82.500 kroner. 

Så meget kan det koste at tage en meritlæreruddannelse – og så er uddannelsen ikke SU-berettiget.

Prisen kan afholde nogle af dem, som har evner og lyst til at blive lærere, fra at søge ind på uddannelsen, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

”Vi er i dag ikke i stand til at uddanne nok lærere på den ordinære fireårige læreruddannelse. Derfor må vi finde nogle veje, der også giver kvalitet i folkeskolen”, siger han.

Danmarks Lærerforening lancerer i dag en masterplan, der kan sikre, at der er uddannede lærere nok til at undervise i folkeskolen i fremtiden. DLF har tre konkrete ønsker til politikerne på Christiansborg og håber, at det vil betyde, at det i fremtiden bliver lettere for skolerne at ansatte uddannede lærere i folkeskolen.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen håber politikerne vil lytte til DLF's konkrete forslag. 

"Økonomi må aldrig være en hindring for, at flere kan finde vej til lærergerningen og folkeskolen", lyder det fra Anneline Larsen. 

Gør meritlæreruddannelsen mere tilgængelig

”I dag er det hovedsageligt folk med akademisk baggrund, der har adgang til en meritlæreruddannelse. Vi skal have gjort det bredere, så flere grupper i samfundet kan tage en meritlæreruddannelse”, siger han.

Lærerformanden peger på, at der eksempelvis er en afmatning i byggeriet, der gør, at der kan være arbejdere i byggebranchen, der står uden arbejde.

”Det er oplagt, at nogle af de mennesker kunne blive interesserede i at få en læreruddannelse”, siger han og fortæller, at Lærerforeningen arbejder for, at det skal være gratis at tage en meritlæreruddannelse, at uddannelsen skal berettige til SU, og det skal være nemmere at få bevilget voksenuddannelsesstøtte.

”Vi skal have gjort det sådan, at man kan få SU – gerne en voksen-SU. Nogle har jo børn og familier. Vi vil give større adgang og bedre mulighed for, at man kan tage en meritlæreruddannelse”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Anneline Larsen er enig.

"Vi har brug for at hele uddannelsessystemet får større fleksibilitet, og der er brug for at studerende på tværs af uddannelser får plads til at vælge om".

Uddan dem, som allerede er i skolen

Et andet bud på en løsning er, at politikerne sætter en opkvalificeringspulje, der gør det lettere for ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen at videreuddanne sig til lærere.

”Vi er nødt til at bruge de tiltag, vi har. Derfor må vi se på, hvad man kan gøre for at få dem, der allerede er i folkeskolen, til at interessere sig for at tage en læreruddannelse”.

Flere SU-klip

Det sidste forslag, som Danmarks Lærerforening har, er at unge, der har færdiggjort eller læst flere år på en anden uddannelse, skal kunne tage en læreruddannelse uden at løbe tør for SU. 

Helt konkret peger Gordon Ørskov Madsen på, at studerende skal have mulighed for at få supplerende SU-klip, hvis de søger ind på en af de professionsuddannelser, der oplever mangel på ansøgere og uddannet arbejdskraft. Et sådan tiltag kunne fx omfatte læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

”Al fornuft siger, at det er oplagt, at det er den vej, vi skal, siger Gordon Ørskov Madsen.