Dansk skoleprojekt i Rumænien

Demokrati begynder i skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter i flere år at have haft et skolesystem helt uden demokrati er der nu kommet elevråd på flere rumænske skoler. Ideen kom fra Danmark.

Rumæniens første elevråd blev etableret i oktober 1994 efter initiativ fra skolens inspektør Elena Börsan. Hun havde tilfældigt mødt en dansk nødhjælpsarbejder fra Gjern ved Silkeborg, som satte hende i kontakt med Gjern Skoles leder, Chris Rævsgaard Hansen. De to fik etableret et samarbejde, der tog udgangspunkt i den danske skolestyrelse og det danske demokratibegreb.

- I Rumænien oplevede jeg et skolesystem, der udelukkende udviklede sig ved hjælp af kontrolmekanismer og regulativer fra den øverste myndighed; Undervisningsministeriet, siger Chris Rævsgaard Hansen.

- Det var et system helt uden demokratiske styringssystemer.

Elena Börsan var i Danmark i efteråret 1994, og her blev hun præsenteret for det danske skolevæsen. Hun og Chris Rævsgaard Hansen blev enige om at satse på elevrådsarbejdet på hendes skole i Rumænien. Elena Börsan mente, at der var grundlag for at begynde et sådant arbejde her. Projektet blev kaldt 'Demokrati starter i skolen'. - Man kan ikke lære voksne mennesker demokrati, siger Chris Rævsgaard, det må tage sit udgangspunkt i de kommende generationer.dhs

Powered by Labrador CMS