Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Spørger man eleverne i en gennemsnitlig dansk klasse på 6.-10. klassetrin, om de i særlige tilfælde accepterer, at der anvendes tortur, så vil hver femte svare ”ja”.

Samtidig oplever knap halvdelen af de adspurgte 6.-10.-klasseelever ikke, at de i skolen lærer at respektere andres rettigheder. Kun 38 procent af dem vurderer, at de ved noget eller meget om deres egne rettigheder.

Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Unicef Danmark, der bygger på en Kantar-undersøgelse blandt 1.078 børn i 6.-10. klasse fordelt på 22 skoler.

Undersøgelsen har flere bekymrende og opsigtsvækkende pointer: Blandt elever, der vurderer, at deres viden om egne rettigheder er meget lille, er tolerancen over for anvendelse af tortur og grænseoverskridende adfærd og kønsdiskrimination og bekymrende høj.

Skolens rolle

Med andre ord tyder undersøgelsen på, at elever, der ikke ved meget om deres egne rettigheder, er mere tilbøjelige til at acceptere menneskerettighedsbrud.

Hvis vi mener, at demokratiske rettigheder og demokratiet er værd at kæmpe for, så er det nu, vi skal gøre en indsats. At oplyse børn og unge om deres egne og andres rettigheder er afgørende.

I det arbejde spiller skolen selvsagt en vigtig rolle.

Selvom vores undersøgelse viser, at andelen af børn, der svarer, at de har hørt om deres rettigheder, er steget en smule de seneste fire år, svarer blot 45 procent, at de i skolen lærer at acceptere egne og andres rettigheder. Da vi stillede samme spørgsmål i 2019, var 70 procent af eleverne enige i, at de lærte at respektere hinandens rettigheder i skolen. 

Børnenes rettigheder bør derfor fylde mere i de danske grundskoler. Det kræver, at skolerne i højere grad både underviser i, men også praktiserer rettighederne i deres daglige dialog og samvær med eleverne – og det er i høj grad muligt. 

Det viser blandt andet hverdagen på de 50 Unicef Rettighedsskoler, der landet over har forpligtet sig til at implementere børns rettigheder i alle skolens led. På skolerne arbejder elever og lærere med rettighedsbaseret skoleudvikling, og gennem målrettet undervisning styrkes børns kendskab til deres rettigheder, og deres mod og handlekraft til at sige til og fra, hvis de oplever at deres egne eller andres rettigheder er under pres.

Digitale rettigheder

Det er dog langtfra kun skolens opgave at øge kendskabet og opbakningen.

Menneskerettighederne er først relevante, når borgerne bakker op om dem og efterlever dem i de fællesskaber, hvor vi omgås hinanden. Det gælder både i hjemmet, på vores arbejdsplads og i alle de fysiske og digitale miljøer, hvor vi socialiserer og danner os, og hvor de kommende generationer socialiserer og bruger deres fritid.

Både Institut for Menneskerettigheder og Unicef arbejder med at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder i det digitale univers, som er en stor del af langt de fleste børns liv.

Sammen med Center for Digital Pædagogik og Astralis og e-sportsforeninger i hele landet har Institut for Menneskerettigheder derfor startet et projekt, der skal gøre op med den udbredte kønsdiskrimination og seksuelle chikane i gaming.

Skal vi sikre, at fremtidens generationer står op for menneskerettighederne, skal vi bygge flere alliancer og stærke partnerskaber, der går tværs af både civilsamfund, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og foreninger.

Lad os derfor på tværs af organisationer, skoler, folketing og civilsamfund forene vores kræfter og sikre, at de næste generationer kender deres rettigheder og lærer at værne om dem og vores demokrati.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk