arbejde bygger på. De skal håndhæve den disciplin der skal danner grundlag for at alle skolens parter kan trives, lære og føle sig trygge i et demokratisk fællesskab.

Forældre ønsker også en tilbagemelding på om deres barns udvikling og trivsel.

At være en god lærer fordrer at læreren kan andet end det fag hun er sat til at undervise eleverne i. Faktisk er faget underordnet lærerens evne til at formidle og planlægge udbytterige læreprocesser. En god lærer er ikke en lærer, der tror, at de kan lærere eleverne faglighed, ved at fortælle deres egen viden til eleverne, også selvom det bliver gjort på en sjov og inspirerende måde. Det kan selvfølgelig inspirere eleverne til at lære noget om faget – men efter denne introduktion skal der tilrettelægges en egentlig læreproces, hvor eleven får mulighed for selv at tilegne sig faget gennem egen research, undersøgende aktiviteter og kritiske spørgsmål til såvel resultat som læreproces. Det er her lærerens sande faglighed skal stå sin prøve – og tilrettelæggelse af disse læreprocesser kræver naturligvis at læreren har sin faglige bagage i orden og har tid til at planlægge disse forløb i forhold til de elever, som skal undervises. Alle elever og klasser er ikke ens, der skal differentieres.

At etablere dette læringsrum kræver, at læreren har tid sammen med eleverne og tid til samarbejde med kolleger. For at kunne nå til dette må læreren have tid til sammen med eleverne at opbygge et konstruktivt og trygt læringsmiljø, hvor det, at turde stille spørgsmål, bliver en helt naturlig del af undervisningen. Det er ikke svaret, som er det vigtigste , men vejen ad hvilken eleven skal gå, for at nå sit resultat. Børn skal lære at stille kvalitative spørgsmål til det, der sker i deres liv.

De skal lære at stille relevante og konstruktive spørgsmål til den vidensopbygning som de er i gang med. I de første 5-6 år af elevens skolegang må læreren undervise i klassen i mange timer. Det nytter ikke, at der er mange lærer med få timer i klassen og der må ikke være mange vikarer. Eleverne skal føle, at det nytter noget, at knytte sig til hinanden og ikke mindst til læreren.

Jeg har til eksempel aldrig mødt en elev, som ville lære noget sammen med mig før vedkommende vidste, at jeg havde gode og positive intentioner og godt ville lytte til hende.

Kierkegaards citat ;

”Hvis du i sandhed vil lære nogen noget, må du først og fremmest finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det er hemmeligheden i al hjælpekunst”

Det er den klangbund, som læreren skal opbygge sammen med eleverne og med forældrenes opbakning før hun kan lære eleverne at tilegne sig viden. Dette kræver at lærerens arbejde med klassen tildeles tilstrækkeligt med timer. Det kan ikke etableres, hvis du kun har klassen i 4 timer om ugen, så kan du være nok så dygtig til dit fag.

Det er vigtigt ,at respektere lærerens faglighed og viden om eleverne, hvis der skal skabes en god klangbund for læring. Det er for mig at se, den klangbund, hvor al læring og kreativitet vokser og blomstre i. Skal eleverne få lyst til at lære mere, være konstruktive og kreative problemløsere og tage de kommende samfundsopgaver på deres skuldre, skal vi give dem et væksthus, hvori de kan træne til og begejstres for at gøre dette. Jeg synes det mangler i folkeskolen i dag.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.