Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Alt for mange danske børn er trætte af at gå i skole og synes, at skolen er kedelig. Danske skoleelevers demokratiske viden og dannelse kunne også have det bedre. 

Jeg mener, skolens rammer og forældrene har en del af skylden for dette, men skolen og lærerne må også tage et ansvar. Mange steder er elevrådet det sted, hvor elevinddragelsen foregår, men det er ikke nok. Eleverne fortjener at blive inddraget langt mere i deres egen skolegang.

"Folkeskolens virke skal være baseret på lighed, åndsfrihed og demokrati.“ Sådan står der i folkeskolens formålsparagraf - dette ved alle lærere og lærerstuderende. Der står også, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der “forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere samt at danne eleverne til medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.

Formålsparagraffen lægger altså i høj grad op til demokratisk dannelse og elevinddragelse, men det sker for lidt. Jeg mener, at blandt andet læringsmålsstyret undervisning og nationale test har skylden, for det giver mindre plads til de sjove ting i skolen til fordel for de ting, der kan måles og sammenlignes internationalt.

Vi voksne har skal lytte til vores elever

Til gengæld blev jeg så glad for, at TV2 har lavet Børnenes Nytårstaler, og at flere taler endelig om børns ønsker og idéer til den gode skole. Jeg er også meget inspireret af foredrag på læreruddannelsen om et læringssyn, der reelt inddrager eleverne i stedet for at “lade som om vi tager dem alvorligt”. Det sker nemlig for ofte, og eleverne mærker hurtigt, når de voksne bare lader som om, at de inddrager dem.

Vi voksne bør lytte seriøst til vores elever. Det gælder både, når det handler om, hvordan den daglige undervisning skal foregå, og hvad der vil være et spændende materialevalg. Vi skal nemlig give eleverne videre lyst til læring, læsning og fordybelse, som der netop står i formålsparagraffen.

Men vi kan gå videre. Eleverne skal også inddrages i mere af skolens virke: Hvordan skal klasselokalerne indrettes, så det passer til alle? Hvordan skal bordene stå? Hvordan undgår vi klamme toiletter? Hvilken mad skal kantinen lave? Og så videre.

Alle disse ting ved de voksne kun lidt om. Men eleverne ved det, fordi det er dem, der går på gangene hver dag, det er dem, der modtager undervisning i de samme, kedelige klasselokale, det er dem, der… ja, fortsæt selv.

Elevinddragelsen og elevdemokratiet trænger til opprioritering

Jeg skammer mig lidt over, at vi har mange generationer af børn, som aldrig fik muligheden for rigtigt at bidrage til elevdemokratiet i deres skoletid, men i stedet blev spist af med et "pseudodemokrati”, som de fleste elevråd er den dag i dag.

Jeg ønsker at blive elevrådskontaktlærer for eleverne på den skole, jeg kommer til at arbejde på, fordi det er et af de vigtigste job i den danske folkeskole. Jeg vil også opfordre til, at vi på alle skoler opprioriterer elevinddragelsen og elevdemokratiet. Som voksne skylder vi nemlig fremtidige generationer, at de får mulighed for at have en stemme, og jeg vil altid kæmpe for, at alle børn skal have muligheden for at blive hørt. Hvem ved? Måske bliver børnene mindre trætte af at gå i skole, hvis vi rent faktisk inddrager dem.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk