De nyeste tal fra teatrene viser, at der er et alarmerende fald i billetsalget til skoler, gymnasier og daginstitutioner.

Billetsalget er, ifølge de nyeste tal, 33 % under niveauet i skoleåret 2018-19, som er det sidste år før corona-nedlukninger og -restriktioner.

Når teatrene spørger ind til forhindringerne på skolerne for at komme i teatret, så er svaret langt oftere manglende overskud til at planlægge ture frem i tiden, end det er økonomi.

Nogle kommuner tilbyder gratis teaterture til de kommunale daginstitutioner og folkeskoler og nogle teatre søger fondsstøtte for at kunne invitere skoleklasser gratis i teatret, men selv gratis tilbud bliver ikke brugt fuldt ud.

Den levende oplevelse

Lærere og pædagoger skal ikke tage børn og unge med i teatret for teatrenes skyld. Teateroplevelsen kan handle om mange ting og sættes i relation til mange fagligheder.

Essensen i teateroplevelsen er dog altid den levende oplevelse – at mennesker af kød og blod står over for dig og er ”ægte”.

Forestillingen er selvfølgelig iscenesat og konflikter og dilemmaer er sat på spidsen, men skuespillets kunst er jo netop, at oplevelsen er ægte og nærværende.

Jeg var selv i teatret med mine børn for nylig, hvor Kim Larsens sang ”Køb bananer” blev iscenesat med Daddy der sang og Drengen, der stod ved siden af og kommenterede.

Sangen handler om Onkel Stage, Daddy og Drengen, der alle ender med at sælge bananer for ” … i skolen der gik det skidt, han ku' ikke sidde stille og lærte for lidt, han havde kviksølv i numsen som sin Daddy og salig Onkel Stage”.

I forestillingen kommenterer Drengen på sangen ved bare at sige ”ADHD”.

Pludselig blev det en sang til dem, som ellers aldrig får en sang og dermed også en måde at blive set og anerkendt på, som den man er.

Og sådan kan det tit gå på teatret, om det så er en småbørnsforestilling om at blive væk og blive fundet, eller om det er en teenageforestilling om at have lyst til at kysse en af samme køn.

Teatret er en prisme, der nogle gange rammer alle i publikum og nogle gange betyder noget særligt for den enkelte.

Det er ikke dyrt

Langt de fleste teatre har forpligtelser til at række ud mod skoler og daginstitutioner f.eks. med stærkt reducerede billetpriser til børn og unge i grupper.

Mange teatre gør også et stort arbejde for at tilbyde skolematerialer eller workshops.

Efter corona oplever teatrene, at de har mistet en del af kontakten til skolerne, fordi gode relationer naturligvis kræver den løbende, personlige kontakt, som tidligere var en del af både teatrenes og lærernes arbejde.

Teatrene får offentlig støtte til at nedbringe billetpriser, når forestillingen er på teatret. Det er også en mulighed at købe en hel forestilling til opførelse på skolen eller på biblioteket.

Når man gør det, så kan både folkeskoler og privatskoler få refunderet 50 % af forestillingens pris fra den statslige refusionsordning. Det samme gælder daginstitutioner og gymnasier.

Dermed er teateroplevelser naturligvis ikke gratis, men der ligger et klækkeligt tilskud fra offentlige midler for at sikre, at alle børn og unge uanset social baggrund får muligheden for at opleve teater.

Ture er trivsel

Oplevelsen af at genkende sig selv i karakterer eller situationer på scenen er vigtig for både børn og voksne, fordi det netop er en anerkendelse og genkendelse af den enkeltes livssituation.

Men turen og den fælles oplevelse skal heller ikke undervurderes. Trivsel er også at have fælles oplevelser og fælles minder.

Måske er teaterturens højdepunkt, at lille Sigurd faldt ned af stolen af grin, eller at klassen måtte løbe efter bussen.

Det er alt sammen en del af den fælles oplevelse og af klassens fælles historiefortælling – og det er dér trivslen opstår.