Elever på STU kan nu få hjælp til at få indflydelse på deres skoler. Her er det elever fra Hans Knudsen Instituttet, som forbereder sig på et folketingsvalg..

Nyt projekt skal styrke elevdemokratiet på STU-skoler

Elever på STU-skoler har ret til at danne elevråd. Det blev føjet til, da loven for uddannelsen blev justeret i juni sidste år. Men hvordan får unge med funktionsnedsættelser i praksis indflydelse på deres skoleliv? Det vil SUMH afprøve.

Publiceret Senest opdateret

Hvilke temaer og spørgsmål har unge på STU-skoler lyst til at engagere sig i? Hvilke former for deltagelse og engagement kalder det på? Og hvad kan og skal man gøre for at understøtte den form for deltagelse?

De tre spørgsmål står centralt i projektet STU – Vejen til deltagelse, som Sammenslutningen af Unge med Handicap, SUMH, har udviklet sammen med STU-foreningen Consentio og Foreningen Med, der arbejder på at fremme adgangen til demokratisk deltagelse og indflydelse. 

Projektet ligger i forlængelse af, at eleverne har fået flere rettigheder, efter at STU-loven blev ændret i juni sidste år. Blandt andet har de nu ret til at danne elevråd.

”Vi vil undersøge, hvordan elever på STU kan få indflydelse på deres skoler. Det kan være i form af elevråd, men der kan også være andre måder, de kan blive inddraget i demokratiet på. Det kommer an på, hvilke deltagelsesmuligheder de unge drømmer om, så vi ved ikke, hvilke modeller vi kommer til at finde frem til”, siger projektleder Signe Lydal fra SUMH.

Skoler behøver ikke have erfaring

Organisationen søger i øjeblikket efter skoler og unge, som vil bidrage med deres erfaringer og visioner til projektet. Der er ansøgningsfrist fredag i næste uge, og to skoler har allerede søgt, mens andre har vist interesse. I alt vil SUMH gerne have fem til ti skoler med i projektet.

"Vi skal inddrage unge, som ikke er vant til at blive inddraget, så de kan komme til orde på deres egne præmisser", siger projektleder Signe Lydal.

”Skolerne skal være have lyst til at arbejde med elevinddragelse og elevråd, og de skal være motiverede for sammen med os at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre. Vi siger ikke, hvordan det skal være, og vi kommer heller ikke til at styre processen. Vi faciliterer den”, siger Signe Lydal.

Hun håber at få ansøgninger fra skoler, så målgruppens mangfoldighed bliver repræsenteret.

”Vi søger en bred repræsentation af elever med forskellige udfordringer, funktionsnedsættelser og handicap. Skolerne behøver ikke have erfaring med elevdemokrati. Vi vil gerne have nogle, som har prøvet at arbejde med elevdemokrati af, mens andre er helt grønne”, siger projektlederen.

Elevernes stemme har værdi

Som første skridt i projektet afholder SUMH en såkaldt medudviklerworkshop i marts, hvor repræsentanter fra ungdomshandicaporganisationer spiller ind med deres erfaringer.

”De har selv gået på STU, og nogle af dem har været ude at skabe elevråd på STU-skoler. Vi har lige talt om, at vi også vil invitere nuværende elevrådsmedlemmer med til den første workshop. Det vil være relevant, at vi får dem i tale fra begyndelsen”, siger Signe Lydal.

Ledere og medarbejdere fra de deltagende skoler inviteres også ind i projektet, og det samme gør andre aktører, som kender til engagementsformer, elevdemokrati og STU-området.

”Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få elevernes holdninger frem. Mit håb er, at projektet kan være med til at vise de unge, at deres stemme har en værdi, og at det også gælder i resten af livet. At det ikke bare er de voksne omkring dem, som bestemmer, hvordan deres liv skal se ud”.

Til maj bliver eleverne på en eller flere STU-skoler inddraget i dialogmøder.

”Jeg har tidligere arbejdet i en organisation, som også har STU, uden at jeg tænkte i elevdemokrati. Men jeg oplevede, at mange elever gav deres besyv med, så der vil selvfølgelig være elever med holdninger til elevdemokrati på de skoler, som deltager i projektet”, siger projektlederen fortrøstningsfuldt.

Eleverne skal kunne komme til orde

I en travl hverdag kan skoler let glemme demokratiet blandt elever, som i højere grad har brug for hjælp til at implementere et forum for medindflydelse, medgiver Signe Lydal. Samtidig kan det være forskelligt fra skole til skole, hvad eleverne ønsker indflydelse på.

”For skolerne handler det om at have en kreativ tilgang. Det kan være, de unge synes, at det er lidt lige meget, hvilke fag de kan få, men at de gerne vil have bænke sat op uden for. Det afgørende er, at elevene får reel indflydelse. Det er ikke nok at spørge, om de vil have kylling eller falafler til næste skolefest. Udfordringen er, at vi skal inddrage unge, som ikke er vant til at blive inddraget, så de kan komme til orde på deres egne præmisser og ikke ud fra, hvordan de voksne tænker det”, siger Signe Lydal.

Projektet skal munde ud i anbefalinger

Inden sommerferien afholdes endnu workshop med unge fra ungdomshandicaporganisationerne sammen med elever fra STU-skolerne. Til efteråret følger så dialogmøder på hver deltagende STU-skole, hvor unge fra medudviklergruppen kan være med til at kvalificere refleksionerne over, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i processerne.

”Til sidst kommer vi med anbefalinger til, hvordan skolerne kan organisere deres elevdemokrati, og da målgruppen for STU er mangfoldig, kan det sagtens munde ud i forskellige måder at gå til opgaven på”, siger Signe Lydal.

Projektet i år er tænkt som fase et. I fase to vil SUMH tænke en national elevorganisation ind på samme måde, som eleverne på FGU har foreningen Modstrøm.

”Drømmen er, at der over tid skabes en national elevorganisation for STU-elever, så de unge får en styrket demokratisk stemme”, siger Signe Lydal.

Du finder ansøgningsskemaet til projektet her.