I den obligatoriske opgave i 10. klasse skrev hun om folkeskolen. Blandt andet opstillede hun sit eget bud på en alternativ folkeskole, hvor demokratiet fylder mere. Nu går hun på Marselisborg Gymnasium i Århus, og i denne uge er hun den ene af Danmarks to ungdomsrepræsentanter ved FN's særlige samling om børn.

Ditte Maria Høg Molin er 17 år og har interesseret sig for demokrati, indflydelse og medbestemmelse hele sit liv. I hjemmet har hun altid diskuteret alt fra aftensmaden til TV-avisen med sin familie. I dag er det især skolen, der interesserer hende, og det er også den, hun brænder for at diskutere i New York.

'Folkeskolen er min mærkesag - og derunder demokrati. Man skal oplæres til demokrati i folkeskolen', siger hun og understreger, at dét ikke går så godt i Danmark.

'Folkeskolen burde være bedre til at bruge os elever og vores idéer. Når der for eksempel bliver valgt emneforløb, er det meget sjældent, at vi bliver taget med på råd. Vi er ikke med til at vælge arbejdsformen, og vi er aldrig med til at finde ud af, hvordan tingene skal gøres. Det er ikke motiverende. Hvis man derimod har taget del i beslutningerne, så føler man, at man har et ansvar, og så får man lyst til at gøre noget ved det'.

Ditte Maria Høg Molin er bange for, at folkeskolens meget boglige form betyder, at man taber mange børn på gulvet. Både de kreative og dem, som bare har 'krudt i røven' og ikke kan sidde ned i seks timer hver dag. Hun påpeger, at børns forskelligheder skal tilgodeses og varetages.

'I vores samfund er der brug for alle mulige slags mennesker, og så er det surt, at man skal begynde sit liv med ti års nederlag, fordi man ikke får lov til at gøre det, man er god til'.

Skoledemokrati i hele verden

Ifølge Ditte Maria Høg Molin skal den demokratiske opdragelse begynde allerede i børnehaveklassen.

'Jeg mener ikke, at man i børnehaveklassen skal sidde og vælge, hvilken læsebog man vil have. Der er trods alt også en lærer med nogle kompetencer. Men eleverne skal være med til at vælge og tage konsekvenserne af de valg, de tager. I børnehaveklassen kan man for eksempel være med til at vælge, hvad for noget legetøj der skal købes', siger hun.

I øvrigt gælder hendes tanker om skoledemokrati ikke kun Danmark. De kan sagtens overføres til resten af verden, og det har hun tænkt sig at gøre ved Børnetopmødet.

'Det kan selvfølgelig lyde åndssvagt, at danske børn stiller sig op for at bestemme, hvilken slags borde vi skal sidde ved, når der er steder, hvor man skal sidde på gulvet. Men det er ens for hele verden, at man bør dyrke demokratiet mere i skolen. Jeg mener faktisk, det er det vigtigste at lære overhovedet', slår hun fast.

Hendes teori er, at når vi sender mad til ulandene, bliver befolkningen sulten igen den næste dag. Så i stedet for bare at servere en kortsigtet løsning for dem skal vi hjælpe dem med at opbygge noget langsigtet og få dem til at tage del i deres fremtid.

'Det er ikke det vigtigste for dem at lære andengradsligninger. Det er vigtigt for dem at finde ud af, hvordan de bedst bruger landets resurser til at forebygge eller udrydde sult. At finde ud af, hvordan de bedst kan udnytte jorden og handle, så de kan få flere resurser at bygge videre på. At finde ud af, hvordan de kan få løst tingene i fællesskab'.-

To delegater

Danmark har sendt to ungdomsdelegater til Børnetopmødet i New York. Ud over Ditte Maria Høg Molin er 17-årige Emina Glavas taget af sted. Hun flygtede til Danmark fra krigen i Bosnien som syvårig og har på sin egen krop prøvet noget af det, som andre børn kun ser på tv. I New York vil hun blandt andet tale om rettigheder for børn på flugt.