Køerne til toiletterne i Fælledparken på en delvis solbeskinnet 1. maj plejer at være lange. Men på arbejdernes første kampdag efter coronanedlukninger, var det sidst på dagen let at finde en ledig grøn toiletvogn. Fadøllene, som blev langet over disken i Undervisernes Telt af formand for Københavns Lærerforening Katrine Fylking, var som vanlig kolde, men gejsten på pladsen var lunken. Dog var borde-bænkesættene foran lige præcis Undervisernes Telt ret godt besat.

Selv om opbakningen til fagbevægelsen er faldende, så er lærernes organisationer ikke helt så hårdt ramt. I en optakt på Facebook til fejringen af kampdagen fortalte DLF-formand Gordon Ørskov Madsen, at mere end 9 ud af 10 er organiseret på de arbejdspladser, som Danmarks Lærerforening har tegnet overenskomst på.

Men mange fagforeninger oplever dalende medlemstal. I Danmarks Lærerforening er der også en svag tendens til at færre ønsker at være organiseret, men fællesskabet i underviserorganisationer er stærkt, lød det fra formand Gordon Ørskov Madsen, da han gik til mikrofonen i Undervisernes Telt i Fælledparken i København.

”Vi har stadig en høj organiseringsgrad, men også hos os mærker vi tendensen: Færre lønmodtagere er organiseret i de overenskomstbærende organisationer”.

Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen gør en indsats for at bevare fællesskabet.

”Det handler om lighed, om velfærd og om solidaritet. Om styrken i fællesskabet frem for egoismen”, sagde Gordon Ørskov Madsen og pegede på, hvordan flere og flere bliver ansat på løse kontrakter og som ”falske selvstændige i enmandsvirksomheder”.

”Alt sammen for at arbejdsgivere kan undgå overenskomster og dermed helt grundlæggende rettigheder som løn under sygdom, feriegodtgørelse, rettigheder i forbindelse med barsel og børn, arbejdsmarkedspension. Alt det vi i fællesskab har kæmpet os til gennem mange, mange år”.

Fagbevægelsen gør en forskel

Han understregede, at fagbevægelsen i disse ord gør tydeligt forskel for medlemmerne – eksempelvis under corona-perioden.

”Parterne fandt løsninger i fællesskab, tog fælles ansvar. Danmark var blandt de lande, der klarede krisen bedst. I høj grad fordi vi brugte partssystemet og tog fælles ansvar. Det gør vi igen, nu hvor tusindvis af flygtninge kommer hertil”.

Han pegede på, at inden for mange fagområder er tilslutningen til fagforeningerne helt nede på omkring 50-40 procent, og det udfordrer også lærerne.

”Vi kan ikke være en troværdig , ikke være en stærk, forhandlingspart, hvis under halvdelen af lønmodtagerne bakker op om vores arbejde. Og hvis den ene part på arbejdsmarkedet svækkes markant, bryder hele systemet meget hurtigt sammen”, sagde han.

Hvis den særegne danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler vilkårene for arbejdstagerne, skal overleve, er det vigtigt at stå sammen, lød opfordringen fra lærerformanden.

”Hvis flere og flere af vores kolleger tror, at overenskomster, arbejdsmiljø, bedre vilkår og en sikring af vores løn er noget, der falder ned fra himlen – eller fra Christiansborg – er vi nødt til at gøre en kæmpe indsats for at vise, at vores vilkår på arbejdsmarkedet er et fælles ansvar, parterne må tage på sig”.

Vi skal tage problemerne alvorligt

Men det er ikke for sent at handle, slog han fast.

”Vi må i fællesskab erkende, at demokrati bygger på at alle tager del i og ansvar for fællesskabet. Vi skal til at vågne op og tage problemerne mere alvorligt”, sagde han og tilføjede: ”Navnlig med udsigt til at vi skal kunne løse de store udfordringer vores samfund står med. Klima, bæredygtighed og det store samfundsproblem vores fag står med: Børn og unge, der ikke trives, mister modet og håbet til skolen og til stort set alt andet”.

"Vi må i fællesskab arbejde for at genskabe den brede opbakning til den danske model og dermed det danske demokrati".